Seneste nyt

Sundhed og Life Science

Danmark står i de kommende år over for en række markante sundheds- og samfundsmæssige udfordringer som følge af store ændringer i demografien, hvor antallet af ældre vokser eksplosivt, og antallet af behandlere er faldende. Hvis den danske befolkning fremover skal kunne forvente et sundhedsvæsen i verdensklasse, vil det kræve et godt offentligt-privat samarbejde, som kan bidrage til bedre behandling af danske patienter samt udvikling af nye, innovative produkter og løsninger, der kan komme både patienter og personale til gode. Samtidig har den danske Life Science-branche på få år manifesteret sig som en af Danmarks absolut vigtigste eksportkilder. Alene i 2022 eksporterede danske Life Science-virksomheder produkter for hele 175 mia. kr.

Derfor arbejder Dansk Erhverv Sundhed og Life Science for at gøre Danmark til verdens bedste land at drive sundhedsvirksomhed i. Det gør vi ved at repræsentere en lang række virksomheder inden for sundhedsbehandling, forebyggelse, produktion af lægemidler, medicinsk udstyr, diagnostik, biotek mv.

Dansk Erhverv arbejder for et effektivt sundhedsvæsen, som borgerne har høj tillid til, og hvor de får behandling af højeste kvalitet, uanset om det sker i offentlig eller privat regi. Vores vision er at skabe et sundhedsvæsen, hvor den private sundhedsbranches kompetencer i højere grad kommer i spil i det offentlige sundhedsvæsen gennem mere offentlig-privat samarbejde til gavn for patienterne.

Derudover arbejder Dansk Erhverv for at sikre de bedste rammevilkår for vores medlemsvirksomheder, så Danmark bliver et epicenter for udvikling og innovation af nye sundheds- og Life Science-produkter og -ydelser, der kan bidrage til at styrke folkesundheden, både i Danmark og internationalt.

Netværk

LÆS OGSÅ

Sundhedssektorens Prioriteringsråd har talt: Her er 20 konkrete anbefalinger til sundhedsvæsenet

Sundhedssektorens prioriteringsråd har offentliggjort anbefalinger til prioritering i sundhedsvæsenet med hjælp fra 18 rådsmedlemmer herunder Dansk Erhverv.

På agendaen