{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{title}}
{{lockedContentText}}
{{body}}
Dansk Erhverv Magasinet 04 | 2024
Af: Nadia Maja Bech
Foto: Asger Ladefoged/Scanpix/Ritzau
Direktivet indeholder mere end 1.100 datapunkter, og ifølge beregninger foretaget af Erhvervsministeriet koster det danske virksomheder over 10 milliarder kroner i administrative byrder.
Tallene taler deres tydelige sprog; det nye CSRD-direktiv har utvivlsomt kastet en omfattende opgave over på virksomhedernes bord. En opgave, der også stiller nye og større krav i bestyrelseslokalet.
Men hvad betyder CSRD, som har det mundrette navn Corporate Sustainability Reporting Directive, helt konkret for bestyrelsesarbejdet? Og hvordan skaber man størst værdi gennem de nye krav? Det har vi talt med Malou Aamund om.
Hun er tidligere direktør hos tech-mastodonterne Microsoft og Google, og efter 25 år med ledende poster i erhvervslivet forfølger hun i dag en bestyrelseskarriere på fuld tid – blandt andet i DSV, Matas og Kirkbi. Derfor har hun også et indgående kendskab til arbejdet med CSRD på bestyrelsesniveau.
En game changer i bestyrelsesarbejdet
Og fra Malou Aamund lyder det klart og tydeligt: Bestyrelsernes rolle og ansvar er udvidet markant. For de nye rapporteringskrav kræver helt ny viden og nye måder at arbejde på.
"CSRD er en game changer i forhold til den måde, man driver bestyrelsesarbejde på, for det har fundamentalt ændret rammerne for arbejdet. Rapporteringen med CSRD er ekstremt tidskrævende og et voldsomt stort arbejde for både bestyrelser og virksomheder,” siger hun.
Slut med grønne skåltaler
CSRD-direktivet er kommet for at skabe transparens, sammenlignelighed og holde virksomheder til ansvar – alt sammen for at fremme bæredygtig udvikling. Og faktisk betyder direktivet, at virksomheders miljømæssige og sociale påvirkninger kommer til at indgå som en del af virksomheders kerneforretning på lige fod med finansiel bundlinje.
Og ifølge Malou Aamund er det da også på tide, at der kommer et fælles sprog og retningslinjer for virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. For det skal være slut med de ”grønne skåltaler”, lyder det.
”Jeg synes, at det nye CSRD-direktiv er både vigtigt og en absolut nødvendighed. I en lang periode har der været omkostningsfrie grønne skåltaler, hvor mange virksomheder ikke har fulgt bæredygtighed til dørs med handling og konkrete effekter. Det har været alt for nemt at greenwashe uden at blive holdt til ansvar,” siger hun.
CSRD skaber meget mere transparens over, hvad virksomheder laver. Og så kan investorer, aktionærer og stakeholders nemmere sammenligne de enkelte virksomheder. Samtidig giver det en platform til at have vigtige diskussioner i bestyrelseslokaler og topledelser omkring ambitionsniveau, forklarer Malou Aamund.
Zoom ind på ambitionsniveau og prioriteter
Men nu tilbage til det værdiskabende arbejde. For hvad er det så, bestyrelserne bør have for øje, når de kaster blikket ned over de 1.144 datapunkter og skal finde en måde at skabe størst mulig værdi gennem rapporteringsarbejdet?
Overvej jeres ambitionsniveau og vigtigste prioriteter. Sådan lyder den komprimerede udgave af én af Malou Aamunds 7 anbefalinger. Dem vender vi tilbage til.
Den helt rette timing
Spørger man Malou Aamund, kunne timingen af CSRD-direktivet næsten ikke have været bedre. For havde det ikke været for CSRD, kunne tidens geopolitiske udfordringer meget vel have bremset bæredygtig udvikling.
”Jeg tror, at det grønne ville være røget længere og længere ned på prioriteringslisten,” siger hun og uddyber:
”For det har været udfordrende at komme fra nogle år med corona, hvor man ledelsesmæssigt har haft fokus på medarbejderes sundhed, og på hvordan man opretholder sin forretning, selvom alt lukker ned, til at man lige pludselig skal ind i maskinrummet og styre benhårdt på omkostninger i en mere uforudsigelig verden med forskellige kriser.”
