Af: Tine Østergård Korcyl Foto: Jeppe Carlsen

Bent Madsen er en sværvægter i det danske velfærdssamfund. Som øverste leder i BL – Danmarks Almene Boliger repræsenterer han 600.000 almene boliger. Det er, som han selv siger, rigtig mange. Men det er ikke boligerne i sig selv, der interesserer Bent Madsen. Det er derimod den ene million beboere, eller en sjettedel af den danske befolkning, der hver dag vågner op i en almen bolig på tværs af landet. 

”Det er menneskene, det handler om. Vi er not for profit, but for people. Den almene boligsektors formål er at huse alle og drage omsorg for beboerne,” siger Bent Madsen.

Mange af beboerne i den almene sektor er ældre, som ofte er enlige og ensomme, og mange af beboerne har sociale problemer. Samtidig er uddannelsesniveauet og beskæftigelsen generelt set lavere i den almene boligsektor end i resten af landet. Det er Bent Madsen fuldt klar over. Og han er fuldt bevidst om, at han står i spidsen for en stor og vigtig samfundsaktør, der kan gøre en kæmpe forskel på velfærdsområdet – og som allerede gør en forskel.

Siden Bent Madsen overtog posten som adm. direktør for 14 år siden, har BL – Danmarks Almene boliger faciliteret et stort og vigtigt løft af de almene boligområder og af beboernes sundhed, livsglæde og tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom Bent Madsen er ydmyg og hellere vil tale om en fælles indsats, så er der ingen tvivl om, at han i dén grad samler på succeshistorier for den almene boligsektor, og at han har en klar vision for fremtidens velfærdssamfund. Succeshistorierne vender vi tilbage til.

Det er her, idéerne skal leve Bent Madsens vision for BL – Danmarks Almene Boliger og den almene boligsektor er at løfte levestandarden for beboerne og mindske uligheden i samfundet. Og han fastslår, at den almene boligsektor spiller en vigtig rolle i udviklingen af velfærdssamfundet version 2.0.

”Vi huser nogle af dem, der har det sværest. Hver ottende af vores beboere har en psykisk diagnose, mange af de ældre er ensomme, og mange af børnene vokser op med forældre uden tilknytning til arbejdsmarkedet – så vi ser den sociale arv, og hvis velfærdssamfundet begynder at gå galt, ser vi det først,” siger han og uddyber:

”Derfor er det også her, vi skal opsamle og udvikle de gode idéer til velfærdssamfundet version 2.0. Vi ser os selv som en platform for udvikling af velfærdssamfundet.”

For Bent Madsen handler det om at skabe chancelighed, og om at komme problemer i forkøbet. ”Hvordan kan vi sikre, at børn, der vokser op med forældre uden for arbejdsmarkedet, får lige så gode muligheder som børn andre steder? Hvordan kan vi løfte ældre ud af ensomhed og højne deres sundhed, og hvordan kan vi forebygge problemerne, inden beboerne henvender sig til kommunen med et problem?”

Den vigtigste dagsorden
For Bent Madsen er den allervigtigste dagsorden for velfærdssamfundet version 2.0, at vi skal løse den demografiske udfordring med flere ældre, men færre i den arbejdsdygtige alder.

”Vi skal tænke i nye måder, hvorpå vi kan indrette vores by- og boligområder, så vi favner den aldrende befolkning og sundhedsdagsordenen,” siger han og uddyber: ”Vi skal sætte endnu mere turbo på renoveringerne, så boligerne bliver mere tilgængelige for beboerne, men vi skal også indtænke sociale renoveringer. Altså renoveringer, hvor vi får en større grad af fællesskab og kan reducere ensomheden.”

Ifølge Bent Madsen skal vi også huske, at boligen måske bliver nærhospitalet fremover. ”Hvordan indretter vi boligerne til det. Skal fælleshuset kunne bruges til forskellige sundhedsting? Vi ved, at ældre ikke har ret godt af at blive indlagt på et hospital, de kan faktisk blive syge af det. Så spørgsmålet er, om vi kan gøre noget mere ude i det enkelte boligområde.

Opskriften på succes
Der er allerede masser af succeshistorier. Den mest kendte er Aalborg Øst, der har gennemgået en af de mest roste omdannelser af et udsat boligområde. Et andet eksempel er Tingbjerg-Husum, der for et år siden blev taget af boligministerens liste over såkaldte omdannelsesområder, tidligere kaldt ghettoområder. Og hvad er så opskriften på succes?

