Danske sundhedsdata er i verdensklasse, fordi datakvaliteten er tårnhøj. Dataen udgør en kæmpe værdi, ikke mindst for patienterne. Danske sundhedsdata redder liv.

Desværre er vi slet ikke gode nok til at drage den fulde nytte af vores sundhedsdata.

Derudover er life science en vigtig styrkeposition for Danmark, det er vores største vareeksportgruppe, og branchens fodaftryk er betydeligt. Sundhedsdata er et meget væsentligt rammevilkår for vores branche, og for evnen til at fastholde og styrke vækstrejsen for dansk life science.

Desværre taber vi i Danmark terræn på sundhedsdataområdet, mens andre lande bliver bedre til at bruge og brande deres sundhedsdata.

Nedenfor præsenterer Dansk Erhverv relevante målsætninger som kan opnås på kort og på langt sigt, så vi kan fastholde sundhedsdata som dansk styrkeposition.

1. National Strategi for Sundhedsdata

Der skal laves en National Strategi for Sundhedsdata, som fastlægger den overordnede politiske vision for området, som giver et klart politisk mandat, som favner både det sundheds- og erhvervspolitiske.

Vi mener at der er behov for en decideret reform af sundhedsdataområdet. Der er igangsat mange gode initiativer over de senere år, men de har alle været reaktive. Vi må ikke hvile på laurbærrene fordi vi har gode traditioner for at indsamle data. Hvis vi ikke formår at blive bedre til at bruge sundhedsdata, kan vi aldrig blive verdensmestre i sundhedsdata.

Udvikling og implementering af strategien kan ligge i forlængelse af life science-strategien og andre initiativer på sundhedsdataområdet, og kan således ske i samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Sundhedsministeriet, og evt. også Danske Regioner.

I strategien er det desuden vigtigt at tage højde for fremtidens sundhedsvæsen og brug af sundhedsdata i klinisk praksis, herunder forventningen til nye typer af behandlinger som i tiltagende grad bliver målrettede/personlig medicin, med mindre patientgrupper, nye betalingsmodeller, og muligheder for post-approval studies med lang opfølgningstid samt decentraliserede kliniske studi

2. Organisatorisk

Vi er som branche glade for at der er taget initiativ til én indgang til sundhedsdata, og vi mener én indgang er en vigtig forudsætning. Men den person man ringer til via én indgang, sidder stadig et sted i det fragmenterede landskab.

Derfor mener vi, at der også er behov for at strukturen bag indgangen samles, så vi får én samlet national struktur for sundhedsdata. Den nationale struktur skal tillade datadeling på tværs af sektorer.

Det forudsætter samtidig et behov for fælles kvalitetsstandarder for data. De data man registrerer i kommunen og almen praksis er svært kvantificerbare, og tilliden til kvaliteten af data fra primærsektor er lav i sekundærsektor. Med en kommende sundhedsreform som sætter det nære sundhedsvæsen endnu mere i spil, bliver det endnu vigtigere. Tilsvarende er der behov for at borgerne kan tilgå, dele og hente egen data, samt administrere samtykke.

Samtidig bør RKKPerne samles, gerne på NGC’s supercomputer, og det bør også være ambitionen at udvide med nye databaser baseret på patologi, hukommelse mm.

Én national struktur for sundhedsdata forudsætter et stærkt politisk mandat og en top-down strategi, som fastlægger rammerne.

Derfor foreslår vi følgende målsætninger 

National struktur for sundhedsdata

• National struktur for hele sundhedsvæsenet, udover én indgang, og systemunderstøttelse der tillader datadeling på tværs af sektorer
  • Journaliseringssystemer i kommunerne der matcher arbejdsopgaverne
  • En portal hvor interessenter/forskere (herunder forskere fra det private) kan få adgang til og analysere relevante (anonymiserede) sundhedsdata, og hvor borgere kan se egne data, og kan administrere samtykke, både til det offentlige og tredjepart.
  • RKKPerne samles, gerne på NGC supercomputer og indgår i én portal datakilder, der kan tilgå

3. Regulatorisk

Som det er lige nu, er der en kæmpe udfordring med godkendelse af forskningsprojekter på sundhedsområdet. Der er dels meget lange ventetider, dels en nogle gange enormt konservativ fortolkning af reglerne, og dels en meget stor forskel i fortolkning af reglerne på tværs af (de enkelte) regioner, kommuner og staten.

