Analyse af: Søren Friis Larsen, Landechef i USA, Dansk Erhverv

Donald Trump eller Kamala Harris. Om få måneder ved vi, hvem der overtager Det Hvide Hus og bliver USA’s 47. præsident. Her giver jeg et bud på, hvad det vil betyde for danske virksomheder, når enten Trump eller Harris bliver præsident, samt hvordan de to kandidater ser på klima, verdenshandlen og økonomien.

En forberedt Trump
Lad os først kaste et hurtigt blik på de to kandidater. Trump kender vi, men hvis han tages i ed som USA’s præsident den 20. januar 2025, kan vi godt forvente, at det bliver en slags Trump 2.0. Mange amerikanske analytikere forventer nemlig, at det vil blive markant anderledes end sidst, Trump indtog det Hvide Hus.

Dengang havde man næsten indtryk af, at hans sejr kom bag på ham selv lige så meget, som det overraskede meningsmålingsinstitutterne. Trumps administration var præget af mange udskiftninger og løfter, som han ikke lykkedes med at gennemføre. Et godt eksempel er sundhedsreformen – også kendt som Obamacare – som Trump ville afskaffe. Det blev aldrig til noget. Han fik heller ikke reduceret landets gigantiske gæld eller lavet de store investeringer i infrastruktur, som han talte meget om. Grænsemuren blev heller ikke til mange miles. Til gengæld startede han lidt af en handelskrig med Kina og fik også vedtaget betydelige skattelettelser.

Denne gang vil Trump, og måske især folkene omkring ham, det anderledes. Der findes allerede en meget omfangsrig drejebog for perioden efter magtovertagelsen, som ville gøre Anders Fogh – ingen sammenligning i øvrigt – grøn af misundelse.

Samtidig har konservative intellektuelle gjort alt for, at administrationen kan udskiftes med loyale Trumpfolk. USA har flere politisk udpegede embedsmænd, end vi har i Danmark – men Trump håber at skifte et endnu dybere lag, end det ses normalt.

Trump har officielt taget afstand fra det store katalog og går til valg på et 16-sider langt program, der er dedikeret til the forgotten men and women of America.  Taktiske manøvre til trods, så giver al dette materiale samlet set et billede af, hvad vi kan forvente, hvis Trump får fire år mere ved roret.

Ny demokrat i front
Kamala Harris er på kort tid gået fra forholdsvis udskældt vicepræsident til at være symbolet på håb for demokraterne. Hun har sat sig tungt på den demokratiske nominering, på parti- og kampagneapparatet og ikke mindst en bugnende pengekasse, og hendes momentum kan ses i meningsmålingerne.

Vi har stadig til gode at se Harris markere synspunkter, der adskiller sig væsentligt fra den regering, hun har været en del af de sidste tre år, men hvis hun får fire år som præsident i Det Hvide Hus, så vil politikken forventeligt ligge tæt på det, vi har set med Biden.

Meget vil afhænge af, hvilket flertal der bliver i den lovgivende forsamling – og hvor god hun vil vise sig at være til at navigere i og samarbejde med Kongressen.  Det var en af Bidens helt store styrker.

Ruller Trump IRA’en tilbage?
Én af de ting, som Trump ofte kritiserer, er vindmøller. De dræber fugle, fisk og ejendomsvurderinger – og så giver de kræft, mener han. Generelt vil det være en gedigen overdrivelse at kalde manden, der med egne ord vil bore, bore, bore efter olie, for en fortaler for den grønne omstilling.

Derfor frygter mange demokrater, virksomheder og miljøforkæmpere, at han vil gøre, hvad han kan for at rulle IRA’en – Bidens prestigeprojekt, der giver skattelettelser til virksomheder, der investerer i grønne løsninger - tilbage.

Beskæringer på klimapolitikken har da også været en del af flere budgetforslag fra Republikanerne, og Trump trak som bekendt USA ud af Paris-aftalen i sin første præsidentperiode.

Ingen køer er hellige, og ingen politiske initiativer er Trump-sikrede, men der er alligevel grund til ikke at være fuldstændig pessimistisk på klimaets vegne. Dels vil det kræve flertal i begge kamre i Kongressen og meget politisk kapital at rulle initiativerne tilbage, og dels er selv mange af de delstater, hvor Trump står stærkt, glade for de penge og arbejdspladser, der følger med IRA’en.

