Analyse af: Søren Friis Larsen, Dansk Erhvervs landechef i USA

25 procent told på alle varer fra Mexico og Canada, 20 procent told på kinesiske varer og trusler om told på varer fra EU. Siden sin tiltrædelse har Donald Trump anvendt toldsatser og handelsbarrierer som et kerneelement i sin økonomiske politik. Med en erklæret målsætning om at styrke amerikansk industri, reducere handelsunderskud og bekæmpe det, han har kaldt "uretfærdig handel", har han iværksat eller bebudet en række omfattende toldforhøjelser rettet mod både allierede og rivaliserende økonomier.

Og ja, han har også brugt told som et værktøj til at sikre andre indrømmelser, blandt andet i forhold til grænsesikkerhed. Det skaber økonomisk usikkerhed for virksomheder og forbrugere, frygt for en eskalerende handelskrig på et tidspunkt, hvor vi i Danmark og Europa gerne så at vi i stedet rykker tættere sammen om at løse fælles problemer fra sikkerhed til klima, og det risikerer ifl. Iagttagere at underminere eksisterende internationale spilleregler og tilliden til USA som aftalepartner.

Trump leger med ilden, når han hele tiden ændrer kurs og signaler, og det er i sig selv ødelæggende for den internationale orden, at USA tilsidesætter gældende aftaler og det eksisterende toldsystem.”

Med andre ord bekymrende nyt – ikke mindst for en åben, integreret og avanceret økonomi som den danske. USA er vores vigtigste eksportmarked – men en handelskrig vil også skade de virksomheder, der har import fra USA, og de mange danske selskaber, der er etableret i USA, men samtidig er del af en international forsyningskæde. Også for dem bliver det dyrere og mindre produktivt.

Det er vigtigt at understrege, at Trump endnu ikke har fastslået, at USA vil lægge told på europæiske varer. Det er fortsat kun en trussel, og vi kender endnu ikke den præcise udformning, udstrækning eller timing. Trumps udmeldinger kan også være et forhandlingsudspil til EU. Vi opfordrer derfor fortsat til, at danske virksomheder slår koldt vand i blodet.

I Dansk Erhverv følger vi situationen nøje, og vi er i tæt dialog med regeringen, myndighederne og EU. Hvis USA indfører told på europæiske varer, forventer vi, at EU vil give et fælles, konsekvent og proportionalt modsvar. Europæisk sammenhold er afgørende, og derudover skal vi insistere på at blive ved med at præsentere løsninger.

Krystalkuglen er tåget
Trump har sendt en bølge af forskellige signaler om timing, omfang og den nærmere indretning af USA’s handelspolitik. Derfor er uforudsigelighed og uigennemsigtighed desværre et grundvilkår for virksomheder, der søger at navigere i forhold til politikken. Det synes at være en bevidst strategi fra Trump at spille på omverdenens frygt for hvad der muligvis kan ske – dermed håber han at opnå forhandlingsmæssige indrømmelser uden at skulle udløse det væsentlige selvdestruktive element, som told i sagens natur indebærer.

Ulempen er selvfølgelig, at usikkerheden i sig selv har en pris. Det er ikke gratis at have ekstra lagerbeholdning, udarbejde alternative planer, eller sætte investeringsbeslutninger på midlertidigt hold. Også i USA reagerer markedet negativt på usikkerheden.

Opportunisme eller ideologi?
Det er meget svært at spå om, hvad der præcis kommer til at ske, når og hvis Trump gør alvor af sine trusler – og hvilket modsvar der så vil komme fra USA's handelspartnere, herunder fra EU. Hvorfor er Trump i det hele taget så forelsket i told som instrument? En dybere forståelse af dét spørgsmål kan måske give en indikation af, hvordan udviklingen kan blive på lidt længere sigt.

Der er den overfladiske eller taktiske forklaring, der handler om, at Trump har store frihedsgrader, når det gælder told: Han skal ikke vente på ny lovgivning i Kongressen, har stor fleksibilitet, der tillader ham at forhandle bilateralt, og USA er i en stærk forhandlingsposition, især over for Canada og Mexico, som er meget afhængig af eksport til USA. Det er den opportunistiske forklaring – Trump gør det fordi han kan slippe afsted med det.

Men lad os prøve at tage et spadestik dybere og se på, hvordan told som instrument egentlig passer ind i Trumps overordnede økonomiske politik. Hvad er det, han vil opnå med denne økonomiske nationalisme? Trumps økonomiske politik har fire ben: Øge produktionen af olie og gas, stimulere væksten (blandt andet ved at sænke skatterne), effektivisere den offentlige sektor – og sikre ”fair handel”.

Trumps handelspolitik risikerer at udløse en eskalerende handelskrig, der alvorligt indskrænker den frie handel. Det vil ramme amerikanske og danske virksomheder og forbrugere negativt.”

Det mener Dansk Erhverv

Trumps handelspolitik risikerer at udløse en eskalerende handelskrig, der alvorligt indskrænker den frie handel. Det vil ramme amerikanske og danske virksomheder og forbrugere negativt og naturligvis ikke mindst få betydning for en lille, åben og integreret økonomi som den danske. Told gør varer dyrere, virksomheder mindre produktive, og uforudsigeligheden i sig selv er skadelig for erhvervslivets mulighed for at planlægge og træffe langsigtede investeringsbeslutninger.

Amerika har brugt de seneste mange årtier på at fremelske en global, liberal og regelbaseret verdensøkonomi med USA som omdrejningspunkt. Det har styrket USA både sikkerhedspolitisk, ideologisk og økonomisk – og det risikerer man nu at sætte over styr. Denne globalisering har sammen med den teknologiske udvikling ændret amerikansk økonomi. Forsyningskæder i mange industrier er blevet langt mere komplekse og internationale. Det er ikke usædvanligt, at et produkt krydser grænsen flere gange inden det er færdigproduceret og når slutbrugeren. Mange virksomheder er langt mere integrerede end før globaliseringen, og dermed bliver told også mere ødelæggende, uhensigtsmæssigt og utidssvarende.

Told er det forkerte redskab og en dårlig tidsmaskine i forhold til at bringe USA tilbage til industrialderens storhedstid med mange beskæftigede i fremstillingssektoren. De jobs kommer ikke igen – og hvis de gør på grund af protektionistiske tiltag, så er det midlertidigt og på bekostning af jobs andre steder i økonomien. Told på stål gavner måske nogle få jobs i stålindustrien, men alle de brancher, der bruger stål i produktionen, de kommer til at miste tilsvarende eller flere jobs. Alt imens forbrugerne ender med en større regning.

Både Mexico, Canada og EU har bebudet, at man er klar til at svare igen med tilsvarende gengældelsesforanstaltninger, men hvilke foranstaltninger er ikke nærmere defineret på nuværende tidspunkt.