Manglen på it-specialister er ikke kun kritisk for branchen selv. Den rammer alle virksomheder, der har brug for hjælp til beskyttelse mod cyberangreb. Derfor opfordrer ITB's topchef politikerne til at åbne flere uddannelsespladser de rigtige steder.

Af: Søren Willemoes Poulsen
Foto: Jonas Pryner Andersen & Morten Germund

Natasha Friis Saxberg har egentlig god grund til at være glad. Som adm. direktør i ITB, der er it-virksomhedernes brancheorganisation, repræsenterer hun en branche, der gang på gang sætter nye omsætningsrekorder – senest i første halvår af 2024, hvor branchen omsatte for godt 158 milliarder kroner. Alligevel råber hun vagt i gevær på branchens vegne. Den står nemlig overfor en stor udfordring: Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den seneste undersøgelse fra ITB viser, at mere end seks ud af ti it-virksomheder i Danmark mangler medarbejdere.

Hvorfor er det et problem?
Det er det, fordi 34 procent af vores medlemmer siger nej til nye opgaver, fordi de simpelthen ikke har specialister nok. Vi kan da også se, at væksten i branchen ikke er så stor som tidligere år. Det er ærgerligt for vores medlemmer, men det er selvfølgelig også ærgerligt for de mange virksomheder, de kunne have hjulpet med digitale løsninger som eksempelvis beskyttelse mod cyberangreb, effektivisering af arbejdsgange eller implementering af AI-løsninger.

Samtidig svarer 10 procent af vores medlemmer, at de har opgivet at gå ind på nye markeder i andre lande, mens 40 procent har droppet planlagte udviklingsopgaver. Det er et tab af skattekroner, når vores medlemmer må takke nej til opgaver og skrue ned for eksporten, og det er en udfordring for vores konkurrenceevne, at virksomhederne må droppe at udvikle nye løsninger, der kan øge produktiviteten.

Du kalder krisen for akut og langsigtet. Hvorfor?
Den er akut, fordi vi allerede nu kan se konsekvenserne, eksempelvis at der bliver sagt nej til opgaver. Og den er langsigtet, fordi der i takt med den øgede digitalisering vil blive brug for flere it-specialister, men der bliver slet, slet ikke uddannet nok med it-kompetencer. Det vil vi kunne mærke i de kommende år, hvor både virksomheder og samfund blandt andet skal øge beskyttelsen mod cyberangreb og udnytte potentialet i AI.

Hvorfor mangler der så mange medarbejdere?
Det er ret enkelt; der bliver ikke uddannet nok.

Hvorfor bliver der ikke uddannet nok?
Det er faktisk et paradoks, for mange unge vil gerne tage en it-uddannelse, og vores medlemmer er klar til at hyre dem. Problemet er, at det fra politisk side er bestemt, hvor mange pladser der skal være, og hvor pladserne skal være. Og der er bare for få pladser der, hvor de unge gerne vil læse – blandt andet fordi, man fra politisk hold har valgt at flytte en del af dem væk fra de store byer. Altså IT-universitet i København havde sidste år 440 pladser og fik cirka 2.000 ansøgninger. Hvis man i stedet for at skære ned og flytte ud oprettede flere pladser de steder, hvor de unge ønsker at læse, så kunne der uddannes mange flere.

Regeringen lægger med aftalen om den nye sektordimensionering op til, at der fra næste år bliver endnu færre pladser på blandt andet IT-universitet. I de kommende år vil det falde yderligere.

IT-branchen i tal: Eksporten udgjorde 32 procent af branchens samlede omsætning – svarende til 54,3 milliarderkroner. Sammenlagt bidrager it-branchen med en årlig produktionsværdi på 240 milliarder kroner til det danske samfund. Ved udgangen af juni 2024 var der 107.102 ansatte i branchen. Danske It-virksomheder sætter årligt omsætningsrekord. I første halvår af 2024 omsatte branchen for 157,9 milliarder kroner.

Hvad kommer det til at betyde for dine medlemmer og for Danmark?
Det kommer kun til at øge udfordringen. Det er et problem for it-virksomhederne, men det er jo igen også et problem for deres kunder og for samfundet generelt. Der bliver brug for flere dygtige it-specialister, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, beskytte os mod cybertruslen og udnytte potentialet i kunstig intelligens. Og lige nu fører regeringen altså en politik, der vil uddanne færre. Det er i mine øjne utrolig kortsigtet.

Hvordan løses udfordringen?
Løsningen er næsten lige så simpel som udfordringen. Der skal uddannes flere. Og for at gøre det, så skal politikerne lytte til erhvervslivet, de unge og uddannelsesinstitutionerne og åbne flere uddannelsespladser de rigtige steder. Vi mener, at man bør droppe at skære på de uddannelser, hvor der er mangel på arbejdskraft, og så bør man lade være med at flytte pladserne væk fra de områder, hvor der er størst efterspørgsel. Det er fint med pladser uden for de store byer, men det skal ikke være på bekostning af pladser på eksempelvis IT-Universitetet i København.

Hvad gør I som brancheorganisation for at løse udfordringen?
For at løse den akutte krise så arbejder vi for, at det bliver nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. På den mellemlange bane skal vi have efteruddannet og opkvalificeret flere specialister. Og på den lange bane, så skal vi jo have sikret, at der bliver oprettet flere pladser på uddannelserne.

Vi har også i flere år arbejdet for at få flere kvinder ind i branchen blandt andet via mentorordninger. Det går fremad, men der er stadig plads til flere. Vi arbejder også for at få flere børn og unge til at interessere sig for it – blandt andet via i projektet Coding Class i folkeskolen, som mere end 35.000 skoleelever indtil videre har prøvet kræfter med.

Jeg synes, at vi lykkes ret godt med at få de unge til at kigge i branchens retning, og det gør det jo bare endnu mere ærgerligt, at der ikke bliver optaget flere på de uddannelser, som erhvervslivet står og skriger på.