Det amerikanske system af checks and balances gør det trægt at rulle eksisterende ordninger tilbage, så selvom Trump langer ud efter vind og elbiler, så er det mest sandsynlige scenarie, at der stadig vil være en stor business i USA for de mange grønne, danske virksomheder, der leverer exceptionelle løsninger.

Det er også vigtigt at huske, at mange initiativer på dette område styres af delstaterne og ikke det føderale niveau. Der er dog ingen tvivl om, at Trump vil tage tempoet ud af den grønne omstilling, hvor han kan – det kan han eksempelvis på havvindsområdet – for i stedet at fokusere på olie, fracking og naturgas.

Harris må forventes at være langt mere grøn. Da hun stillede op mod Biden, inden han blev valgt, var hun mere progressiv på klima, end han var, og hun har i Californien, hvor hun var justitsminister, haft en meget stærk profil på miljø. Om hun kan omsætte det og eksempelvis gennemføre en reform, der kan gøre det lettere og hurtigere at omstille til grøn energi, vil især afhænge af, om hun får flertal, og hvordan hun formår at arbejde sammen med lovgiverne.

Straftold på 10 procent?
Kigger vi på handelspolitikken, så har Donald Trump gentagne gange meget spektakulært sagt, at han vil indføre en generel straftold på 10 procent for alle udenlandske varer, der bliver solgt på det amerikanske marked. USA er det største eksportmarked for Danmark, og derfor løber det formentlig koldt ned ad ryggen på både erhvervsfolk og politikere, når Trump gang på gang lufter disse tanker. Ikke mindst, fordi det vil aftvinge en reaktion fra både Kina, EU og andre lande, og med andre ord være startskuddet til en eskalerende handelskrig, der selvfølgelig også vil få konsekvenser for danske virksomheder. Vel at mærke i større skala en den, han startede i sin første periode.

Harris til sammenligning fremstår heller ikke som nogen stor frihandelsforkæmper, men i hvert fald med Biden i spidsen har hun stået for langt mere målrettede restriktioner i forhold til Kina.

Derfor vil det under alle omstændigheder være en god idé at kaste et ekstra blik på sin forsyningskæde - især hvis den involverer Kina, og især hvis der er tale om produkter eller komponenter med et højt teknologiindhold, eller som kan have særlig strategisk betydning for USA.

Uanset hvem der vinder, så tvivler jeg desværre på, den kommende administration vil være specielt progressiv i forhold til øget international handel. Ambitionerne de seneste fire år har været meget lave, også i dialogen med EU, og især hos Trump er der en næsten besættelsesagtig opmærksomhed på handelsbalanceunderskuddet, der i hans optik er udtryk for at USA bliver snydt og taber på at handle med omverdenen.

Ubalancen er selvfølgelig primært udtryk for, at velstående amerikanske forbrugere køber mere fra Kina og andre lande end mindre velstående kinesere køber fra USA, men bundlinjen er, at vi nok ikke skal forvente, at USA bliver den væsentlige drivkraft for øget frihandel, som de tidligere i historien har været på afgørende vis.

Det er ærgerligt, for det vil være en stor fordel for danske virksomheder, hvis USA og EU styrker de indbyrdes muligheder for samhandel.

USA vil fortsat være et attraktivt marked
”It’s the economy,” siger man ofte, når snakken falder på amerikanske valgkampe. Og økonomien betyder da også meget for kandidaternes mulighed for at blive valgt. Til gengæld skal man være forsigtig med at overvurdere, hvor meget en præsident på kort sigt kan præge økonomien. Ikke desto mindre er det dog interessant at se på, hvordan Harris og Trump vil tackle økonomien.

Det kan dog være svært, for selv om de to kandidater angriberhinanden på de økonomiske resultater, er de ikke så tydelige på, hvilke værktøjer, de har tænkt sig at gribe ud efter, når det gælder erhvervspolitik og økonomi.

Nu må vi se – først skal vi igennem en spændende valgkamp inden valget 5. november, hvor vi allesammen bliver klogere.

Er du klar til en ny verdensorden?

Geopolitiske spændinger, øget protektionisme og brudte forsyningskæder. Verden er i hastig forandring, og det stiller nye store krav til danske virksomheder. I dette tema kan du møde nogle af de virksomheder, der finder løsninger på tidens udfordringer.