Fire kriser én løsning

Med krig og stormagtsrivalisering for fuldt blus står den liberale verdensorden overfor den tungeste tid i 30 år. Men villigheden og ambitionerne om globalt samarbejde giver håb – også
indenfor klimaløsninger. Ikke mindst fordi den grønne omstilling er blevet sikkerhedspolitik.
Sådan lyder det fra Lars Gert Lose, chef for global public affairs, kommunikation og marketing i Copenhagen Infrastructure Partners.

”Det bliver en kamp at sikre den liberale verdensorden fremadrettet. Der er ekstremt meget på spil i de her dage.”

Ordene kommer fra en, der ved, hvad han taler om. Lars Gert Lose er chef for global public affairs, kommunikation og marketing i Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er en af verdens største grønne investeringsfonde. Med en baggrund som topembedsmand i Udenrigsministeriet, heriblandt som ambassadør i USA og departementschef, kender han det geopolitiske spil ud og ind. På trods af sin mangeårige erfaring havde han ikke drømt om, at situationen ville eskalere så brat og med så store konsekvenser.

Det gælder også de helt nære forandringer. Renter der brager gennem loftet. Priser på dagligvarer, der fortsætter med at stige. Energi - priser, der udover at være mangedoblet også får os til at genoverveje vores energikilder. Han ser tilbage på 30 år, som på trods af terrorangreb, regionale krige, finanskrise og migrationskriser har sikret vækst og fremgang for millioner af mennesker takket være effektive globale markeder. Men i bagklogskabens klare lys erkender han, at vi burde have set faresignalerne tidligere.

”Vi har måske sovet i timen. Vi har taget strukturen for givet,” siger han. For tegnene på uvejr har været her. Ruslands invasion af Georgien i 2008 og Krim i 2014. Utallige udtalelser fra Moskva, der pegede i den forkerte retning. For ikke at tale om den tiltagende konflikt mellem Kina og USA.

”Vi burde have set, at vi nærmede os en ny fase for den liberale verdensorden. Vi har nok været for naive og troet på, at de enorme fordele af den globaliserede verdenshandel ville sætte retningen. Det på trods af, at både Kina og Rusland i handling og tale har gjort det klart, at de ikke havde en langsigtet interesse i den eksisterende verdensorden og dens grundlæggende spilleregler,” siger Lars Gert Lose.

Han mener, at vi burde have insisteret mere på de grundlæggende værdier og interesser, vi har fremmet med den liberale verdensorden efter den Kolde Krig.

De fire kriser
Med krigen som katalysator påpeger Lars Gert Lose, at det nu er tydeligt, at vi som verdenssamfund står midt i fire forskellige men forbundne kriser, som alle skriger på grøn omstilling. Klimakrisen, sikkerhedskrisen, for - brugerkrisen og fødevarekrisen. Klimakrisen har været den altoverskyggende igennem en årrække, og vi har længe vidst, at det var nødvendigt med handling. Nu er der kommet en ekstra dimension.

”Vi kan ikke leve med at være afhængige af russisk energi. Den grønne omstilling er ikke bare klimahåndtering, det er også blevet en central sikkerhedspolitisk nødvendighed,” siger han.

Han peger på, at grønne energikilder, som vi selv kan kontrollere, også kan blive en del af svaret på, hvordan vi kan beskytte forbrugerne mod de eksplosivt stigende og uforudsigelige energipriser.

”Og endelig er fødevarekrisen ikke kun et spørgsmål om manglende korn og hvede fra Rusland og Ukraine. Fødevarekrisen vil blive voldsomt forstærket, hvis vi ikke selv kan producere den gødning, som ikke længere kommer fra øst,” siger han og forklarer, at grønt hydrogen nemt kan omsættes til grøn ammoniak, hvormed vi meget hurtigt kan blive selvforsynende med grøn gødning.

”Og så har vi slet ikke talt om de CO2-reduktioner, der følger med her,” siger han.

I den forbindelse peger han på Nordsøtopmødet i Esbjerg 18. maj. Her præsenterede den danske stats - minister, Mette Frederiksen, sammen med statslederne fra Tyskland, Belgien og Nederlandene i selskab med EU-kommissionsformanden en fælleserklæring, som skal gøre Nord - søen til et grønt kraftcenter for hele Europa. Tilsammen vil de fire lande mindst tidoble kapaciteten af havvind frem mod 2050, hvilket vil sikre grøn strøm til 230 millioner europæiske husstande.

