Af: Nadia Maja Bech Foto: Jakob Møller

Det var ikke en ubetinget succes, da softwareselskabet Penneo gik på børsen i 2020. Hårdest gik det ud over stifterne som følge af lagerbeskatningen, men det havde også konsekvenser for ansatte med warrantaftaler.

Det kan CFO i Penneo Casper Christiansen skrive under på. Da han blev ansat i 2018, fik han en warrantaftale efter ligningslovens §28 som en del af sin lønpakke. Og den skulle vise sig at blive en stor hovedpine.

Fordi værdien af hans aktier var skudt i vejret, skulle han betale skat af den fiktive avance, han havde tjent på papiret, men ikke i realiteten. Dermed har han betalt cirka 800.000 kroner i skat af sine warrants, mens han har tjent cirka 500.000 kroner.

Og en effektiv skatteprocent på 159 procent var ikke ligefrem det, Casper Christiansen havde forestillet sig, da han sagde ja tak til warrantaftalen for til gengæld at få en lidt lavere løn.

”Jeg betaler med glæde skat til et samfund, hvor jeg ved, at mine børn vokser op i tryghed og med et socialt sikkerhedsnet, der gør det overskueligt at starte virksomhed eller skifte job. Men jeg mener ikke, at det er fair at blive beskattet af en avance, jeg kun har tjent på papiret,” siger han.

En dyr aftale
Den store skatteregning endte på Casper Christiansens bord, fordi reglerne for beskatning af warrants er indrettet, så man bliver beskattet af værdien på det tidspunkt, hvor man udnytter sine warrants. Ikke på tidspunktet, hvor man sælger sine aktier. Og fordi værdien af aktien var meget højere, da han udnyttede sine warrants, end da han solgte sine aktier, endte han med at betale skat for en højere gevinst, end han egentlig havde tjent.

De store skatteregninger kan være svære at betale af egen lomme, og derfor kan det blive nødvendigt at sælge ud i sine aktier for at finansiere skatten. Sådan var det også for Casper Christiansen. Og dét stik imod hans ønske – og imod den politiske hensigt med loven.

”Jeg var slet ikke interesseret i at sælge mine aktier. Havde jeg ikke fået den store skatteregning, havde jeg beholdt mine aktier, for jeg tror på selskabet,” siger han.

Og risikoen for en brandbeskatning af warrantaftaler har haft konsekvenser for Penneos evne til at tiltrække talent.

”Det er ikke specielt motiverende, at man som medarbejder ender med at have et negativt outcome ud af sin lønpakke,” lyder det fra Casper Christiansen.

Stiftere fik millionregninger
Penneo blev stiftet i 2014 af Jakob Neua Nørgaard, Anders Eskholm og Nicolaj Højer Nielsen, der ville gøre det hurtigere at underskrive dokumenter. I dag har Penneo leveret digitale signaturløsninger til et hav af virksomheder i knap 12 år – og med stor succes. De digitale løsninger har bredt sig ud over Danmarks grænser, og børsnoteringen har resulteret i en stor medarbejdervækst. Da Casper Christiansen kom til Penneo i 2018 var de 20 ansatte. I dag er de 120.

Men vejen til den store fremgang har heller ikke været gnidningsfri for stifterne. For efter børsnoteringen i 2020 blev de ramt af princippet om lagerbeskatning, der pålagde dem at betale flere millioner kroner i skat. Deres aktier var steget betydeligt i værdi, og selvom de ikke var solgt, skulle stifterne alligevel betale skat af værdistigningen.

”Stifterne havde pistolen for panden og var nødt til at brandsælge deres aktier for at finansiere de store millionbeløb i skat. Og de måtte sælge til kurser, som de slet ikke var interesserede i at sælge til,” fortæller Casper Christiansen.

Vilkår skal være simple
Vi er nødt til at kigge på reglerne for warrants og medarbejderaktier, hvis Danmark skal være verdens bedste iværksætterland, understreger Penneos CFO. For det er et vigtigt værktøj til at tiltrække talenter, der kan udvikle virksomheder.

”Warrants og medarbejderaktier er en rigtig god måde for startups at få talent ombord, når kontanterne ikke rækker til at betale dem, man ønsker at tiltrække. Samtidig er det en måde for medarbejderne at blive en del af virksomhedens rejse. Men vi er nødt til at gøre det mere attraktivt at få medarbejderaktier og warrants og nemmere at uddele dem,” siger han.

Konkret peger han på, at vi bør gøre retten til at tegne en aktie fri for skattefælder ved at flytte beskatningen til det tidspunkt, hvor man rent faktisk sælger sine aktier. Og så bør skatten skrues ned.

”En skat på 56 procent er jo ret vildt, når man tænker på, at jeg har været med til at skabe noget, som er til glæde for samfundet. Det bør også være i samfundets interesse at gøre noget for, at medarbejdere vil forblive aktionærer og ikke skynder sig at sælge ud af aktierne. Det er jo en måde at støtte op om en virksomhed på,” siger han.

Og for at gøre det nemmere for startups at udstede medarbejderaktier og warrants skal vi sikre ordninger med meget simplere vilkår, end det er tilfældet i dag:

”Som iværksætter bør man ikke bruge tid på at sætte sig ind i komplicerede skatteregler. Man bør langt hellere koncentrere sig om at udvikle sit produkt, tiltrække kunder og finde sin co-founder.”

Spænder ben for vækst
Og hvis vi vil sikre, at vores iværksættere også bliver til vækstsættere, skal vi også kigge på lagerskatten. For det er et af store benspænd, som gør det svært for startups at vækste, påpeger han.

”Lagerskatten er en dræber, for den rammer startups virkelig hårdt, når de kommer til en børsnotering. Skatten trækker likviditet ud, som ellers kunne være blevet brugt til at understøtte økosystemet. Det, synes jeg, er ærgerligt, og det bør man som samfund heller ikke være interesseret i,” siger Casper Christiansen.

Og med lagerskatten bør vi gøre det samme som ved beskatningen af warrants og medarbejderaktier; gemme skatten til senere:

”Hele idéen om, at man skal have en lagerskat af en fiktiv værdi, er lidt gøglet. Jeg mener, at vi bør udskyde betalingen af skatten til den dag, du sælger aktien. Det vil også motivere folk til at beholde sine aktier,” lyder det.

Et realistisk mål
Når man spørger Penneos CFO, om det er realistisk for Danmark at blive verdens bedste iværksætterland, svarer han uden at tøve.

”Jeg ser det bestemt som realistisk. Vi har et godt socialt sikkerhedsnet og nogle gode inkubationsmiljøer på universiteterne. Og så har vi nogle tidligere og erfarne iværksættere, der har lavet miljøer til at hjælpe nye iværksættere i gang,” siger han og afslutter:

”Men vi skal gøre noget ved de fælder, vi lægger ud for iværksætterne. For de bremses, så snart de får vind i sejlene, og det bør vi kunne gøre bedre.”