Bent Madsen er ikke i tvivl.

”Det er ikke løftet af boligerne, der gør forskellen, men alt det, der sker rundt omkring – menneskene, de sociale initiativer og fællesskabet,” siger han og fortsætter:

”Et stærkt civilsamfund er uundværligt i de almene boligområder.”

Samtidig peger han på partnerskaber mellem de almene boliger, det offentlige og civilsamfundet som en vigtig del af opskriften på succes. ”Vi tænker i høj grad i partnerskaber på det sociale område. Vi samarbejder eksempelvis med Viborg Kommune om, at viceværterne hjælper med andre opgaver end det, de traditionelt tager sig af. Det kan være at gå ned med skrald eller at tømme postkassen. De fungerer som en slags udvidet hjemmepleje.”

”Den type partnerskaber skal vi have etableret langt flere af. For der er mange praktiske opgaver, som familiemedlemmer normalt tager sig af – men hvad gør man, hvis man ikke har nogen familiemedlemmer tæt på? Her kan viceværter, frivillige og frivillige organisationer spille en afgørende rolle.”

Hvilke barrierer ser du for det gode partnerskaber mellem det offentlige, private og civilsamfundet? ”Min grundholdning er, at vi skal fjerne fokus fra barrierer, og i stedet kigge på de uudnyttede muligheder. Når vi er i gang med en god udvikling, kan vi altid nedbryde de barrierer, der dukker op.”

Tillid og tryghed
BL – Danmarks Almene Boliger repræsenterer næsten 7.000 boligområder, og ifølge Bent Madsen kigger man altid på skalering. Hvilke initiativer virker, og hvilke kan udbredes til andre almene boligområder.

”Vi er helt tæt på beboerne og kan skabe en tillid og tryghed. Vi ved, hvad de har brug for,” siger Bent Madsen og kommer med forskellige eksempler på, hvordan børnene i de almene boligområder bliver mødt med en udstrakt hånd:

”Vi kan blandt andet hjælpe børnene med at få lommepengejob – det kan være, at de skal samle papir op og passe på boligområdet. De får en tæt tilknytning til viceværten, og bliver betalt for arbejdet. I dag ved vi, at børn, der har lommepengejobs, klarer sig bedre i skolen,” siger Bent Madsen.

Når børnene bliver lidt ældre, kan de få hjælp til at finde et fritidsjob uden for boligområdet, det kan være i et supermarked. ”Vi har rigtig mange børn og unge, hvor forældrene er uden tilknytning til arbejdsmarkedet og uden netværk. Her kan vi hjælpe med at skabe kontakt til virksomhederne, så de unge kommer ud og får et godt job.”

Det kan også være, at familierne mangler økonomiske ressourcer til at sende deres børn til sport, fortæller Bent Madsen. ”Hvis børnene pludselig stopper til fodbold, så kan vi spørge – hov hvorfor nu det? Og så er svaret måske, at familien ikke har råd til nye fodboldstøvler. Så får de hjælp til det.”

I det hele taget handler indsatserne om at skabe nogle gode rammer for børnene, så de kan klare sig godt senere i livet. ”Det er klart, at når du klarer dig godt i skolen og har sunde fritidsinteresser, så mindsker det også kriminalitet.”

Hub for fællesskab
Vi møder Bent Madsen i Tingbjerg kulturhus og bibliotek. Det er ikke tilfældigt, at det er her, vi mødes. Tingbjerg er et nøgleeksempel på et alment boligområde, hvor boligsociale indsatser og et stærkt civilsamfund har gjort en positiv forskel. ”Sådan en som mig, der repræsenterer 600.000 boliger og en million beboere – der er det forudsigeligt, at det må være en bygning, det handler om. Men det er det ikke, det er menneskene. Boligerne er just another one.”

Derfor vil Bent Madsen heller ikke fotograferes udenfor, foran bygningerne. Han vil, som han selv siger, hellere fotograferes med en bog end en bolig. Vi sidder i bibliotekets café Mors Varme Hænder med en kop varm kaffe, fint anrettet på en lille bakke med blomstret sukkerskål og mælkekande. Det lange bord med tilhørende bænke indbyder til fællesskab og fællesspisning, og kaffen serveres af en medarbejder, der kortvarigt har åbnet caféen for vores skyld.

”Se her, hvor meget liv der kan være,” siger Bent Madsen og peger rundt i biblioteket, som summer af skolebørn. ”Kulturhuset og biblioteket er hub for lokalområdet. Det samler mennesker. Det er jo sådan set kernen i det her, det er derfor, vi har den almene sektor, det er for menneskenes skyld,” siger Bent Madsen.

”Der foregår mange forskellige ting i kulturhuset. Der en café, der er et bibliotek, der er en sammenhæng over til den lokale folkeskole. Der er mennesker i huset hele dagen. Folkeskolebørnene kommer her for at låne bøger, og når vi kommer lidt senere hen på dagen, vil der være lektiecaféer for de små og større klasser.”

Samtidig er der masser af andre aktiviteter i huset. Der er blandt andet mentorcafé, hvor man kan få hjælp til jobansøgning, at skrive cv eller tale om uddannelsesmuligheder. Der er teater for de små, der er kunstudstillinger, der er fællesspisning, der er musik, der er alt det, der samler folk.

Succes med den lokale folkeskole
Kulturhuset og biblioteket ligger i direkte forlængelse af den lokale folkeskole, der for en del år siden var i dybe problemer og var lukningstruet, fordi børnene afvandrede, og karakterniveauet var for lavt. ”I dag står vi i en situation, hvor det er en skole, der simpelthen ligger i toppen, når vi sammenligner med alle andre folkeskoler, og en skole, der simpelthen er søgt, fordi det er en rigtig god skole. Stort set alle afgangselever fortsætter i uddannelse,” siger Bent Madsen, som kalder skolen et symbol på en vellykket transformation af et område.

"Når børnene har været på skolen, når de får de høje karakterer, og når de kommer videre i uddannelse, så får de også fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er utrolig vigtigt for dem selv og deres videre liv, at vi skaber den her chancelighed.”

En ny analyse fra BL – Danmarks Almene Boliger viser, at mønsterbrydere fra den almene sektor ofte vælger velfærdsuddannelser inden for sundheds- og uddannelsesområdet. ”Dermed kan de være med til at løse udfordringerne på velfærdsområdet, som i høj grad mangler arbejdskraft,” siger Bent Madsen.

Det er nu, der skal handles
Ifølge Bent Madsen skal der ske et endnu større løft af de almene boligområder i de kommende år. Flere boliger skal renoveres og moderniseres, der skal opsamles og udvikles flere boligsociale indsatser, og der skal etableres flere partnerskaber mellem det offentlige, private og civilsamfundet. ”Det indskriver sig i vores historie, som startede i det forrige århundrede. Vores opgave har altid været at skabe ordentlige boliger til almindelige mennesker. Dengang var problemet, at beboerne boede i fugtige boliger og fik tuberkulose. I dag sætter vi også sundhed på dagsordenen. Det er en konsistent udvikling,” siger Bent Madsen.

Og det er nu, der skal handles, mener han: ”Den ulighed, vi oplever i vores samfund inden for sundhed, risikerer at blive større. Vi risikerer, at dem med lavest indkomster, altså vores beboere, ikke kun får det dårligere, men bliver et symbol på samfundets dårligdomme,” advarer Bent Madsen. Han er dog ganske fortrøstningsfuld.

”Vi ved allerede rigtig meget om, hvordan vi kan løfte de almene boligområder. Nu handler det bare om at fortsætte det gode arbejde og de gode partnerskaber. Det er jo heldigvis sådan, at en positiv udvikling avler mere positiv udvikling.”

BL – Danmarks Almene Boliger

Interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer med 600.000 almene boliger og den ene million mennesker, der bor i almene hjem. Arbejder for medlemmernes og beboernes interesser ved at søge indflydelse på den almene boligsektors udvikling både økonomisk, teknisk og socialt.

Bent Madsen

2010-nu: Adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger 2006-2010: Vicedirektør i BL – Danmarks Almene Boliger 2020-nu: Præsident for Housing Europe Uddannet cand.polit. Født og opvokset i Valby i en kernefamilie, i et privat udlejningsbyggeri. Forældrene var ufaglærte, og Bent Madsen var den første i familien, der læste videre efter folkeskolen.  Hans kendskab og interesse for den almene boligsektor er opstået i forbindelse med arbejde og studier.