;

Finans & Forsikring

Virksomheder i den finansielle branche leverer hver dag højt specialiseret viden til kunder og samarbejdspartnere i både den offentlige og den private sektor. Viden og løsninger, som aktivt bidrager til vækst, grøn omstilling, effektivisering og modernisering af både erhvervslivet og den offentlige velfærd.

Mere end 100.000 personer er ansat i den finansielle branche og yder hver dag højt specialiseret rådgivning, udvikler konkrete løsninger og spiller en væsentlig rolle i danskernes og danske virksomheders liv. Det handler blandt andet om betalingsformidling, erhvervsfinansiering, opsparing, investering og realisering af drømme.

I Dansk Erhverv mener vi, at finansielle virksomheder er en del af løsningerne og spiller en helt central rolle i det danske samfund. Det er derfor afgørende, at der er en balanceret regulering, der sikrer tillid til den finansielle sektor og gode og effektive løsninger for danske virksomheder.

Det er afgørende for danske virksomheder, at den finansielle branche har gode rammevilkår. Rammevilkår handler om adgang til arbejdskraft og kompetencer, balanceret regulering, gode konkurrencevilkår og rammer for erhvervsfinansiering samt et skattesystem, der ikke forskelsbehandler mellem brancher.

Seneste nyheder

Seneste nyt om finans

Bedre adgang til erhvervsfinansiering og risikovillig kapital

Hvis Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i, skal der sikres bedre adgang til erhvervsfinansiering og risikovillig kapital for virksomheder. Derfor arbejder vi aktivt for, at EU’s Capital Markets Union (CMU) og en kommende Savings and Investments Union (SIU) skal omsættes til konkret værdi for danske virksomheder.

I Dansk Erhverv arbejder vi i den sammenhæng målrettet for:

  • Regelforenkling for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne
  • En mere harmoniseret tilgang til regulering og regelimplementering på tværs af medlemslandene for at skabe mere strømlinede europæiske kapitalmarkeder
  • At sikre bedre vilkår for venturekapital, private equity og crowdfunding
  • At skabe attraktive rammer for børsnotering i EU
  • At sikre en balanceret implementering af bankernes kapitalkrav (BASEL III)
  • At EU-lovgivning ikke forstyrrer velfungerende nationale systemer, som fx det danske pensionssystem
     

CMU og SIU er vigtige skridt i retning af at bygge bro mellem opsparing og investering – og mellem gode idéer og reel udvikling.

SIU Høringssvar

pdf

Download

Fokus på finansielle rammevilkår

Gode rammevilkår for danske virksomheder er afgørende for vækst, arbejdspladser og den grønne omstilling. Det er afgørende, at der er en bred forståelse for, at finansielle virksomheder er en del af løsningerne til at sikre en konkurrencedygtig adgang til erhvervsfinansiering og effektive løsninger for danske virksomheder. Hver gang rammevilkårene forringes for finansielle virksomheder, skader vi 1:1 danske virksomheder, arbejdspladser og dansk konkurrenceevne.

Finansielle virksomheder og fintech-virksomheder skal have bedre rammevilkår
Dansk Erhverv arbejder for, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det gælder også for finansielle virksomheder og fintech-virksomheder. Det handler blandt andet om rammevilkår og skatter. Derfor mener vi, at

  • al dansk overimplementering af EU-regler skal undgås
  • der skal skabes et bedre investeringsmiljø i Danmark ved fx at sænke aktieindkomstbeskatningen
  • den finansielle særskat skal fjernes hurtigst muligt. Særskatten betyder, at finansielle virksomheder skal betale 26 pct. i selskabsskat, hvor virksomheder i andre brancher betaler 22 pct.

Analyser & politiske notater

Lettere adgang til erhvervsfinansiering

pdf

Download

Bedre vilkår for fintech-virksomheder

pdf

Download

Stigende energipriser vil presse syv ud af ti virksomheder

pdf

Download

Bedre balanceret finansiel regulering

pdf

Download

Fleksibelt arbejdsmarked - bedre mulighed for senkarriere - også i pensionsreglerne

pdf

Download

Finansielle begrænsninger

Danske virksomheders adgang til erhvervsfinansiering er afgørende for vækst og velstand i hele Danmark. Derfor arbejder Dansk Erhverv for at skabe bedre og bredere adgang til lånefinansiering og vækstkapital for danske virksomheder. Det gælder både til iværksættere og vækstvirksomheder. Danmark har brug for begge dele.

Nedenfor kan du se andelen af danske virksomheder, der oplever begrænsninger i deres produktion på grund af finansielle begrænsninger.

Tallene viser, at der generelt er sket en stigning i andelen af virksomheder, der oplever begrænsninger i deres produktion siden midten af 2018. Siden midten af 2024 har andelen dog været faldende.

Rentemarginalen

Danske virksomheders adgang til gode vilkår for erhvervslån og opsparing er afgørende for vækst og velstand i hele Danmark. Derfor arbejder Dansk Erhverv for at skabe gode vilkår for både virksomheders lånefinansiering og deres opsparing. Det har stor betydning for virksomheder, hvilken rente de skal betale for lån – og hvilken rente de får for deres indeståender i banken.

Derfor følger Dansk Erhverv løbende med i, hvordan rentemarginalen udvikler sig. Det er nemlig forskellen mellem den gennemsnitlige udlånsrente og den gennemsnitlige indlånsrente i et pengeinstitut. Den har stor betydning for virksomhederne. Det gælder både iværksættere og vækstvirksomheder. Danmark har brug for gode vilkår for at drive virksomhed.

Nedenfor kan du den nuværende rentemarginal – og hvordan den har udviklet sig gennem de seneste 20 år.

Tallene viser, at der generelt er sket en stigning i rentemarginalen, hvilket – alt andet lige – er en forringelse af vilkårene for danske virksomheder. Det er dog positivt, at rentemarginalen har været gradvist faldende i løbet af 2024 og 2025, hvorfor noget tyder på en forbedring af vilkårene for danske virksomheder sammenlignet med 2023. Der er dog fortsat lang vej til tidligere niveau.

Kontakt

Rådgivning & Rekruttering

Louise Riisgaard

Branchedirektør
Medarbejderprofil
Finans, Medier & Kreative Erhverv

Poul Dahlgaard

Chefkonsulent
Medarbejderprofil
Finans, Medier & Kreative Erhverv

Ioannis Marinos

Erhvervspolitisk konsulent
Finans, Medier & Kreative Erhverv

Marie Hjortlund

Studentermedhjælper