Kontakt
Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Claus Rosenkrands Olsen

Uddannelseschef
Medarbejderprofil
Kontakt

Hvad vil netværket give dig?
Udbyttet for deltagerne i netværket er at få en fortrolig og forholdsvis homogen netværksgruppe på højt ledelsesmæssigt niveau, at kunne sparre om emner og udfordringer indenfor uddannelse og kompetenceudvikling samt i relation til uddannelsespolitiske emner.

Branchenetværket har som udgangspunkt følgende formål: 

  • Fungere som baggrundsgruppe ved uddannelsespolitiske problemstillinger, reformer mv. med betydning for virksomhedernes drift og forretningsudvikling.
  • Etablering af en fortrolig ramme for drøftelse af aktuelle virksomhedsspecifikke problemstillinger, f.eks. på elevområdet, efteruddannelse, uddannelsesinstitutioner mv.
  • Formidling af ny viden fra netværkets medlemmer, erfaringsudveksling, best practice på konkrete problemstillinger og udfordringer.
  • Formidling af ny viden, værktøjer og trends med evt. inddragelse af eksterne oplægsholdere, konsulenter uddannelsesinstitutioner på ad-hoc niveau mv.
  • Skabe en fælles ramme for eksterne besøg nationalt og internationalt (ad-hoc).

Praktik & indhold
Netværket mødes 4 gange årligt til heldagsmøder samt efter behov. Møderne afholdes lokalt hos netværkets virksomheder, på uddannelsesinstitutioner mv.
Møderne planlægges så vidt muligt i tidsrummet kl. 10.30-15.30. Møderne fordeles med 2 møder i Østdanmark og 2 møder i Vestdanmark.

Dansk Erhverv ser det som afgørende, at der i netværket etableres en fortrolighed deltagerne imellem, der fordrer proaktiv deltagelse og åbenhed om såvel udfordringer som erfaringer på aktuelle problemstillinger. Med andre ord er det en eksplicit forventning og forudsætning, at netværksdeltagerne udviser mødedisciplin og proaktiv tilgang til at dele erfaring og viden i netværket.

Dette vurderes som afgørende for at opbygge en fortrolighed deltagerne imellem og en kontinuitet i netværkets udvikling og vidensgenerering.

Hvad koster det?
Det er som udgangspunkt gratis at deltage i netværket.

Hvem kan blive en del af netværket?
Netværket er målrettet de største virksomheder blandt Dansk Erhvervs medlemmer indenfor B2B og B2C. Det er en forudsætning – som hovedregel – at deltagerne har strategisk ledelsesansvar indenfor HR og uddannelse for at skabe en branchemæssig forankring og have et strategisk ledelsesmæssigt niveau.