De fleste danskere sorterer deres affald

Med affaldsbekendtgørelsen fra januar 2021 er der kommet nationale sorteringskriterier for husholdningsaffald. Affaldet skal sorteres i ni fraktioner: mad, papir, pap, glas, metal, plast, mad og drikkekartoner, farligt affald og restaffald.1 Fra juli 2023 skal tekstilaffald også indsamles, så det i alt bliver ti fraktioner. 2 Danske kommuner skal som udgangspunkt sørge for, at der er etableret ordninger til indsamling af de forskellige typer affald.

Dansk Erhverv har undersøgt, i hvor høj grad danskerne sorterer
deres affald og hvilke udfordringer, de evt. oplever i den forbindelse.

Størstedelen af danskerne sorterer deres affald, men nogle oplever udfordringer
86 pct. af danskerne svarer, at de i høj eller nogen grad sorterer deres affald. Der er desuden en tendens til, at danskerne i højere grad sorterer affald, jo ældre de er.

Danskerne er også blevet spurgt, hvilke udfordringer de oplever med sortering af affald (ikke vist i figur). Knap en tredjedel af danskerne (32 pct.) svarer, at de ikke oplever nogle udfordringer. De to mest valgte udfordringer, som danskerne oplever, er
”Manglende plads” (35 pct.) og ”Lugtgener” (29 pct.). På tredjepladsen svarer 14 pct. af danskerne, at deres kommune ikke tilbyder tilstrækkelige sorteringsmuligheder. 12 pct. af danskerne har ikke tillid til, at deres sorterede affald håndteres miljø- og klimavenligt.

Hver femte dansker i Region Midtjylland oplever udfordringer med utilstrækkelige sorteringsmuligheder
Det er særligt i Region Midtjylland, at danskerne svarer, at det er en udfordring, at deres kommune ikke tilbyder tilstrækkelige sorteringsmuligheder for affald. Her svarer godt en femtedel (21pct.), at dette er en udfordring.

Danskere i Region Hovedstaden og Region Syddanmark oplever i mindst grad denne udfordring (hhv. 10 og 11 pct.), mens det samme gælder for 16 pct. af danskere i Region Nordjylland og Region Sjælland.