Grøn omstilling i tekstilbranchen

Vi hjælper tekstilvirksomheder med den grønne omstilling 


Der introduceres løbende ny EU-lovgivning, der regulerer tekstilbranchen, og det kommer også til at påvirke den danske tekstilbranche. 
 

I Danmark har vi stærke designkompetencer, som skal fremmes og teknologi, der skal videreudvikles. Derfor gør vi en indsats på området og støtter vores medlemmer i rejsen henimod en branche med et lavere miljø- og klimaaftryk.  

Vi arbejder for tekstil- og modevirksomheder 

Tekstilbranchen i Dansk Erhverv består af virksomheder inden for beklædning (mode, profil- og arbejdstøj), sko, møbeltekstiler og livsstil. Det gælder både detailbutikker, dagligvarekæder, engrosvirksomheder og producenter.  

Vores medlemmer opererer internationalt. Det betyder, at nye reguleringer, som indføres, og økonomiske incitamenter, der skabes, skal være gældende i alle EU-lande.  

Dansk Erhverv bidrager til den grønne omstilling på tekstilområdet ved at være aktivt engageret i og repræsentere vores medlemmer på følgende dagsordener: 

EU GREEN DEAL_overblik.jpg

Overblik over EU-regulering indenfor miljø, klima og finansiel indrapportering. 

Ecodesign forordningen og EU's tekstilstrategi

  • Vi arbejder for, at lovgivningen har en reel effekt på miljø, klima og mennesker, 
  • lovgivningen bliver udbredt på EU-niveau, for at undgå konkurrenceforvridning,  
  • lovgivning bliver gældende for alle aktører, inkl. online markedspladser og platforme, 
  • danske virksomheder, særligt SMV’er, bliver inddraget i udarbejdelsen af kriterierne.  

For at forberede og støtte vores medlemmer i omstillings-opgaverne, som kommende regulering kræver, inviterer vi jævnligt til webinarer og arrangementer, samt anbefaler at tilslutte sig sektorsamarbejdet (se nedenfor).  

Miljømærkninger og certificeringer og standarder (Svanemærket og EU-Blomsten)

  • Så vi sikrer at udviklingen af nye kriterier fremmer de grønneste produkter samtidigt med at de ikke hindrer danske virksomheder fra at blive certificerede.  
  • Læs mere om hvordan vi arbejder med certificeringer i Dansk Erhvervs policy paper om EU's Tekstilstrategi.

Social bæredygtighed

  • Vi har fokus på lovgivning indenfor Due Diligence, CSRD og CSDD. 
  • Dansk Erhverv er repræsenteret i bestyrelsen for Etisk Handel Danmark.

Forbrugerens viden og engagement i den grønne omstilling 

  • Vi arbejder med minimering af tøjspild i et projekt styret af Forbrugerrådet Tænk, hvor vi sidder i bestyrelsen.  
  • analyser af grønne forbrugsvaner, for at forstå købsmønstre og handlinger, hvilket hjælper danske virksomheder med forståelsen af deres tilbud og salg.   

Offentlige udbud og offentlig-private samarbejder  

Det offentlige skal være med til at drive den grønne omstilling. Derfor støtter Dansk Erhverv op om indførelsen af flere bæredygtighedskriterier i offentlige udbud (Ecodesign forordning). Samtidigt skal udbudsspecifikationerne tilpasses, sådan at flere mindre virksomheder kan konkurrere om at levere til det offentlige.   

Sektorsamarbejde - vi samler branchen for opnåelse af EU-målsætninger

Miljøministeren og mode-og tekstilbranchen har lanceret et samarbejde, der arbejder henimod en række fælles cirkulære målsætninger i 2030. Dansk Erhverv sidder, sammen med 10 danske mode- og tekstilbrands og 2 organisationer, i styregruppen og anbefaler alle medlemmer at tilslutte dig sektorsamarbejdet.  

Samarbejdet tager udgangspunkt i tre mål, der er funderet på internationale principper om cirkulær økonomi:   

  • Inden 2030 består alt tøj og tekstil fra danske virksomheder af mindst 40 pct. genanvendt materiale, herunder mindst 10 pct. genanvendt direkte fra tekstilfibre. 
  • At skabe fælles cirkulære designkrav med henblik på, at tøj fra danske virksomheder designes til at have flere liv og indgå i optimale cirkulære kredsløb. Designkravene skal være anvendelige for både små og store virksomheder.   
  • En større del af omsætningen på tøj i Danmark kommer fra gensalg, og tøj holdes i brug så længe som muligt.   

I samarbejdet arbejder vi for en udbredning af og omstilling til cirkulære forretningsmodeller, som indebærer bl.a. reparations- og gensalgsservices. 

Du kan læse mere om sektorsamarbejdet på Miljøstyrelsens og Lifestyle & Designclusters hjemmeside. 

Du kan tilslutte dig samarbejdet her.  Aftalen er frivillig og ikke juridisk bindende.Aftalen kan læses her.  

Som medlem af Dansk Erhverv kan du altid komme med input og ønsker til ovenstående emner.

Hvordan vi støtter vores tekstilmedlemmer med den grønne omstilling? 

  • Orientering af kommende regulering(er) og aktiv inddragelse i udarbejdelse af lovgivning i tekstilnetværket og webinarer. Se bl.a. lovgivningsoverblikket, som løbende opdateres med seneste nyt.
  • Relevante nyheder og arrangementer i Handelsnyt og Miljø & Ressourcenyt.  
  • Facilitering på tværs af brancher.  
  • Sparring til individuelle cases om alt, der optager vores medlemmer i den daglige drift med grøn omstilling på tekstilområdet.  

Læs mere om Dansk Erhvervs Tekstilnetværk 

Se vores webinarer om, hvordan du kan arbejde med den grønne omstilling 

Link til nyheder

Kommende arrangementer

Andre relevante fokusområder

Kontakt

Handel

Marie Josephine Mustelin

Politisk konsulent