Det gør det svært at placere sundhedsforskning i Danmark, og resulterer desværre ofte i at virksomheder, som har mulighed for at placere deres forskning i andre lande, gør det.

Der knytter sig en særligt graverende problemstilling til tolkningen af GDPR-reglerne. Vi mener tolkningen af GDPR skal ske ud fra en balance mellem at GDPR skal sikre individets, men samtidig ikke hindre forskning i sundhed. Den nuværende fortolkning er meget varierende fra land til land, og i Danmark sågar fra region til region, og kan hindre forskning i sundhed.

Der er derfor behov for en national vejledning i, hvordan GDPR skal forstås i sammenhæng med sundhedsforskning. Vejledningen er så vidt vides ved at blive udarbejdet, og sideløbende bør igangsættes andre initiativer. Derudover foreslår vi, at Datatilsynet allerede nu inviterer til et temamøde (fx i regi af det nationale partnerskab for sundhedsdata) om den nye vejledning.

Vi så derudover gerne en større national ensretning af godkendelser, så det er tilstrækkeligt med godkendelse fra én region, i stedet for at man som virksomhed skal afvente godkendelse fra jurister i hver region (som de i øvrigt ofte ikke kan blive enige om). Samtidig bør vi arbejde henimod en max ventetid på fx 30 dage på godkendelser.

Vi foreslår derfor konkret at man laver en tværgående funktion på tværs af kommunale, regionale og nationale godkendelsesorganer, som har til opgave at rådgive ansøger og lave en indledende foranalyse (helt kort m. fx 10-20 faste punkter) af projektet. Foranalysen skal kortlægge processen, dvs. hvad er der behov for at begge sider leverer. Foranalysen bliver således en first assessment af rammerne for det pågældende projekt, og projektets ”feasibility”. Det vil samtidig tillade bedre processtyring og tidsstyring for godkendelsesorganerne.

Derfor foreslår vi følgende målsætninger 

• Ensartet fortolkning på tværs af kommuner, regioner og stat
  • National ensretning af godkendelser på tværs af regioner, kommuner og stat, og på sigt en max godkendelsestid på 14 dage
  • Fælles dokumentationsstandarder for kommunerne, almen praksis og regionerne
  • National vejledning for GDPR i forskning
  • En tværgående funktion der har til opgave at rådgive ansøger og lave en indledende foranalyse af projektet og processen for ansøgning

4. Internationalt

Danske sundhedsdata er et vigtigt konkurrenceparameter når det kommer til tiltrækning af verdensklasse forskning, og er således også med til at sikre danske patienter adgang til den nyeste og mest innovative behandling. Andre lande finder i tiltagende grad ud af, at der er værdi i at have adgang - men vi er ved at blive overhalet indenom af andre lande som Finland og Frankrig.

Det bliver ikke tilstrækkeligt kommunikeret internationalt, hvilke muligheder der ligger i Danmark, og branding af potentialet i at lægge forskning her fremfor i andre lande.

European Health Data Space bør forankres i Danmark

EU-kommissionen har besluttet at der skal laves et European Health Data Space (EHDS). Det gør en forskel for life science-virksomheder i Danmark, om et sådant initiativ er forankret her. Derfor mener vi, at vi bør sætte markant ind med ressourcer og en fokuseret indsats for at tiltrække EHDS til Danmark. Det kræver først og fremmest et politisk mandat, derefter ressourcer og de rette kompetencer, gerne forankret i et sekretariat.

Vi mener at indsatsen for at øge Danmarks indflydelse på EHDS bør gå på to ben:

1. Hvis et konsortium med et dansk bidrag kan vinde det igangværende udbud af DARWIN (Data Analysis and Real World Interrogation Network), er det vores vurdering, at chancerne for at EHDS forankres i Danmark øges betydeligt. Derfor bør det være en topprioritet at understøtte dette.
   
   
2. Der uddeles i Q3 2021 et grant på 5 mio. EUR under E4Health til et pilotprojekt for EHDS*. Danmark er på nuværende tidspunkt del af en arbejdsgruppe om et fælles pilotprojekt, som ledes af Frankrig. Vi mener dog Danmark markant bør opruste ambitionsniveauet, enten med et separate dansk bud, et fælles nordisk bud, eller som minimum en styrket interessevaretagelse i den eksisterende arbejdsgruppe, for at sikre det bedst mulige udfald af projektet. Det er vores vurdering, at pilotprojektet har meget stor betydning for udfaldet af EHDS.

