Krisespørgsmålet splitter dansk e-handel

Andelen af netbutikker, der vurderer, at de er i stor krise, er stort set lige så stor som andelen, der sælger bedre end forventet, viser tal fra Dansk Erhverv. Det er uhyre svært at konkludere noget om e-handelsbranchen generelt, lyder det fra Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

Er vi alene i universet?

Hvorfor mangler der altid en sok?

Hvorfor synes nogle, at koriander smager godt?

Ja, nogle spørgsmål er bare svære at besvare. Det gælder også spørgsmålet: Er der krise i dansk e-handel?

”Vi må bare sige, at hvor vi tidligere har haft en ganske homogen branche, hvor stort set alle oplevede fremgang, så er det markant sværere at konkludere noget på den samlede e-handelsbranches vegne,” siger Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

Han henviser til E-handelsbarometeret for 1. kvartal 2023. Her svarer 12 procent, at de i høj grad er i krise, 38 procent er i ”nogen grad” i krise, mens 34 procent kun oplever at være ramt i mindre grad. 16 procent svarer dog, at de både sælger og tjener mere end forventet.

”Hvis jeg konkluderer, at der er krise, vil nogle tænke; ”hvad ævler han om?” og vice versa. Så jeg vil holde mig til at sige, at store dele af branchen er presset.”

Fra medvind til modvind

E-handelsdirektøren pointerer samtidig, at det er vigtigt at hoppe i helikopteren, når man diskuterer, om der er krise eller ej:

”Der er måske en tendens til at glemme, at vi kommer fra to vilde år, hvor corona fungerede som doping for branchen. Hvis vi tager det væk og sammenligner med tal fra før coronakrisen, så ser vi vækst.”

Han anerkender dog, at det formentlig ikke hjælper de pressede virksomheder:

”Det er klart, at når omkostningerne er på et 2023-niveau og indtægterne er på 2020-niveau, så presser det virksomhederne.”

Hvad er de største udfordringer?

Der er flere ingredienser, der få en god del af netbutikkerne til at synes, at det lugter lidt af krise. Den væsentligste er, at forbrugerne holder igen, men stigende omkostninger og usikre markedsvilkår er også væsentlige ingredienser.

”Det er værd at notere sig, at det er udefrakommende ting, der skaber krisen hos netbutikkerne,” pointerer Niels Ralund.

Det betyder dog ikke, at netbutikkerne ikke selv gør noget for at komme ud af krisen.

4 ud af 10 har desværre set det nødvendigt at reducere i antallet af medarbejdere eller har planer om at skære. Næsten lige så mange har genforhandlet aftaler med leverandører, mens 3 ud af 10 udskyder udviklingsprojekter.

Omvendt svarer 26 procent, at de investerer ekstra for at vinde markedsandele.

”Jeg har stor respekt for begge strategier. Jeg synes, at det er fedt, hvis man kan skrue ekstra op, men jeg har også stor forståelse for, at det er svært at tilpasse forretningen, når man går fra vild corona-vækst til en meget pludselig opbremsning.”