Danmark står særligt stærkt inden for det område, der handler om, at protektionisme fra regeringen ikke forhindrer virksomhedernes forretning. Til gengæld placerer vi os længere nede af listen, når det gælder integrationen af varehandel i EU's indre marked og restriktiv regulering af udenlandske investeringer.

Søjlerne angiver Danmarks placering blandt 35 OECD-lande. Den grønne farve angiver en placering i øverste tredjedel, gul angiver en placering i midterste tredjedel og rød angiver en placering i den nederste tredjedel ift. de øvrige lande inden for hver indikator. Der er alene data for 22 EU-lande ift. indikatorerne for Indeks for integration i service- og varehandel. Dyk ned i data længere nede på siden.

Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for det indre marked og frihandel viser, at Danmark samlet set indtager en 12. plads blandt 35 OECD-lande, hvilket er én plads dårligere end sidste år. Det er et stykke efter lande som Irland, Holland og Belgien, men foran lande som Norge, Finland og Tyskland.

Danmark står særligt stærkt, når det kommer til overskuddet på betalingsbalancen, hvor vi kun er overgået af Norge. Danmark indtager også en tredjeplads, når det kommer til, at protektionisme fra regeringen ikke forhindrer virksomhederne i at drive forretning. Det er én plads dårligere end sidste år, hvilket skyldes, at Irland har overhalet både Finland og Danmark.

På integration af servicehandel ligger vi nummer 7 blandt 22 lande i EU, som der er data for. Danmarks dårligste placering er vedrørende integration af varehandel. Her ligger vi i den dårligste halvdel af de 22 EU-lande, men foran lande som Tyskland, Sverige og Finland.

Som en lille åben økonomi er Danmark afhængig af eksport til og import fra andre lande. Et styrket indre marked i EU og øget frihandel gennem handelsaftaler med tredjelande er derfor et helt afgørende rammevilkår for danske virksomheders adgang til at afsætte varer og tjenesteydelser uden for landets grænser.

Det indre marked har skabt enorm værdi for Danmark, men der er stadigt et stort uudnyttet potentiale i at sikre bedre håndhævelse og implementering i det indre marked. Hver gang reglerne ikke overholdes, falder værdien af det europæiske samarbejde. Hertil kommer, at en stribe lande vedholdende indfører national særlovgivning, der i effekt begrænser det indre marked og i nogle tilfælde direkte er i strid med eksempelvis Servicedirektivet.

Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at stort set hele tabet fra coronakrisen kan dækkes af en fuld implementering og videreudvikling af det indre marked.

Manglende harmonisering af lovgivning og håndhævning af princippet om gensidig anerkendelse inden for EU er et tilbagevendende problem, der bidrager til særregler, begrænser værdien af at lave fælles lovgivning og skaber fragmenteret indre marked.

Den nye Industri- og konkurrencepolitik i Europa er en klar reaktion på den nye geopolitiske situation som grundlæggende giver mening, men samtidigt indebærer en væsentlig risiko for protektionisme. Der skal være fri og fair konkurrence, og EU skal bidrage til at beskytte danske virksomheder mod unfair konkurrence og uhensigtsmæssige afhængigheder af tredjelande.

Beskyttelsen skal dog ske på en hensigtsmæssig måde, hvor der ikke anvendes massive statsstøtteordninger til udvalgte virksomheder eller sektorer, så vi ender med at ligne de lande, vi kritiserer. Vi kommer til at diversificere forsyningskæderne ift. tredjelande og skal også sikre en fornuftig grad af konkurrenceevne for Europa i fremtiden, men metoden bør være at handle med flere og udvikle rammevilkårene for europæiske virksomheder – ikke at lukke os for omverdenen.

Efter en ambitiøs tid før coronakrisen og Ruslands invasion af Ukraine med mange nye handelsaftaler, er udviklingen næsten gået i stå. Der er langt mindre fremskridt i handelsaftalerne og færre af dem, end vi har set i de foregående år. Her bør Danmark lægge en langt mere ambitiøs linje, så vi kan høste de fordele, som handelsaftalerne giver. Dette vil både hjælpe væksten i vores samfund og give os øgede muligheder for den diversificering som i nogen grad er nødvendig i den geopolitiske situation. Og så der er behov for, at de indgåede handelsaftaler anvendes i højere grad end på nuværende tidspunkt.

Gå på opdagelse i Dansk Erhvervs Konkurrenceevnebarometer for indre marked og frihandel i rapporten herunder: