Alle virksomheder - særligt SMV’erne - bør allerede nu forholde sig til de kommende regler for bæredygtighedsrapportering. Arbejdet er komplekst, men byder også på store forretningsmuligheder, lyder det fra Dansk Erhvervs CSR-chef, Ellen Marie Friis Johansen, som her giver tre gode råd til at komme godt i gang.

I de kommende år bliver det lidt mere komplekst at drive virksomhed. Det skyldes en række nye ESG-krav om, hvordan virksomheder indsamler og rapporterer om alt fra deres klimapåvirkning, forurening og vandforbrug til deres biodiversitet og arbejdsforhold. I første omgang er det de største danske virksomheder, der fra 1. januar 2024 skal stå skoleret, mens SMV’erne omfattes med en noget mildere version af kravene tidligst fra 2025.

Kom i gang
De nye krav udspringer af CSRD-direktivet, der er blevet beskrevet som mere omfattende end GDPR, som satte mange danske virksomheder på overarbejde. Det er ikke skudt helt ved siden af, vurderer Dansk Erhvervs CSR-chef, Ellen Marie Friis Johansen, som derfor sagtens kan forstå de virksomheder, der er bekymrede for, hvor stort arbejdet med at leve op til de nye krav til bæredygtighedsrapportering er: ”For det er noget af en omgang, og reglerne er komplekse.”

Ellen Marie Friis Johansen forstår også godt, at nogle virksomheder er i tvivl om, hvorvidt de faktisk bør gå i gang med arbejdet nu, fordi reglerne for langt de fleste først officielt træder i kraft fra 2025:

”Men jeg må bare sige, at de af to årsager bør gå i gang med arbejdet nu. For det første vil SMV’er, som er underleverandører til de store virksomheder, allerede nu blive mødt med mange af kravene, fordi virksomhedernes leverandørkæder også skal leve op til EU’s ESG-krav. For det andet er arbejdet så stort og komplekst, at man næsten kun kan komme for sent i gang.” Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man kommer i gang.

Det handler i første omgang om at danne sig et overblik, forklarer Ellen Marie Friis Johansen:

”Afhængig af virksomhedens størrelse vil reglerne træde i kraft på bestemte tidspunkter, så det skal man selvfølgelig have styr på. Herudover gælder det også om at tage ejerskab i ledelsen. Tyngdekraften gælder jo også i organisationer, og hvis ledelsen prioriter det, som de vil prioritere det finansielle regnskab – hvilket de bør – så vil resten følge trop.”

De tre gode råd
Her er de gode råd fra Ellen Marie Friis Johansen:

1. Skab jer et overblik over reglerne og find ud af, hvornår de rammer jer
Lav derefter en væsentlighedsanalyse, hvor I spørger jer selv; hvad er det mest væsentlige for os? Det skal I gøre for at prioritere, da man ikke skal rapportere om alt. Hvis I er producent, vil I formentlig bruge en masse energi til produktion, og så skal I fokusere på at rapportere om det. Hvis eksempelvis har leverandører fra udviklingslande, skal I kigge på arbejdsforhold.

2. Tag en dialog med din virksomheds leverandører, kunder og samarbejdspartnere
De store virksomheder, som i første omgang rammes af reglerne, kan stort set stille de krav, de vil til deres leverandører. Derfor er det vigtigt at tage en proaktiv dialog om, hvad de forventer, og hvad I kan levere af dokumentation, så I ikke famler i blinde og bruger ressourcer på forkerte ting. Det er samtidig også en god øvelse til at blive bedre rustet, inden reglerne også omfatter jer.

3. Sørg for at få forankret ESG-arbejdet i virksomheden
Arbejdet skal forankres både i ledelsen og blandt medarbejdere, og husk at dele viden om ESG med hele virksomheden. Det er vigtigt, da der typisk vil være brug for flere afdelinger for at kunne indrapportere de korrekte tal.

En klar opfordring
Udover de konkrete råd, så har Ellen Marie Friis Johansen også en opfordring til virksomhederne:

”Jeg kan godt forstå, at nogle er skeptiske og bekymrede for endnu en complianceopgave, som kun giver mening på papiret, men jeg vil virkelig opfordre til, at man ser de nye krav som en mulighed for at styrke forretningen og forretningsrelationerne," siger hun og uddyber:

"ESG-rapportering øger bevidstheden om bæredygtighed i din virksomhed, og det hjælper dig med at spotte både de gode og dårlige sider af din virksomheds miljømæssige, sociale og forretningsmæssige påvirkninger. Det kan også gøre din virksomhed mere attraktiv for medarbejdere, mulige investorer og kunder, der kan se, at du tager ansvar for en mere bæredygtig fremtid.”