Lars Gert Lose, chef for global public affairs, kommunikation og marketing, Copenhagen Infrastructure Partners - Foto: Nicolai Lorenzen

Når en aftale som den i Esbjerg bliver præsenteret, er det ifølge Lars Gert Lose et udtryk for en geopolitisk virkelighed, der gør det absolut nødvendigt.

”Den russiske invasion af Ukraine har gjort den grønne omstilling til mere end et spørgsmål om CO2-reduktioner,” siger han og konstaterer, at det er ekstraordinært at indgå så stor en aftale med så kort et aftræk. ”Det har jeg ikke set i mine 25 år i Udenrigsministeriet. Det, man taler om at gøre i Nordsøen, er ikke kun et historisk energipolitisk sporskifte. Det er også en geostrategisk nødvendig og rigtig beslutning,” siger han

"Der er masser af private investorer derude, der ikke ønsker at investere i andet end grønne projekter" 
- Lars Gert Lose, Copenhagen Infrastructure Partners

Den nødvendige grønne omstilling
Og det grønne momentum er her. Copenhagen Infrastructure Partners oplever, at krigen og krisen har sat blus på investeringsvilligheden.

”Nu er der sat en tyk streg under de politiske målsætninger, og endnu flere investorer tror på den grønne udvikling,” siger han og fortsætter:

”Det er nu, vi skal vi flytte os fra visioner og politiske målsætninger til handling på jorden. Vi skal til at bygge.”

CIP og det såkaldte vindkonsortium har allerede lagt billet ind på at bygge den første energiø i Nordsøen. I køl - vandet på topmødet i Esbjerg har CIP annonceret en ny og ambitiøs vision om en dansk brintø i Nordsøen, hvor strømmen skal omdannes til grøn brint.

”Vi kommer med et bud på, hvordan vi kan skabe grøn omstilling på den helt store klinge. Vi vil op i en skala, som er helt anderledes, end hvad vi har prøvet før,” siger han om CIP’s ambition om at bygge en brintø på Dogger Banke, der ligger cirka 300 kilometer ude i Nordsøen.

”Vi ønsker at skubbe til visionerne og ambitionerne for, at der kan leveres på de politiske målsætninger. Det her er et bud på, hvordan vi kan gøre det,” siger han om projektet, der forventes at komme i drift omkring 2030, hvis der træffes politiske beslutninger nu. CIP’s brintø koster cirka 200 milliarder kroner. Og her vender vi tilbage til den massive investeringsinteresse, som CIP oplever.

”Der er masser af private investorer derude, der ikke ønsker at investere i andet end grønne projekter. Vi har pengene, vi har forretningsmodellen, vi har teknologien, og vi har de virksomheder, som kan bygge det. Alle mulighederne og alle håndtagene er der.”

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Så hvad er udfordringen?

”Komplikationen er, at det kræver meget konkrete rammevilkår, før det kan ske i virkeligheden,” siger han. ”Det handler om skruer og møtrikker i den maskine, som skal få tingene til at ske. Det er ikke så sjovt som at sætte ambitiøse målsætninger – men det er det, der er behov for nu.”

Han mener, at det i sidste ende handler om det offentlig-private samarbejde. Han peger på regeringens klimapartnerskaber som et eksempel på, at det offentlige og det private er gode til at udvikle koncepterne sammen. Nu skal koncepterne gøres til virkelighed – igen i samspil.

”Det kræver tillid, og det kræver fleksibilitet på begge sider. Den grønne omstilling, vi skal i gang med, er ikke blevet afprøvet i denne skala før, og derfor kommer vi til at asfaltere, imens vi kører,” siger han.

Foto: Nicolai Lorenzen

Politiske bump
Mere konkret efterspørger Lars Gert Lose hurtigere udbudsprocesser og konkrete aftaler, som sikrer, at både statskassen og investorer høster gevinsten af den grønne omstilling og et eventuelt uventet godt overskud. Der er også behov for at justere niveauet for tariffer for PtX-anlæg, som skal kobles på el-nettet. Derudover er det nødvendigt, at Danmark får udpeget områder, der kan tages i brug, så der kan igangsættes miljøgodkendelser og jordbundsundersøgelser.

”I det hele taget er der brug for at sætte nogle rammer, så markedet kan udfolde den innovation, teknologi, viden og kapital, der skal til,” siger han.

