Af: Tine Østergård Korcyl
Foto: Kasper Løftgaard

At have styr på cybersikkerhed kan sammenlignes med at bygge et hus med en ordentlig lås i fordøren og vinduer, der ikke bare kan åbnes.”

Torsten Schack Pedersen (V) er trådt ind i ministerkontoret på Slotsholmen, hvor der ligger én hovedopgave på bordet: At sikre, at Danmark har et modstandsdygtigt og robust samfund, der er gearet til at forebygge og forhindre potentielle katastrofer. Vi har mødt Torsten Schack Pedersen for at høre, hvordan trusselsbilledet ser ud med hans øjne, og hvordan han vil samarbejde med danske virksomheder og civilsamfundets organisationer for at styrke beredskabet og samfundssikkerheden.

Hvad ser du som den største trussel mod Danmark netop nu?
Vi står over for et trusselsbillede, som ingen havde forestillet sig for 3-5 år siden. Det er en ny situation både sikkerhedspolitisk og beredskabsmæssigt, og truslerne mod samfundets grundlæggende funktioner står i kø. Klimaforandringerne bliver tydeligere, der kommer flere ekstreme vejrhændelser, vi skal forberede os på flere cyberangreb, og vi risikerer, at dele af den kritiske infrastruktur bliver lagt ned. Lad mig give et par eksempler.

I januar blev trafikken på landets motorveje lammet af en snestorm. Rigtig mange bilister strandede i deres bil uden at vide, hvornår de kunne komme hjem, og flere måtte overnatte i bilen. Det scenarie skal vi kunne håndtere langt bedre i fremtiden. I 2022 blev en virksomhed ramt af et såkaldt ransomware-angreb, hvor hackerne afskar virksomheden fra sine egne data og krævede en løsesum for at give adgang igen. Angrebet betød, at virksomheden kortvarigt måtte lukke alle sine butikker. Det scenarie skal vi også kunne håndtere langt bedre i fremtiden.

Hvad tænker du om cybertruslen?
Trusselsbilledet på cyberområdet ser helt anderledes ud i dag, end for få år siden. Ifølge Center for Cybersikkerhed er risikoen for cyberspionage og cyberkriminalitet meget høj. Det kan have store konsekvenser for erhvervslivet at blive ramt. Vi er et af verdens mest digitaliserede samfund, hvilket har rigtig mange fordele for danske virksomheder, væksten og muligheden for at håndtere rigtig mange ting i hverdagen – men det betyder også, at det kan ramme rigtig hårdt, hvis onde kræfter finder slukknappen til noget af det.

At have styr på cybersikkerhed kan sammenlignes med at bygge et hus med en ordentlig lås i fordøren og vinduer, der ikke bare kan åbnes. Jeg kan i princippet være ligeglad med, om min nabo sætter lås på sin dør. Det er alene hans egen sikkerhed, det påvirker. Men det kan lynhurtigt påvirke mig, hvis min nabo bliver ramt af et cyberangreb, for det kan sprede sig som ringe i vandet. Derfor plejer jeg at sige, at cybersikkerhed er en license to operate.

Hvad holder dig vågen om natten?
Det er svært at rangordne truslerne, for de kan allesammen have store konsekvenser for det danske samfund og for danske virksomheder. Derfor kan jeg ikke sige, om det eksempelvis er stigende vandmasser og oversvømmelser eller angreb på kritisk infrastruktur, der bekymrer mig mest – for uanset hvad så er opgaven at sikre en robusthed over for alle trusler mod det danske samfund.

Hvad er den største opgave for dig lige nu?
Det er grundlæggende at sikre, at vi har et så modstandsdygtigt og robust samfund som overhovedet muligt. Det er hele grundsubstansen i ministeriet. Vi kan ikke levere et risikofrit samfund, men vi skal være i stand til at reagere, agere og håndtere kritiske situationer, når de opstår, og dermed mindske konsekvenserne. Den første store politiske opgave, der ligger på mit bord, er at lave en ny aftale på beredskabet i indeværende år. Der kommer til at køre en proces i de kommende måneder for at lande en aftale.

På ministerbordet ligger der én hovedopgave: At sikre, at Danmark har et modstandsdygtigt og robust samfund, der er gearet til at håndtere potentielle kriser.

