Danskerne udleder i gennemsnit 17 ton CO2 om året, hvoraf ca. 3 ton CO2 kommer fra forbrug af fødevarer. I 2020 blev det vurderet, at potentialet for at reducere klimabelastningen fra forbruget af fødevarer inden 2030 er 15 % - alene gennem forbrugerinformation. Der er således et stort potentiale i at skabe øget bevidsthed og reelle adfærdsændringer hos forbrugerne via ensartet og troværdig klimakommunikation.

Detailhandlen spiller sammen med fødevareindustrien og myndighederne en vigtig rolle i forhold til at hjælpe med at skabe en adfærdsændring hos forbrugerne, som fører til, at klimavenlige fødevarer i højere grad bliver valgt til. Men også de store indkøbere såsom offentlige eller private kantiner kan og vil gerne spille en rolle i den grønne omstilling, men som det er i dag, har de ikke mulighed for at sammenligne produkter eller konkurrerende leverandørers klimaaftryk.

Vi støtter det nationale klimamærke og en klimadatabase
Dansk Erhverv har deltaget aktivt i Fødevarestyrelsens arbejdsgruppe for et nationalt klimamærke, og er derfor glad for og stolt af, at en enig arbejdsgruppe i april 2023 kunne aflevere sine anbefalinger til Fødevareministeren - vi ønsker os dog en mere ambitiøs tidsplan for implementeringen, end det, der på nuværende tidspunkt er lagt op til (lancering midt 2025). Læs arbejdsgruppens anbefalinger til udvikling af et klimamærke til fødevarer.

Vi er særligt begejstrede for, at det tydeligt understreges i anbefalingerne, hvor vigtigt det er, at der opbygges en officiel database med fødevarers klimaaftryk. Sådan en database vil ikke kun kunne bruges som baggrund for den nye mærkningsordning, den vil også kunne benyttes af indkøbere i den offentlige sektor, restaurationsbranchen og foodserviceleverandører, der enten frivilligt ønsker at opgøre deres fødevarers klimaaftryk, eller som mødes af krav herom. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at denne database videreudvikles og opdateres kontinuerligt, ligesom det er vigtigt, at der udvikles et beregningsværktøj, som udnytter de generiske data fra databasen til beregning af klimaaftryk for sammensatte fødevarer og måltider.

Vejledning om klimapåstande
Udover klimadata og et klimamærke efterlyser Dansk Erhverv også bedre vejledning om klimapåstande på fødevarer fra myndighederne, så vi undgår greenwashing, og i stedet får reel adfærdsændring.

Offentlige måltider skal også være med
Udover arbejdet med at etablere et statskontrolleret klimamærke, foreslår Dansk Erhverv også, at der formuleres konkrete mål og krav til den offentlige sektors indkøb, som understøtter klimalovens målsætning. Udover at gøre en forskel for klimaet, vil mål og krav til det offentliges indkøb også være med til at drive hele markedet i en grønnere retning og på sigt være med til at skærpe danske virksomheders konkurrenceevne, ligesom vi har set det indenfor økologien. Læs mere her: Grønne og klimarigtige offentlige indkøb (danskerhverv.dk)

Analyser
Læs Dansk Erhvervs analyse "Et klimamærke vil få danskerne til at købe flere grønne fødevarer", som viser, at under en tredjedel af danskerne i dag har kendskab til fødevarers klimaaftryk, og at over halvdelen af danskerne i fremtiden vil købe flere grønne fødevarer, hvis der indføres et klimamærke. 

Debatindlæg
Læs Dansk Erhvervs debatindlæg i Altinget Fødevarer (juni 2022): Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken med det nye klimamærke

Læs Dansk Erhvervs debatindlæg i Altinget Fødevarer (februar 2022): Et nyt klimamærke skal ledsages af offentligt tilgængelige klimadata 

Læs Dansk Erhvervs debatindlæg i Altinget Fødevarer (november 2021): Officielle klimadata på fødevarer kan sætte gang i et "ræs mod toppen"