Kontakt
Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Ellen Marie Friis Johansen

Souschef, CSR-chef
Medarbejderprofil
Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Marcus Nierhoff

CSR-konsulent
Kontakt

ESG-netværk for SMV'er

Hvad vil netværket give dig?
Som medlem af Dansk Erhvervs ESG-netværk for SMV’er får du adgang til et professionelt fællesskab af ligesindede, der arbejder med ESG og bæredygtighed i små og mellemstore virksomheder. Netværket er skabt for at støtte dig i at navigere de stigende krav fra store kunder og samarbejdspartnere, som i højere grad efterspørger ESG-data, i takt med implementeringen af bl.a. EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CS3D).

I netværket får du konkret og praktisk vejledning til, hvordan du kan opbygge og styrke din ESG-indsats – fra de første skridt til løbende udvikling. Du lærer af andre SMV’ers praktiske erfaringer og får indsigt i løsninger, der kan tilpasses jeres specifikke behov og ressourcer. Møderne giver desuden mulighed for at høre eksperters råd og best-practices, som er relevante for mindre virksomheder. Det forventes, at deltagerne aktivt bidrager til at dele viden og erfaringer.

Ved at deltage får du også adgang til den nyeste viden om lovgivning og strategisk udvikling inden for ESG, så du kan opbygge strategier, der både styrker din virksomheds konkurrenceevne og sikrer, at I kan opfylde de krav, der forventes af jer.

Hvem kan blive en del af netværket?
Netværket henvender sig til medarbejdere, der har ansvaret for ESG og bæredygtighed i virksomheder med færre end 250 ansatte.

Tilmelding til netværket kræver enten et Arbejdsgiver- eller FullService-medlemskab hos Dansk Erhverv.

Netværket henvender sig ikke til medlemmer der er tilknyttet rådgiverbranchen.  

⇒ Hvis du arbejder i en virksomhed med mere end 250 ansatte, så kan du læse om vores ESG-netværk for store virksomheder her

Netværksmøder i 2025
Netværket afholder tre møder i 2025, hvoraf ét vil være et fællesmøde med ESG-netværket for store virksomheder. Temaerne for møderne fastlægges i tæt dialog med medlemmerne i starten af året for at sikre, at de afspejler de aktuelle udfordringer, SMV’er står overfor inden for ESG og bæredygtighed.

Datoerne for netværksmøderne i 2025:

  • Onsdag d. 5. februar
  • Tirsdag d. 26. august
  • Tirsdag d. 9. december (fællesmøde med ESG-netværk for store virksomheder)

Møderne bliver som udgangspunkt afholdt hos Dansk Erhverv.

Hvad koster det?
Et årligt medlemskab i netværket koster 2.500 DKK (ekskl. moms) og dækker én fast repræsentant pr. virksomhed.

Tilmelding
Hvis du ønsker at blive en del af Dansk Erhvervs ESG-netværk for SMV’er så kontakt Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef eller Marcus Nierhoff, CSR-konsulent.

Har du spørgsmål om tilmelding eller netværksindhold, er du altid velkommen til at kontakte os.