{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
01. september 2022
Hotel Alsik rejser sig rankt fra havnefronten i Sønderborg og rækker med sine 70 meter nærmest ud efter de få skyer, der driver roligt forbi på den sommerblå augusthimmel. Hotellet fungerer med sit iøjnefaldende og futuristiske udseende og 19 etager som et naturligt pejlemærke for lystbådene, der glider forbi på Flensborg Fjord. Det er dog ikke kun bådene, der kan bruge hotellet som pejlemærke. Det kan alle med interesse for grøn omstilling. Det firestjernede hotel, der stod klar til åbning i maj 2019, er nemlig bygget til og for fremtiden, og der er tænkt miljø, klima og social ansvarlighed ind i alt fra byggematerialer og varmepumper til morgenmadsmenuen og andelen af lokale leverandører. ”Se eksempelvis her,” siger John Ankjær, som er hotellets adm. direktør, og peger på et af de store vinduer i lobbyen: ”Der er hulrum mellem aluminiumfacaden og selve bygningens betonelementer, og det betyder, at vi på en varm dag som i dag skal bruge meget mindre energi på at køle bygningen ned.” ”Vi gør også en dyd ud af at bruge lokale råvarer, og vi serverer eksempelvis ikke appelsinjuice, fordi det giver en voldsom klimabelastning at fragte op i de mængder, vi vil skal bruge. Når vi kan bruge grønne, lokale alternativer, så gør vi det,” uddyber han.
”Vi kunne sagtens reducere temperaturen med 10 grader og vise, at vi sparer en masse energi. Det vil bare ikke gøre noget godt, for det vil gæsterne ikke betale for. Derfor er vores holdning, at de grønne løsninger skal gå hånd i hånd med realisme, samhørighed og holdbarhed.”
- John Alkjær, direktør, Hotel Alsik
Blandt de grønneste byggerier i verden
Selve byggeriet af det enorme hotel gik i gang i 2015 og er i driftstilstand 76 procent CO2-neutralt, hvilket gør det til et af de grønneste byggerier i verden. Det er blandt andet udstyret med 380 m2 solceller, sedum-tag, CO2-neutal fjernvarme, et køleanlæg til affald og en energi-buffer- tank, så overskudsvarme kan lagres og bruges efter behov. Hotellet skal takket være et avanceret sprinklersystem bruge markant mindre vand og plads og har modsat andre hoteller og større bygninger heller ikke ét centralt varmesystem. I stedet er hver af de 190 værelser udstyret med eget varmesystem, forklarer John Ankjær: ”Vi producerer varmen og kulden på værelset, og det er kontrolleret, så hvis du åbner vinduet, så slår det fra. Det sparer også en enorm mængde energi.”Når John Ankjær gennemgår teknologien og de mange grønne valg, kan det lyde ekstremt. De grønne ambitioner er dog stadig med af sæt i den jyske muld og en respekt for, at gæsterne også skal have en oplevelse, der flugter med, hvad de forventer af et firestjernet hotel, siger John Ankjær:
”Vi kunne sagtens reducere temperaturen med 10 grader og vise, at vi sparer en masse energi. Det vil bare ikke gøre noget godt, for det vil gæsterne ikke betale for. Derfor er vores holdning, at de grønne løsninger skal gå hånd i hånd med realisme, samhørighed og holdbarhed.”
Et bevidst og nødvendigt valg
Det siger sig selv, at det er et bevidst valg at være så ambitiøs og gennemført, men der var reelt set ikke noget valg, da hotellet skulle opføres, forklarer hoteldirektøren. Sønderborg kommune har nemlig med ProjectZero sat et ambitiøst mål om, at området i 2029 skal være 100 % CO2-neutralt – 20 år før resten af Danmark. Siden 2007 har kommunen, erhvervslivet og indbyggerne derfor målrettet arbejdet på at omsætte visionen til virkelighed. Det skulle hotellet selvfølgelig bidrage til. Derudover – og ganske væsentligt– er det Bitten og Mads Clausens Fond, som også ejer størstedelen af Danfoss, der er bygherre: ”Fonden har en naturlig og oprigtig interesse i grønne løsninger, og der er selvfølgelig også en interesse i at vise, hvordan Danfoss’ teknologi og løsninger kan bidrage til den grønne omstilling. Så på den måde er vi heldige,” siger John Ankjær.
Politisk vilje
Så heldige er det langt fra alle hoteller i den corona-pressede branche, der er, og derfor er det nødvendigt med politiske tiltag – gerne i form af økonomisk støtte – hvis branchen skal tage de nødvendige skridt, vurderer John Ankjær. ”Det er ofte dyrt at vælge grønne løsninger. Jeg kan eksempelvis ikke nøjes med ét servicetjek af vores varmesystem, når vi har 190 decentrale systemer. Vi har qua vores ejerskab kapital og know-how, men det har andre ikke, og derfor efterspørger jeg nogle politiske tiltag, der kan hjælpe andre.
Det kan man gøre ved hjælp af en pisk eller en gulerod, men jeg tror, at vi når længst med guleroden.” Men kan I også tjene på, at gæsterne gerne vil bo på ”grønne” hoteller? ”Det kunne man måske for ti år siden, men nu er det bare forventningen, at man er grøn. Og stort set alle siger, at de er grønne. Derfor kan vi ikke bruge det specielt meget i vores markedsføring, så på den måde giver det os ikke noget mærkbart ekstra,” forklarer John Ankjær, som under hele interviewet helt bevidst ikke bruger det ellers allestedsnærværende ord: Bæredygtighed.
” Bæredygtighed. Det ord burde beskattes. Det bruges alt for ofte,
og ingen ved helt, hvad det betyder, fordi det er så ukonkret.”
- John Ankjær, direktør, Hotel Alsik
I forhold til markedsføring findes der en række certifikater og ordninger, som hoteller kan bruge til at vise, at de støtter den grønne omstilling. Hotel Alsik overvejer at hoppe med på vognen, men det er ikke med John Ankjærs gode vilje: ”Vi overholder alle ordninger, og vi er også meget længere fremme end de mål, certifikaterne sætter, men vi bliver nok nødt til at få dem for at vise det til gæsterne. Det svarer lidt til, at vi skal forklare, hvorfor vi ikke kører i den prikkede bjergtrøje; det er fordi vi kører i den gule. Det er klart en kommunikativ udfordring.”
De lavthængende frugter er plukket
En anden udfordring for hotellet er, at mange af både de store og lavthængende grønne frugter er plukket. Hotellet er født grønt, og derfor skal de næste løsninger findes i den daglige drift. For at løse den udfordring har John Ankjær etableret et netværk med kon-kollegaer, hvor de kan hente og dele viden og inspiration. Ansvaret skal dog gerne spredes ud til flere, siger John Ankjær. ”Vi har en ambitionen om, at alle ansatte tænker det ind i deres dagligdag og kommer med forslag og løsninger. Der er vi ikke endnu, hvilket også skyldes, at vi for første gang i vores korte levetid har en længere periode uden coronarestriktioner, så vi skal også lige lande i den dagligdag.”
Det går kun én vej
Trods udfordringerne er John Ankjær ikke et sekund i tvivl om, at Hotel Alsik vil skrue yderligere op for de grønne ambitioner og løsninger: ”Vi er slet ikke i mål. Den grønne omstilling går kun en vej. Det er op, og vi vil gøre vores for at følge med.