Ruslands invasion har påvirket hele verden

Krigen i Ukraine påvirker Europa og resten af verden massivt - især økonomisk. Men situationen har også vist vores evne til at stå sammen.

 

Den 24. februar invaderede Rusland Ukraine. Følgerne har først og fremmest været forfærdelige og uoverskuelige for den ukrainske befolkning. Samtidig har invasionen ledt til store økonomiske udfordringer i resten af verden. EU har af flere omgange sanktioneret Rusland og Belarus, hvilket blandt andet har betydet indefrysning af højtstående russeres aktiver, forbud mod handel med en række produkter og ydelser, flyforbud samt hårde sanktioner mod det russiske bankmarked. EU har desuden sendt udstyr og forsyninger til Ukraines væbnede styrker. Der er flere sanktioner på vej, og der sættes i det hele taget hårdt ind på at sikre uafhængighed af russiske produkter – især i forhold til den omfattende energiafhængighed.

Den uundgåelige effekt på Europas fødevare-, gas- og elforsyning
Ukraines flag symboliserer den brede blå himmel og de gule hvedemarker. Ukraine står for 12 procent af verdens samlede hvedeproduktion, svarende til 33 milliarder ton årligt. FN har tidligere sagt, at krigen i Ukraine kan lede til en global fødevaremangel, ligesom det kan accelerere hungersnød i udsatte dele af verden – særligt Nordafrika og Mellemøsten.

I Danmark er vi ikke i fare for fødevaremangel, men forbrugerne har kunnet mærke udviklingen på pengepungen, da fødevarepriserne i marts ramte det højeste niveau nogensinde. Og da finansminister Nicolai Wammen sammen med regeringen præsenterede sin økonomiske redegørelse midt i maj, stod det klart, at inflationen er en realitet.

”Både den danske regering og EU har taget konsekvensen af invasionen og lagt op til, at det fremtidige Europa skal være energiuafhængigt fra tredjelande som Rusland” 
- Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef, Dansk Erhverv

Vi har i Europa længe været afhængige af russisk naturgas og olie, der nu udgør henholdsvis 41 og 20 procent af EU’s forbrug. Sådan skal det ikke være fremover, og fremtiden beror på en fælleseuropæisk indsats, der skal sørge for sikker, bæredygtig og billigere energi. For at imødekomme problemet er Kommissionen kommet med den store såkaldte REPowerEU-plan, der blandt andet indeholder planer for energieffektivisering og udvidelse af vedvarende energi.

På kortere sigt er afhængigheden dog ret alvorlig og ikke noget, man kan ændre over natten, da lande som eksempelvis Slovakiets og Ungarns olieforbrug består af henholdsvis 96 og 58 procent importeret russisk olie. Derfor er forhandlingerne om en sjette EU-sanktionspakke mod Rusland, der indeholder en de facto udfasning af russisk olie, trukket i langdrag.

Invasionens ekko
Hver dag er der mange tusinde civile, der forlader Ukraine. Mindst 5,7 millioner er flygtet indtil videre - primært kvinder, børn og ældre. Det fik den 4. marts Rådet til enstemmigt at indføre midlertidig beskyttelse af ukrainske flygtninge. Da Danmark har forbehold for denne del af EU-samarbejdet, vedtog Folketinget en særlov, som grundlæggende giver ukrainere samme forhold som i resten af Europa. Det indbefatter, at fordrevne ukrainere har adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse og så videre i både Danmark og Europa.

Krigen har også sat sine negative spor på den internationale samhandel. Samlet set er det danske erhvervsliv ikke direkte voldsomt eksponeret for det russiske marked. Danmark eksporterede i 2021 for cirka 15 milliarder kroner til landet, hvilket udgør cirka 1 procent af den samlede danske eksport. Når det er sagt, så er enkelte virksomheder naturligvis i en helt anden situation og kan individuelt være meget afhængige af de russiske forretninger.

Det bliver i stigende grad vanskeligt at handle med russerne. Kombinationen af hårde sanktioner på varer og ydelser, voldsomme restriktioner på det finansielle område inklusive SWIFT-blokeringer af mange russiske banker, restriktioner på fly, sø- og landtransport samt faren for skade på virksomhedernes omdømme, gør det i praksis vanskeligt for virksomhederne at handle i den retning. Hertil kommer, at der er opstået forsyningsproblemer på både metaller, træ og plastik, som bruges i en lang række industrier. Det er oveni manglen på visse fødevarer og stigende energipriser. Ikke desto mindre støttes der i erhvervslivet fuldt op om de sanktioner, der indføres fra politisk side. Nogle går endda videre med både støtte til Ukraine og boykot af russiske varer.

Krisen spreder ringe i vandet – og skaber sammenhold i Europa og i demokratiske lande
Ruslands invasion af Ukraine har fået store dele af verden til at rykke tættere sammen. Finland og Sverige søger om optagelse i NATO, og i Danmark har vi 1. juni besluttet at afskaffe vores forsvarsforbehold. Det er yderst positivt, at vi nu kan deltage fuldt i forsvarssamarbejdet i EU og dermed bidrage til at sikre det ultimative rammevilkår for erhvervslivet – nemlig fred, frihed og stabilitet i Danmark, Europa og Verden. Danmark og danske virksomheder kan bidrage med meget, og et godt eksempel er samarbejdet om cybertrusler, hvilket er yderst relevant, da russiske hackere udgør en konstant fare for både offentlige myndigheder og private virksomheder.