Af: Tine Østergård Foto: Mensch

Velfærdssamfundet er en brændende platform. Derfor har Velfærdsrådet fremlagt 12 konkrete løsninger, der skal sikre, at vi i fremtiden kan få den hjælp, vi har brug for. Benedikte Kiær, der står i spidsen for Velfærdsrådet sammen med Jens Kramer Mikkelsen, kalder det en tag selv-buffet af gode anbefalinger til politikerne på Christiansborg.

Vi har hørt det igen og igen: Velfærdssamfundet er under pres. Vi bliver flere ældre, flere mennesker med kroniske sygdomme, og mange unge mistrives og står uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet. Samtidig bliver vi færre og færre til at tage os af dem, der har behov for hjælp og behandling.

Det er bare et mindre udpluk af de udfordringer, der står i kø og kalder på handling. Derfor nedsatte Dansk Erhverv i 2022 Velfærdsrådet ledet af Benedikte Kiær og Jens Kramer Mikkelsen. Rådet består af 33 deltagere på tværs af det offentlige, private, selvejende og civilsamfundet, som nu er kommet med 12 konkrete anbefalinger til fremtidens velfærdssamfund.

En bunden opgave
Benedikte Kiær kalder det en bunden opgave at gentænke velfærden, hvis vores universelle velfærdsmodel skal overleve.

”Vores velfærdssamfund slår sprækker. Der er brug for nye og innovative måder at tackle de vilde udfordringer på. Det kræver, at vi tænker på tværs af fagligheder, siloer, sektorer og grænser, og det kræver, at vi bringer alle gode kræfter i spil,” siger hun og fortsætter:

”Med Velfærdsrådets anbefalinger har vi smidt et reb ud til politikerne – her er noget, I kan arbejde videre med. Politikerne har taget rigtig godt imod Velfærdsrådets anbefalinger. Nu gælder det om at holde gang i debatten.”

Nytænkning og fælles handling
Hvad betyder det, at rådet består af både offentlige og ikke-offentlige aktører?

”Det betyder alverden. Det er første gang, en erhvervsorganisation har lagt sig i spidsen for et råd bestående af aktører fra både offentlige og ikke-offentlige institutioner til at finde løsninger på fremtidens velfærdsudfordringer. Det er rigtig godt set. For det offentlige, civilsamfundet og det private er ikke hinandens modsætninger, når det handler om at fremtidssikre velfærden. Vi er hinandens forudsætninger, hvis vi skal sikre, at vi i fremtiden har et endnu bedre velfærdssamfund end i dag.

I Velfærdsrådet valgte vi i starten at træde et skridt tilbage og teste, om der overhovedet var enighed om diagnosen. Det var der generelt set, og vi afgrænsede os til tre områder: sundheds- og forebyggelsesområdet, medarbejderne i velfærdssektorerne og ældre- og socialområderne.”

Tre visioner for 2030
Har Velfærdsrådet levet op til dine forventninger?

”De er i den grad blevet indfriet. Jeg var fyldt med forventninger, inden vi gik i gang. Det skønne er, at alle i rådet er enige om, at udfordringerne skal løses i fællesskab.”

De 12 anbefalinger til fremtidens velfærdssamfund taler alle ind i én af følgende tre visioner:

• I 2030 har vi bæredygtig sundhed – mentalt og fysisk, hvor behovet for hjælp opstår senere end i dag, og hvor vi er i stand til at levere skræddersyet velfærd til dem, der har behov.

• I 2030 har de fagprofessionelle i velfærden større faglig stolthed, arbejdsglæde og trivsel. I dag bukker mange velfærdsmedarbejdere under og søger andre steder hen, fordi vi har indrettet vores velfærdssystem uhensigtsmæssigt. Der er behov for større tillid til, at medarbejderne kan vurdere, hvad hver enkelt borger har behov for – uden at der først skal foretages en visitation.

• I 2030 trives flere i alle aldersgrupper og er en del af fællesskaberne. Færre har behov for hjælp, og den hjælp, der gives af mange forskellige typer af fællesskaber i samfundet, gør dem i stand til selv at bidrage.

Hvad skal der ske nu?

”Vi er kun lige gået i gang. Vi har leveret et tag selv-bord af anbefalinger og inspirerende cases, nu skal der handles på dem. Jeg holder så meget af vores velfærdssamfund, men det har behov for ny energi og en mere bæredygtig retning.”