Mere end compliance
Når man skal integrere CSRD i bestyrelsesarbejdet, bør man forholde sig til flere punkter, men især én ting er vigtig, understreger hun:
"Jeg tror, at den største risiko er, at man bare ser CSRD som compliance, fremfor også at se det som et redskab til vækst og konkurrencedygtighed. Det, tror jeg, næsten er noget af det vigtigste at være opmærksom på ude i bestyrelserne.”
Om Malou Aamund
- Professionelt bestyrelsesmedlem siden 2022 hos blandt andet DSV, Matas og Kirkbi.
- Har de seneste 25 år haft ledende stillinger inden for it- og tech-branchen hos IBM, Microsoft og Google Danmark.
- Blev i 2007 valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance, men skiftede til Venstre året efter.
- Uddannet cand.merc. fra CBS.
Malou Aamunds 7 bud til bestyrelserne
1. Overvej ambitionsniveau og fokus
Start med at tænke over, hvad jeres ambitionsniveau er, og på hvilke områder I vil prioritere at være ambitiøse, frem for at fokusere på alle de mere end 1.100 datapunkter. Hvad er de 2-3 ting, hvor I kan være allermest stolte, når I har udrettet noget stort, der gør en forskel for omverdenen, om 5, 10 eller 15 år? For Matas er det måske allervigtigst at leve op til sit ansvar inden for produktsikkerhed. Og i Kirkby, som ejer Lego, er bæredygtighed i forhold til hele plastområdet og cirkularitet en stor ambition.
2. Lav scenarieplanlægning
Undgå, at CSRD bare bliver en rapporteringsøvelse og diskutér prioriteter og strategiske dilemmaer med svære trade-offs. Her tror jeg, at scenarieplanlægning er noget af det vigtigste, du kan gøre for at forstå konsekvenserne af de valg, I træffer. Tag 2-3 forskellige scenarier med noget af det, hvor I er mest interesserede i at skrue op for ambitionsniveauet. Er ambitionen for eksempel at få 50 procent kvinder ind i topledelsen, så opstil scenarier over, hvad det vil betyde for den daglige forretning og bundlinje.
3. Prioritér uddannelse
Sørg for kontinuerligt at træne og uddanne både bestyrelse, topledelse og medarbejdere, som skal bidrage til rapporteringen. Bestyrelser vil ganske enkelt ikke kunne rådgive om CSRD uden at opgradere deres viden og færdigheder inden for bæredygtighed og ESG. Uddannelse, rekruttering af eksperter og tæt samarbejde med rådgivere og revisorer er nøglerne til at sikre, at bestyrelserne er rustet til at navigere i det nye komplekse landskab af bæredygtighedsrapportering.
4. Tal med frontlinjerne
Lyt til kunder, partnere og medarbejdere og få dem ind i bestyrelseslokalet, så det ikke bliver en intern revisionsopgave, men du faktisk har direkte kontakt til dem, der bliver påvirket af CSRD. Mange har en tendens til at glemme S’et, men meget i CSRD handler netop om det sociale og medarbejderes trivsel. Her tror jeg, at det er vigtigt, at man har en direkte nerve ind til og lytter til medarbejderne.
5. Ret blikket udad, men find egen lederposition
Hold øje med, hvad konkurrenterne gør, men pas på med at blive en follower. Det kan godt blive en tendens, at folk gør som andre. Find i stedet jeres egen lederposition. Man kan nemt finde laveste fællesnævnere, hvor man nærmest kollektivt i en industri kan blive enige om, at der er noget, man ikke behøver at være ambitiøse inden for. For eksempel har lavprisflyselskaber ofte prioriteret lavere billetpriser og effektiv drift over bæredygtige initiativer.
6. Integrér ESG fuldt i forretningsstrategi
Vær sikker på, at ESG integreres fuldt ud i hele forretningsstrategien på lige fod med bundlinje. Og sørg for ikke blot at genbesøge én gang årligt. Lad det være en naturlig del, når I taler virksomhedsstrategi. Og lad arbejdet indgå i KPI-rapporteringen. ESG skal være en del af virksomhedens scorecards, så man ikke får et efterslæb med at kunne leve op til sine ambitioner.
7. Overvåg og tilpas
Sørg for løbende overvågning og tilpasning. Man kan sagtens justere på nogle ambitioner, men det skal bare gøres løbende. Så gør det til en del af jeres strategi hele tiden at genbesøge ambitioner. Løft blikket og følg hele tiden med i, hvad der sker inden for industrien og hos andre virksomheder og brancher, hvor man kan lære noget.