Af: Nadia Maja Bech Foto: Jeppe Carlsen

"Det her, det kan blive stort.”

Sådan tænkte Anders Riis, da han fik øje på det store potentiale i den forretningsidé, han havde gået og brygget på. Under navnet Swiipe igangsatte han i 2017 udviklingen af en betalingsløsning til webshops, der var både innovativ og udfyldte et hul i markedet. I dag har softwarevirksomheden færdigudviklet en betalingsløsning til nogle af de største e-commerce-platforme, og Anders Riis har store ambitioner for fremtiden.

Men særligt to udfordringer har forsinket vækstrejsen. For på trods af en udbredt interesse fra både små og store kunder allerede i opstartsfasen stødte virksomheden hurtigt på problemer med at tiltrække it-udviklere, og det hæmmede udviklingen i at tage fart.

”Hvis man skal have en eksistensberettigelse som et softwareprodukt, skal man være bedre end konkurrenterne. Her er det vigtigt, at man hurtigt kommer ud med en teknisk løsning. Udfordringen er dog, at udviklere er en ekstrem mangelvare i Danmark. Især som startup er de erfarne udviklere svære at tiltrække med de høje lønninger, de er vandt til at få. Så vi havde store udfordringer med at udvikle på vores platform i starten,” siger Anders Riis, adm. direktør og stifter af Swiipe, og tilføjer:

”Det var jo et kæmpe problem, for vi kunne slet ikke optage kunder på det plan, vi gerne ville, og som der var interesse fra.”

Svært at få udviklere til Danmark
Udfordringerne med at finde it-udviklere i Danmark fik Swiipe til at bevæge sig ud over landets grænser i sin søgen efter arbejdskraft, og her fik virksomheden i 2018 kontakt til en udenlandsk udvikler. Men processen med at få ham til Danmark var slet ikke ligetil, og Swiipe stødte på flere snubletråde undervejs.

En af snubletrådene var godkendelsen af medarbejderen gennem SIRI – Styrelsen for International Rekruttering. For med en godkendelsesproces på tre måneder var det svært at få en aftale i hus.

”Forestil dig, at man som arbejdsgiver siger til den kommende medarbejder ’Nu underskriver vi ansættelseskontrakten, men du skal ikke opsige dit job, for det er ikke sikkert, at du har et job hos os endnu. Og der går i øvrigt tre måneder.’ Hvordan skal vi få en ansættelse i hus, når det eneste, vi kan tilbyde, er en måske-ansættelse om tre måneder?” siger Anders Riis.

Og processen med at få den udenlandske medarbejder til Danmark var ikke kun lang og administrativt tung. Den var også dyr. For SIRI’s minimumskrav til løn betød, at Swiipe faktisk skulle betale mere i løn til den konkrete udenlandske udvikler end til danske udviklere med samme anciennitet, forklarer Swiipe-stifteren.

Warrants som del af lønpakke
Også warrants har været en udfordring. Hos Swiipe er warrants gjort til en del af lønpakken, og det giver medarbejderen ret til at erhverve nye anparter eller aktier i Swiipe på et senere tidspunkt. Men selvom warrants teoretisk set er en fordel for alle parter, er der en række ulemper i praksis, forklarer Anders Riis. For warrantaftaler er et komplekst område.

 ”Jeg synes, at reglerne er som en jungle, og derfor har det været et ekstremt administrativt tungt område,” siger han og tilføjer:

”Der er rigtig mange faldgrupper i forhold til beskatning. Du kan godt designe et warrantprogram, hvor du i udgangspunktet ikke bliver beskattet, før du realiserer en gevinst. Det er dét, der er hele idéen bag warrant-programmer. Men vejen dertil er bare rigtig broget, og du skal passe på, at du ikke kommer til at snuble, for så får du en skatteregning, før du har fået udbetalt en gevinst.”

For stor usikkerhed for medarbejdere
Samtidig har det været svært for de eksisterende og potentielle medarbejdere at forstå warrantprogrammerne fyldestgørende uden juridisk rådgivning. Det betyder, at warrants har en mindre tiltrækningskraft for ny arbejdskraft, end det burde ifølge Anders Riis.

”Man kan som medarbejder risikere at stå med en ret stor skatteregning, hvis virksomheden ikke har haft helt styr på warrant-programmet eller lavet nogle fodfejl undervejs. Og den risiko afskrækker nogen,” siger han.

Bremseklods for væksten
Der er ingen tvivl om, at udfordringerne med at tiltrække arbejdskraft har haft stor betydning for Swiipes vækstrejse. Faktisk kunne den have set en del anderledes ud, fortæller Anders Riis.

”Særligt i de første år havde det en kæmpe betydning, men udfordringerne har fulgt os lige siden. Vi har måttet sænke vores ambitionsniveau og acceptere en lavere hastighed på udviklingen – for eksempel acceptere en pipeline på 1,5 år i stedet for ni måneder.”

Væk med unødige bump
Anders Riis ved godt, at det ikke altid er en dans på roser at være startup. Han ved godt, at der vil være bump på vejen. Men han mener, at nogle af bumpene er unødigt store. Og så mener han ikke, at staten skal være et af dem.

Derfor er hans opråb til politikerne, at vejen for iværksættere bliver gjort meget mere jævn. At der bliver gjort op med reglerne for mindsteløn, samtidig med at andre incitamentsstrukturer end blot bruttoløn – blandt andet warrants – kan indgå som en faktor i mindstelønsberegningerne.

For det skal være mere overkommeligt for især startups at ansætte udenlandsk arbejdskraft. Og så bør SIRI være meget mere tilgængelig, mener Anders Riis:

”Det bør være muligt at få godkendt udenlandsk arbejdskraft meget hurtigere, end det er tilfældet i dag. Du kan få et lån på 100.000 kroner på fem minutter via automatiske datatræk og en algoritme. Man må kunne lave tilsvarende i SIRI,” siger han.

Og så er det Anders Riis håb at kunne skrue warrantprogrammer sammen uden en overhængende risiko for at skulle betale skat af ikke-realiserede gevinster – især ved børsnoteringer.

”Det vil være en kæmpe fordel, hvis tildeling af warrants kunne blive tæt på at være lige så nemt som at udbetale løn og bonus. Det er det langt fra i dag,” siger Anders Riis.