Danske og europæiske virksomheder kan se frem til økonomisk vækst i det kommende år. Jeg kan dog ikke afvise, at to økonomiske spøgelser vil vende retur.

Man skal passe på med at spå. Og særligt vi økonomer skal efter en periode, hvor den økonomiske udvikling har slået kolbøtter og gjort nar af flere økonomiske teorier, være ekstra forsigtige. Jeg tør dog (næsten) lægge hovedet på blokken og garantere følgende: Der kommer vækst i Europa i det kommende år. Den vurdering er jeg ikke ene med.

Ultimo maj langede EU-Kommissionen en økonomisk prognose over disken, hvori man forventede, at BNP-væksten i EU tiltager fra 0,4 procent i 2023 til 1 procent i 2024 og yderligere 1,7 procent i 2025. Det er ikke voldsomme vækstrater, men med tanke på, at vi kommer fra en stagnation i Europa, så er det trods alt positivt. Og jeg vil ikke blive overrasket, hvis væksten bliver større, for prognosen er i mine øjne en smule forsigtig.

Privatforbruget trækker læsset
Forventningen til væksten skyldes primært tre ting; Forbrugerne er godt polstrede og er begyndt at bruge af deres opsparing, lønvæksten er accelereret til nye højder, og ledigheden har – mod manges forventning – bidt sig fast på et meget lavt niveau. Det giver masser af købekraft, og det er derfor i høj grad privatforbruget, der driver den økonomiske vækst og kompenserer for manglende vækst i eksempelvis industrien.

Den ventede vækst er rigtig gode nyheder for danske virksomheder – især dem med eksport til sydeuropæiske lande. Det er nemlig særligt her og ikke i det traditionelle vækstlokomotiv Tyskland, at væksten ventes at blive størst. Det skyldes, at det især er serviceindustrien, der er med til skabe væksten. Jeg forventer dog, at vores sydlige nabo på sigt også vil komme op i tempo. Måske EM i fodbold, der som bekendt afholdes i Tyskland, kan kickstarte det tyske lokomotiv?

Renten sænkes (formentlig)
De gode nyheder stopper dog ikke her for de danske virksomheder. Det ventes nemlig også, at de kommende 12 måneder vil byde på flere rentenedsættelser. Derved kan virksomhederne se frem til, at deres udgifter vil falde, mens indtægterne forventelig vil stige. Man behøver ikke være økonom for at vide, at det er en god kombination.

Inflationen spøger
Er der så slet ingen skyer på den blå himmel? Ingen Jesper Olsen-tilbagelægninger, der kan ødelægge stemningen som ved VM i Mexico i 1986? Jo, bestemt. Selvom inflationen har været aftagende, så er den særligt i servicesektoren stadig for høj. Det gælder i den grad også i USA, og hvis den ikke kommer længere ned, så kan det få centralbankerne til at udskyde de ventede rentenedsættelser. Måske de lange renter endda kan stige. Det vil lægge en dæmper på den gode stemning og skabe bekymringer hos virksomhederne.

Den geopolitiske situation kan også pludselig ændre billedet. I Ukraine kan krigen føre til blandt andet en ny energikrise, mens situationen i Mellemøsten også kan vokse sig til at blive en udfordring for virksomheder, hvis centrale fragtruter bliver for farlige at bruge. Vi har tidligere set, hvordan det kan føre til stigende udgifter og tilbageholdende forbrugere.

Alt i alt kan de kommende EU-politikere dog se frem til at overtage en europæisk økonomi, der vil vokse. Skal den vokse yderligere i de kommende år og tage kampen op mod særligt den amerikanske og kinesiske økonomi, så skal der føres en politik, hvor blandt andet konkurrencekraft og adgang til kvalificeret arbejdskraft bliver prioriteret.