Begge dele kræver først og fremmest et stærkt og konkret politisk mandat.

Derfor foreslår vi følgende målsætninger

• Sundhedsdata skal ses som dansk styrkeposition internationalt
• European Health Data Space skal forankres i Danmark

5. Vision

Vil vi i Danmark være verdensmester i sundhedsdata? Vi mener svaret er ja! Og vi mener også det kræver, at vi har en stærk vision og et højt politisk ambitionsniveau for danske sundhedsdata.

Det kræver en politisk ”sense of urgency”, og forståelse for, at vi er ved at blive overhalet indenom af andre lande, som har forstået værdien af sundhedsdata. Det her er vigtigt for Danmark, danske patienter og danske life science-virksomheder. Og det kræver et klart politisk mandat at fastholde og styrke vores position.

Implementeringen af de initiativer der er ”lavthængende frugter” skal i gang med det samme, og sideløbende skal vi hurtigst muligt lave en strategi for de store knaster som kræver mere viden og et bredere beslutningsgrundlag.

Det bør være muligt at indhente inspiration fra andre områder hvor man bruger data, fx hos Danmarks Statistik, hvor man også fra privat side stiller ønske om fx senioritet og prioritering af projekter.

Det er ikke mindst vigtigt, fordi vores sundhedsvæsen i fremtiden vil være absolut afhængigt af adgang til data. Det vil være forudsætningen for nye behandlinger, som vil kræve langtidsopfølgning, fx genterapier, som grundlag for nye betalingsmodeller, og mulighed for tæt at følge behandlingseffekten. Derudover er der store muligheder i den eksplorative brug af sundhedsdata, fx i form af kunstig intelligens til at opspore sygdom tidligere end i dag. .

Derfor foreslår vi følgende målsætninger

• Sundhedsdata skal ses som et konkurrenceparameter og businesscasen skal være drivende for det offentlige-private-samarbejde
• Vi skal have en samlet politisk vision og klart mandat

6. Kompetencer og ressourcer

Meget tyder på at der mangler ressourcer i sagsbehandlingen, både i form af antal og i form af rette kompetencer.

Den store hæmsko for life science-virksomheder er tit hastigheden - det tager for lang tid at komme igennem systemet i Danmark. Vi har bare nogle barrierer, som ikke matcher at der bliver investeret milliarder i forskning i Danmark.

Det drejer sig først og fremmest om ledelse og processtyring. Det kræver ikke nødvendigvis tilførsel af mange flere ressourcer, men det kræver en ændret tilgang. Der kan givetvis frigives mange ressourcer ved en markant reduktion af den nuværende kompleksitet og mange overlappende processer.

Det er derudover en udfordring, af juristerne i de adgangsgivende instanser er meget konservative, bl.a. fordi de ofte er relativt uerfarne, og derfor træder de hellere på bremsen end de er proaktive. Vi mener at godkendelse af brug af data til klinisk forskning skal ske ud fra en balanceret risk-benefit tilgang.

Konkret foreslår vi derfor flere FTEer til de adgangsgivende instanser, suppleret med uddannelse i, hvorfor sundhedsdata er vigtigt for privat life science-forskning og patienternes adgang til de nyeste behandlinger, og hvordan sagsbehandlingen kan lettes mellem private virksomheder og de offentlige myndigheder. Derudover bør der investeres i fastholdelse af juridiske kompetencer.

Samtidig er der behov for styrket uddannelse i digitale kompetencer blandt sundhedspersonale, særligt på kommunalt niveau, hvis datakvaliteten skal styrkes tilstrækkeligt til at kunne matche fælles kvalitetsstandarder på tværs af kommuner, region og stat.

Derfor foreslår vi følgende målsætninger

• Markant løft af eksisterende kompetencer og tilførsel af ressourcer (juridisk, digitalt, osv.)
  • Flere FTEer og bedre processtyring i adgangsgivende organer
  • Styrket uddannelse i bl.a. digitale kompetencer for sundhedspersonale
  • Bedre offentligt-privat samarbejde
• Tiltrækning og uddannelse af kvalificeret arbejdskraft