PtX er ifølge Lars Gert Lose en afgørende teknologi i den grønne omstilling. Der er en grænse for, hvor meget, der kan elektrificeres, men med energiøer og PtX er det muligt at samle og pakke energien:

”Teknologien har udviklet sig, så det er en god businesscase.” CIP forventer også at kunne etablere et PtX-anlæg i Esbjerg, der vil stå færdigt i 2027 og arbejder på endnu et PtX anlæg i Aalborg, som kan producere det grønne brændstof, som skal bruges til indenrigsflyvningerne. Det vil kunne stå klart i 2028. Der er dog en række spørgsmål og rammevilkår, der skal afklares inden.

”Hvem vil tage produktet? Kan landbruget være med til at omsætte den grønne ammoniak til grøn gødning? Er skibene klar til at sejle på grøn ammoniak? Og hvordan kobler vi os på elnettet til den rigtige tarif?”

Et ekstra lag i virksomheders risikovurderinger
På et mere overordnet plan har den nye geopolitiske virkelighed også fået betydning for dansk erhvervsliv.

”De seneste 30 år har vi brugt kræfter på at adskille politik og økonomi, for at sikre effektive, gennemskuelige og forudsigelige spilleregler for global handel og investeringer. I dag ser vi ind i en verden, hvor politik og økonomi bliver langt mere sammenblandet. Sanktioner og investeringsscreeninger kommer til at spille en endnu større rolle,” siger Lars Gert Lose og konstaterer, at der er kommet et ekstra lag på.

”Efter 24. februar er det ikke nok ”kun” at leve op til de rent juridiske krav i sanktions- og investeringspolitikkerne. Som virksomhed forventes man at leve op til et bredere politisk, nærmest moralsk, ansvar for ikke at blive fanget på den forkerte side af en geopolitisk konflikt,” forklarer han.

For CIP betyder det, at risikoanalysen på projekter og investeringer rundt omkring i verden er blevet mere komplekse.

”Med den situation, vi har i dag, er du nødt til også at lave den politiske risikovurdering. Du bliver nødt til at kunne svare på, hvordan du håndterer de politiske risici, når du investerer i et land. Det er på et andet niveau, end vi har prøvet før,” siger han.

Men med den udfordrende udvikling kommer også nye muligheder, mener han; ikke mindst for virksomheder, som beskæftiger sig med den grønne omstilling, hvor efterspørgslen er steget dramatisk.

Foto: Nicolai Lorenzen

"Vi har ikke nogen indflydelse i kraft af vores størrelse og millitære magt. Vi har indflydelse i kraft af vores samarbejder"
- Lars Gert Lose, Copenhagen Infrastructure Partners

En læring, Lars Gert Lose håber, vi tager med os, er, at vi ikke må tage vores allierede og vores samarbejdspartnere for givet. ”For et lille land som Danmark er det vejen til indflydelse. Vi har ikke nogen indflydelse i kraft af vores størrelse og militære magt. Vi har indflydelse i kraft af vores samarbejder. Vi har det i kraft af EU, vi har det i kraft af FN, af NATO og af WTO, som sætter rammerne for det økonomiske aspekt. Og mange andre internationale institutioner,” siger han.

Men der har været krise i flere af institutionerne, tilføjer han.

EU har haft travlt med finansiel krise, med brexit og med flygtestrømme, imens det transatlantiske forhold blandt andet har været presset i knæ under Trump-administrationen. FN har prøvet at reformere sig selv gennem årtier. Og WTO bliver presset fra flere sider. Derfor glæder han sig over, at forholdet mellem USA og Europa er blevet styrket i løbet af de seneste måneder.

”Som tidligere ambassadør må jeg sige, at man ikke kan overvurdere betydningen af, at vi holder sammen – uanset de udfordringer, der må være med skiftende politiske magthavere både i Europa og i USA,” siger han og tilføjer vigtigheden af, at NATO kommer styrket ud af situationen med historiske beslutninger i blandt andet Tyskland og Danmark om stigende udgifter til forsvaret, samt med ansøgningerne om medlemskab fra Finland og Sverige.

Han håber, at det globale samarbejde vil vare ved. For både Danmark, danskerne og danske virksomheder går en tid i møde, der bliver mere omskiftelig, end vi har været vant til. En tid, der bliver mere konfliktfyldt. Og en tid, hvor den grønne omstilling aldrig har været vigtigere for at genetablere en stabil verdensorden. Når historiebøgerne om disse år skal skrives, har Lars Gert Lose et klart ønske:

”Jeg håber, at vi som samfund kommer til at stå tilbage som dem, der var i stand til at træffe de rigtige beslutninger. At vi havde modet til at gå i gang, selvom vi ikke havde en færdig plan, og at vi var i stand til at levere på de grønne ambitioner.”