Tusindvis af 15-24-årige står klar til at indtage arbejdsmarkedet – de mangler bare en hjælpende hånd. Her kan virksomhederne gøre en stor forskel, lyder det fra medlem af Reformkommissionen Per B. Christensen.

Af Nadia Maja Bech, foto: Danske Professionshøjskoler

Et liv på kanten. Det risikerer at blive en realitet for op mod 45.000 unge i aldersgruppen 15-24 år, der hverken er i uddannelse eller job. Og dét på trods af årtiers reformer og indsatser for at sikre alle unge en uddannelse og en tilknytning til arbejdsmarkedet. Netop den problemstilling har været med til at sætte Reformkommissionen i verden, som siden 2020 har arbejdet på at finde løsninger. Efter mere end tre års arbejde satte Reformkommissionen sit endelige punktum med sin tredje og sidste rapport ”Nye Reformveje 3”, og her står især én ting klart; Kommunerne kan ikke løse opgaven alene.

”Det er ikke noget uddannelsessystemet, kommunen, civilsamfundet eller den enkelte virksomhed kan løse alene. Det skal ske som et netværk mellem alle aktørerne,”

siger Per B. Christensen, der er medlem af Reformkommissionen og formand for Danske Professionshøjskoler og Danske SOSU-skoler.

Stort uforløst potentiale
Nærmere bestemt er det mellem 40-45.000 i alderen 15-24 år, der hverken har en uddannelse eller et job – svarende til cirka seks procent. En størrelsesorden, der har været stort set uændret gennem de seneste 15 år.  Denne gruppe af unge kaldes også potentialegruppen. Gruppen består blandt andet af unge med et udfordret fagligt afsæt fra uddannelsessystemet, manglende opbakning hjemmefra, og nogle har en psykisk eller psykiatrisk diagnose. Samtidig består gruppen også af unge, der hverken er udpræget fagligt eller socialt udfordret.

Men på trods af gruppens udfordringer er der et stort uforløst potentiale hos netop disse unge, understreger Per B. Christensen.

”Op imod to tredjedele af den her gruppe kan vi have en realistisk forventning om at løfte. Det gælder især dem, der hverken har udprægede faglige eller sociale udfordringer, men som ikke har fået en uddannelse. Og så gælder det dem, som bare har ét problem i form af dårlig opbakning hjemmefra eller et dårligt fagligt afsæt,” siger Per B. Christensen og tilføjer:

”Store dele af potentialegruppen kan – gennem et uddannelsesmæssig løft – træde ind på arbejdsmarkedet og få en hel eller dele af en erhvervsuddannelse. Ved dele mener jeg, at de kan få delkvalifikationer til at bestride et job i en virksomhed.”

Erhvervsliv på banen
Og løfte potentialegruppen skal virksomhederne i langt højere grad være med til. For de kan gøre en stor forskel for de unge, lyder det i kommissionens seneste rapport.

”De kan konkretisere nogle af de unges problemstillinger og bidrage til løsningen på en helt anden måde, end jobcenteret kan. For mange af de unge vil dét at komme i kontakt med en virksomhed og få løn for det i sig selv være motiverende. De finder ud af, at de gør nytte, og at der er nogen, der er afhængige af, at de passer deres arbejde. Det vil for nogle flytte rigtig meget,” siger Per B. Christensen.

Helt konkret kan virksomhederne indgå aftaler med kommuner om alle håndeopgaver. Det kan være alt fra at tilbyde de unge praktik i folkeskolen, fritidsjob, ansættelser eller støttet beskæftigelse, fortæller han.  Virksomhederne kan stille nogle konkrete arbejdsplaner til rådighed, som giver de unge mulighed for at udfolde deres kompetencer og skabe et netværk, som de kan bruge i deres videre færd på arbejdsmarkedet.

En statistik foretaget af Rockwoolfonden i 2022 viser, at især fritidsjob har en lang række positive effekter i forhold til at give unge en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Faktisk stiger sandsynligheden for en stabil tilknytning med 90 procent, hvis de unge har et fritidsjob som 18-årige.

Flere gode eksempler
Der er flere grunde til, at erhvervslivet bør tage en tørn for at sikre færre unge uden uddannelse og arbejde. Dels udfordrer det sammenhængskraften i det danske samfund, når så stor en gruppe står uden for fællesskabet. Og dels får virksomhederne i stigende grad og i takt med de demografiske udfordringer sværere og sværere ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Per B. Christensen peger dog på, at der er mange gode eksempler på virksomheder, der allerede har taget og fortsat tager et stort ansvar i forhold til blandt andet at understøtte de unge, og det kan andre lade sig inspirere af. Han refererer til Salling og Coop, der blandt andet har tilbudt fritidsjob til mange unge.

”I dag ser vi virksomheder, der har været rigtig gode til at ansætte unge med forskellige typer af vanskeligheder, hvor det både er blevet en succes for den unge, men også for virksomheden. For nogle virksomheder er det sågar blevet en del af deres brand,” siger Per B. Christensen.

Bidrager til socialt ansvar
For at endnu flere virksomheder kommer i arbejdstøjet, er især én ting dog vigtig. Og det handler om bureaukrati. Det skal nemlig gøres meget nemmere for virksomheder at vide, hvordan de konkret kan hjælpe.

”Hvis der er alt for mange regler, alt for meget bureaukrati, så vil der være mange virksomheder, der står af på problemstillingen. Så kommuner og stat skal hjælpe med at gøre det let at påtage sig den her opgave,” siger Per B. Christensen.

Men hvad får virksomheder selv ud af hjælpe de unge? De skaber sig både et bedre udgangspunkt for arbejdskraft på sigt, og så viser de et socialt ansvar, understreger Per. B. Christensen.

”Er der noget, folk går op i i dag, så er det, at virksomheder påtager sig et socialt ansvar. Så en indsats på det her område er også et konkurrenceparameter.”