Hvilken rolle skal private virksomheder og civilsamfundets organisationer spille i forhold til samfundssikkerhed og beredskab?
Jeg er positivt overrasket over den fremstrakte hånd, jeg har fået fra private virksomheder, arbejdsgiverorganisationer og civilsamfundets organisationer, siden jeg blev minister. Vi kan alle sammen mærke truslerne i vores hverdag, og derfor er der flere, der rækker hånden frem og siger: ’Kunne vi spille en rolle? Vil I prøve at tænke os ind i beredskabet?’ Det kan man gøre på rigtig mange måder, og jeg ser meget frem til at kunne konkretisere det nærmere, for det vil gøre vores beredskab mere robust, hvis vi ved, at der er ekstra kapaciteter at trække på i krisesituationer.

Hvordan kunne det konkret se ud?
Det kunne for eksempel være en konkret aftale om, at hvis der mangler entreprenørmaskiner, så kan staten få hjælp fra private virksomheder med kort varsel. Det vil styrke vores beredskab markant, for det er urealistisk at forestille sig, at staten kan købe grej nok til enhver tænkelig situation. Et andet konkret scenarie kunne være, at en privat virksomhed siger, at den er klar til at sende 30 mand ud at hjælpe med hvad som helst, hvis der opstår et akut problem i nærområdet.

Hvilken hjælp kunne det være fra civilsamfundets organisationer?
Det kunne for eksempel være en civilsamfundsorganisation, der er klar til at transportere plejehjemsbeboere et trygt sted hen, hvis der opstår behov for evakuering.

Vil du gerne derhen, hvor der er konkrete aftaler med private virksomheder eller civilsamfundets organisationer?
Jeg tager det meget positivt ned, at erhvervslivet og civilsamfundets organisationer melder sig på banen – men jeg vil ikke komme med en detaljeret plan for, hvordan det skal ske. I første omgang er det positivt, at vi diskuterer det.  Os, der kan, skal tage et personligt ansvar. Ellers har vi ikke ressourcer til at hjælpe dem, der har mest brug for det. De fleste af os andre skal nok klare os igennem krisen.

Gælder det krav også erhvervslivet? Hvis I kan levere, så skal I også gøre det?
Det er positivt, at nogle virksomheder og civilsamfundsorganisationer siger, at de er klar til at påtage sig et ansvar. Men lad os få det uddybet i stedet for, at vi fra staten skal svinge taktstokken. Det starter frivilligt, når der er så stor tilkendegivelse. Det er også vigtigt, at erhvervslivet og civilsamfundsorganisationerne tænker på deres egen sikkerhed. Hvor sårbare er de eksempelvis i forhold til værdikæder og leverancer, hvis konflikten i Mellemøsten eskalerer endnu mere? Er der ting, de importerer fra regionen, som er kritiske komponenter for deres drift? Som virksomhed og civilsamfundsorganisation skal man sikre sig, at man har adgang til den komponent, selvom krisen bryder ud.

Hvad tænker du om virksomhedsberedskabet?
Det er et af de initiativer, jeg tager enormt konstruktivt imod. Det sikrer, at vi kan opbygge et beredskab, der er mere robust end i dag. Jeg elsker offentlig-privat samarbejde. Det har der ikke været tradition for på det her område, så det kvitterer jeg virkelig for.

Er samfundssikkerhed og beredskab et vigtigt rammevilkår for dansk erhvervsliv?
Ja, i allerhøjeste grad. Det giver en tryghed og sikkerhed for vores virksomheder, hvis vi sikrer en høj grad af robusthed i det danske samfund. At virksomhederne ved, at vi hurtigt kan begrænse skaden, hvis noget går galt.

• Torsten Schack Pedersen har været minister for samfundssikkerhed og beredskab siden august 2024.
• Har siddet i Folketinget for Venstre siden 2005.
• Fra 2023-2024 var han kommitteret for Hjemmeværnet, som også spiller en vigtig rolle for samfundets beredskab. Som kommitteret var Torsten Schack Pedersen en del af hjemmeværnsledelsen og havde blandt andet til opgave at arbejde for et godt forhold mellem befolkningen og Hjemmeværnet.