EU’s taksonomi

EU’s taksonomi er en fælles europæisk klassifikation af bæredygtige aktiviteter som definerer, hvornår en virksomheds økonomiske aktivitet er bæredygtig. Dermed spiller taksonomien en vigtig rolle i den markedsdrevne grønne omstilling, fordi den hjælper med at lede kapital hen mod bæredygtige løsninger.

Nedenfor har vi samlet en række gode råd fra virksomheder, myndigheder og rådgivere til at komme i gang med den grønne taksonomi, ligesom vi har inkluderet link til rådgivere og tidligere afholdte webinarer.

Helt kort om EU’s taksonomi
EU’s taksonomi udspringer af EU’s bæredygtighedsstrategi, der bl.a. har som målsætning at skabe et klimaneutralt EU senest i 2050. En sådan målsætning kræver betydelige investeringer i bæredygtige aktiviteter og selvom en stor del af de investeringer vil komme fra EU og medlemsstaterne, vil der også være brug for betydelige private investeringer.

EU’s taksonomi har derfor et dobbelt formål;

• dels at indføre et klassifikationssystem – eller sprog – der på ensartet grundlag vil definere, hvad der forstås som en ”miljømæssig bæredygtig aktivitet”, så det der er bæredygtigt i Tyskland eller i Polen, også vil være bæredygtigt i Danmark, og  
• dels at fremme privat finansiering af disse miljømæssige bæredygtige aktiviteter, ved at omstille det finansielle system i EU, så det bliver nemmere for investorer at skelne imellem miljømæssig bæredygtige og ikke miljømæssig bæredygtige investeringer.

Hvad betyder EU’s taksonomi for min virksomhed?
EU’s taksonomi kan groft sagt have betydning for alle virksomheder i værdikæden, uanset om virksomheden er omfattet af EU taksonomiens rapporteringskrav eller ej.

For virksomheder der er omfattet af EU taksonomiens rapporteringskrav er det selvsagt afgørende at overholde lovgivningen. For andre virksomheder har EU’s taksonomi en mere indirekte betydning, bl.a. i forhold til konkurrence- og markedsmæssig profilering, finansiering, og fremtidssikring.

Hvad er en ”miljømæssig bæredygtig aktivitet”?
En miljømæssig bæredygtig aktivitet er i EU taksonomien en aktivitet, der:

1. Bidrager væsentligt til et eller flere af de seks miljømål

                            i.   Forebyggelse af klimaforandringer

                            ii.  Tilpasning til klimaforandringer

                            iii. Beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet

                            iv. Bidrag til overgangen til en cirkulær økonomi

                            v. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

                            vi. Beskyttelse og genopbygning af biodiversitet

2. Overholder tekniske screeningskriterier oplistet i delegerede forordninger

De tekniske screeningskriterier præciserer betingelserne for alle økonomiske aktiviteter omfattet af EU’s taksonomi. Det vil sige, at de tekniske screeningskriterier indeholder kriterier for, hvad der skal til, før en aktivitet udgør et væsentligt bidrag til ét af de seks miljømål og hvad der skal til, før at den samme aktivitet ikke samtidig gøre skade på ét af de andre seks miljømål (DNSH-kriteriet).

Vurderingen af, om en økonomisk aktivitet fører til væsentlig skade, skal ske under hensyntagen til livscyklussen for de produkter og tjenester, der er knyttet til aktiviteten.

3. Må ikke væsentligt skade miljøet (Do No Significant Harm-kriteriet)

4. Overholder nogle sociale minimumsstandarder (OECD’s retningslinjer og FN’s principper for Menneskerettigheder og Erhverv) 

OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, herunder Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet, ILO's otte grundlæggende konventioner og de internationale grundlæggende menneskerettigheder (»International Bill of Human Rights«).

Er min virksomhed rapporteringspligtig?
Det fremgår af Erhvervsstyrelsens hjemmeside (senest opdateret 21. december 2022), at de rapporteringspligtige virksomheder er store virksomheder af interesse for offentligheden med over 500 ansatte.

Det betyder at de omfattede virksomheder på nuværende tidspunkt er:

(i)   store børsnoterede ikke-finansielle virksomheder med +500 ansatte og

(ii)  store statslige aktieselskaber med +500.

Fra 1. januar 2025 udvider EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) området for de rapporteringspligtige virksomheder til at omfatte:

• 1. januar 2025

o   Børsnoterede (regnskabsklasse D) med +250 ansatte

o   Ikke-børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse C) med +250 ansatte. 

• 1. januar 2026

o   Små børsnoterede virksomheder. 

• 1. januar 2028

o   Ikke-EU-virksomheder med dattervirksomheder/filialer i EU. 

Hvad kan Dansk Erhverv hjælpe med – og hvor kan jeg ellers få hjælp?

Dansk Erhverv rådgiver ikke om taksonomien, der udover at være et meget teknisk og kompliceret regelsæt, kræver indgående kendskab til den enkelte virksomheder. Dansk Erhverv anbefaler at medlemmer kontakter deres respektive revisor eller anden rådgiver, for sparring og hjælp til afklaring af eventuelle konkrete spørgsmål om fortolkning og anvendelse af EU’s taksonomi.

Dansk Erhverv er meget opmærksom på, at der er mange spørgsmål og uklarheder i taksonomien og er i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen om, hvordan styrelsen bedre kan assistere danske virksomheder i denne proces.

Rådgivere
Dansk Erhverv anbefaler at medlemmer kontakter deres respektive revisor eller anden rådgiver, for sparring og hjælp til afklaring af eventuelle konkrete spørgsmål om fortolkning og anvendelse af EU’s taksonomi.

Dansk Erhvervs webinarer om taksonomien: