21-årige Laura Urmi Hjulmand havde på grund af angst aldrig været en del af arbejdsmarkedet, før hun begyndte som kokkeelev på Kokkedal Slot. I dag kan hun ikke forestille sig at undvære kollegaerne og den faglige udvikling.

Af: Søren Willemoes Poulsen,  Foto: Jeppe Carlsen

Der sker noget med Laura Urmi Hjulmand, da hun træder ind køkkenet på Kokkedal Slot. Den høflige og en smule generte kvinde ifører sig ikke kun et mørkt forklæde, men lyser også op i et stort smil. Det er tydeligt, at hun er på hjemmebane blandt andebrysterne, der skal steges, og den kollegiale snak, der skal plejes.

”Jeg er så glad for at være her. Jeg lærer en masse, og så har jeg det bare vildt godt med mine kollegaer, som nærmest er blevet min anden familie. Det føles bare godt,” forklarer hun.

Svær skolegang
Det lå ellers ikke ligefrem i kortene, at 21-årige Laura Urmi Hjulmand skulle bevæge sig hjemmevant rundt i et travlt køkken og hygge sig med kollegaerne. Eller i det hele taget være en glad del af det danske arbejdsmarked.

Laura Urmi Hjulmand har siden hun var helt ung kæmpet med angst, der blandt andet betød, at hun var meget stille og tilbageholdende i folkeskolen, hvor hun kun havde få relationer.

”Jeg er også ordblind, og derfor lukkede jeg mig meget om mig selv i den periode. Folkeskolen var ikke en så sjov tid.”

Angsten har også betydet, at hun ikke tidligere har været på arbejdsmarkedet:  ”Jeg har ikke haft et fritidsjob eller andet tidligere. Det kunne jeg slet ikke. Angsten fyldte for meget,” forklarer hun.

Arbejdet har ændret mit liv
Efter 9. klasse tog Laura Urmi Hjulmand på efterskole, og det gav hende langsomt men sikkert mod på mere. Efter efterskoleopholdet trodsede hun derfor angsten og søgte ind på kokkeuddannelsen for at forfølge sin drøm om at arbejde i et køkken.

Selvom det til tider har været hårdt – særligt da hun begyndte hos Kokkedal Slot under den tumultariske coronakrise – har hun ikke fortrudt:

”Jeg er glad for skolen, og så er det bare dejligt med et job, hvor jeg får lov at prøve en masse,” forklarer hun og peger på udviklingen af nye retter som noget af det sjoveste ved jobbet.

”Det er bare fedt at være med til.”

Selvom den faglige udvikling har været stor for Laura Urmi Hjulmand, siden hun trådte ind ad slottets døre, så er det ikke det, der har haft størst betydning for hende. Det er derimod fællesskabet med kollegaerne og oplevelsen af at være dygtig til noget. Det har givet selvtilliden vokseværk og mindsket angsten betydeligt:

”Jeg er blevet meget mere social og selvstændig. Jeg er blevet en ung kvinde, der lever sit liv. Hygger med kollegaer. Går ud sammen med venner. Dyrker fritidsinteresser. Jeg føler mig ikke som en klods om mine forældres ben. Jeg lever det liv, jeg har drømt om i lang tid.”

Hvordan ville dit liv se ud, hvis du ikke have fået jobbet?
”Så ville jeg formentlig have siddet meget mere derhjemme og måske prøvet at få et arbejde, hvor jeg kunne arbejde hjemmefra. Det er svært at sige, men det ville have været meget sværere for mig.”

Jobbet som kok er ofte forbundet med et stort arbejdspres, og tonen blandt kokke har tidligere haft ry for at være hård.

”Det oplever jeg slet ikke her. Alle er helt vildt søde, så selvom man laver en fejl, så får man det at vide på en ordentlig måde, så man lærer af det. Vi er gode kollegaer og alle sørger for at hjælpe, hvis der er brug for en ekstra hånd. ”

Fællesskab
Laura Urmi Hjulmand er bare én ud af flere unge medarbejdere på Kokkedal Slot, der har en udfordring, som har betydet, at de har været på kanten af arbejdsmarkedet. Det skaber også et fællesskab, forklarer den unge kokkeelev.

”Vi er rigtig gode til at tale om tingene og hjælpe hinanden. Og så ses vi også socialt, når vi ikke er på arbejde. Det er vildt fedt og helt klart noget, der hjælper, hvis man lige har en dårlig dag.”

Der er plads til dårlige dage
Selvom angsten i dag fylder markant mindre hos Laura Urmi Hjulmand, så er der stadig dage, hvor den kan volde problemer. En god og åben dialog med lederne og kollegaerne sikrer dog, at det kun giver kortvarige udfordringer, forklarer Laura Urmi Hjulmand.

”I begyndelsen fyldte det mere, fordi det også var en omskiftelig tid under corona, så der fik jeg blandt andet lov til at undgå de sene vagter. I dag er jeg på vagtplanen som alle andre, og hvis jeg får problemer, så taler jeg med mine ledere om det, og så finder vi en løsning.”

”Min erfaring er, at både ledere og kollegaer gerne vil hjælpe på de dårlige dage, men det kræver, at jeg er åben omkring det, så de ved det,” uddyber hun.

Fremtidsdrømme
Laura Urmi Hjulmand er færdiguddannet om ni måneder, og hvad der så skal ske, er ikke helt afklaret, forklarer hun:

”Jeg har haft tanker om at starte mit eget firma med en fra skolen, men det skal ikke være lige nu. Vi vil gerne have lidt mere erfaring. Jeg elsker også at bage, så måske vil jeg gerne efteruddanne mig til konditor. Men jeg er også helt vildt glad for at være, hvor jeg er, så nu må vi se.”

Én ting er dog sikkert, fastslår hun:

”Mit liv er blevet markant bedre af at få et job, så jeg vil helt sikkert anbefale andre, der kæmper med angst eller andet, at de prøver at komme ud på arbejdsmarkedet og se, hvad de kan klare. Det kan virkelig gøre en kæmpe forskel.”