;
Kontakt
Sundhed & Life Science

Sarah Lindegaard

Fagchef for Life Science
Sundhed & Life Science

Søren Skou Hansen

Politisk konsulent
Kontakt

Hvad vil netværket give dig?
Vores sundhedsvæsen skal være til for borgerne og en af vejene hertil går gennem patientrettigheder. De danske patientrettigheder er generelt en stor succes. De har sikret lighed i sundhed mellem patienterne samt kortere ventetid for patienterne. Patientrettighederne har også medført, at vi har udnyttet ressourcerne i sundhedsvæsenet mere effektivt. Patientrettighederne sikrer derfor også, at den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet – herunder også den private – bliver brugt til at sænke ventetiderne for patienterne.

Men der er stadig meget vi kan gøre for at optimere, styrke og udbrede patientrettighederne. Derfor opfordrer vi i Dansk Erhverv og Sundhed Danmark, som er brancheforening for private hospitaler og klinikker i Danmark – og er en del af Dansk Erhverv, til at det rettighedsbaserede sundhedsvæsen styrkes og dermed sikrer et sundhedsvæsen med patienten i centrum med kortere ventelister og mere lighed i sundhed.

Med oprettelsen af Netværk for patientrettigheder ønsker Dansk Erhverv og Sundhed Danmark at sætte endnu mere politisk fokus på at styrke patientrettighederne, samt at samle en række toneangivne aktører på området

Praktik og indhold
Netværket mødes cirka 2-3 gange årligt. Emnerne og indholdet koordineres og planlægges af Dansk Erhverv og Sundhed Danmark på baggrund af input fra netværkets medlemmer. Vi bestræber os på, at vi på hvert møde har minimum et besøg fra en ekstern aktør.

Hvad koster det?
Netværket er gratis at deltage i.

Hvem kan blive en del af netværket?
Netværket er åbent for medlemmer af Dansk Erhverv eller Sundhed Danmark, der arbejder med patientrettigheder. 

Send en mail til Søren Skou Hansen på sosh@danskerhverv.dk, hvis du ønsker at høre mere eller tilmelde dig netværket