De danske rejsebureauer er tilbage med fulde ordrebøger, men de mangler kvalificeret arbejdskraft. Løsningen er blandt andet at ansætte flere udenlandske kollegaer, mener Jakob Hahn, branchedirektør for Danmarks Rejsebureau Forening.

Af: Søren Willemoes Poulsen, Foto: Jakob Møller

Som en fugl Fønix har rejsebranchen rejst sig fra coronakrisen og er vendt tilbage til fordums styrke. Det indtryk får man i hvert fald, hvis man tager et kig på det travle luftrum over de danske lufthavne. Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at danskerne i høj grad har lagt corona bag sig og er begyndt at rejse ud i verden igen. Men billedet af en branche i topform er desværre ikke sandfærdigt. Sådan lyder det fra Jakob Hahn, som er branchedirektør i Danmarks Rejsebureau Forening: ”Danskerne har fået rejselysten tilbage, og ordrebøgerne er fulde, men mange rejsebureauer hænger i med neglene.”

Hver fjerde medarbejder er væk
Udfordringen er, at rejsebureauerne mangler kvalificeret arbejdskraft. Et realistisk bud er ifølge branchedirektøren, at der mangler cirka 1.000 medarbejdere. Det kan mærkes i en branche, der før coronakrisen bestod af rundt regnet 4.000 medarbejdere, forklarer han:

”Vi hører tit fra vores medlemmer, at kunne de bare ansætte én mere, kunne de sælge markant mere. Men det kan de simpelthen ikke.”

Udfordringen bliver ikke mindre af, at rejsebranchen er en del af turisme- og oplevelsesindustrien, der mangler alt fra tjenere til guides og flypersonale: ”Det er hele pakkerejsens værdikæde, der mangler arbejdskraft.

Det betyder, at mange rejsebureauer ikke kan tilbyde det antal rejser, som kunderne efterspørger, og at de simpelthen må vælge destinationer fra, fordi de enten ikke kan arrangere rejsen, garantere for servicen eller risikerer store udgifter, hvis eksempelvis et fly bliver aflyst.”

Det rammer virksomhederne hårdt, for der skal sendes rigtig mange gæster ud i verden for at lande sorte tal på bundlinjen, forklarer Jakob Hahn og peger på yderligere en udfordring:

”Mange af vores medlemmer lånte penge for at klare sig under coronakrisen, og nu skal de lån betales tilbage. Derfor gør det ondt hos mange, som i forvejen har skrøbelige regnskaber.”

Vidste du, at…

Danmarks Rejsebureau Forening er stiftet i 1938 og i 2023 blev en del af Dansk Erhverv. Foreningen har cirka 100 medlemmer, der samlet set repræsenterer mellem 60- 70 % af omsætningen i rejsebranchen I 2019 omsatte branchen for cirka 32 milliarder kroner – det faldt under coronakrisen til cirka 10 milliarder kroner. Branchen forventes at være tilbage på 2019-niveau for omsætning eller endnu højere i 2024.

Farvel til ildsjæle og specialister
Rejsebranchen har tradition for, at mange medarbejdere er autodidakte ildsjæle, hvis kærlighed til en destination mere eller mindre tilfældigt har sendt dem mod branchen. Men mange af dem forsvandt under coronakrisen, hvor op mod 80 procent blev afskediget fra rejsebureauerne. Desværre er mange af dem ikke vendt tilbage. Det betyder ifølge branchedirektøren, at virksomhederne har mistet meget viden, som er svær at genopbygge.

”Det kræver erfaring og specialistviden at finde rundt i de forskellige it-systemer, der bruges til at booke billetter, og man skal også have et stort kendskab til rejsemålet. Så vi har brug for specialiseret arbejdskraft – blandt andet rejseproducenter og salgspersonale med særlig viden om rejsemålene og rejsebranchen, men også i eftersalgsledet med kvalitetsopfølgning og alle øvrige backoffice-funktioner,” siger han og fortsætter: ”Konsekvensen er, at nogle rejsebureauer må lukke, mens andre forsøger at skære helt ind til benet eller gøre sig attraktive for mulige opkøb.”

Hvad betyder det i et større perspektiv? ”Det betyder, at forbrugerne ikke kan få den rejsebeskyttelse, der er forbundet med en pakkerejse. Hvis de booker rejsen selv, har de ikke disse rettigheder, de er on their own og uden professionel hjælp, hvis der går noget galt.”

Fødekæden skal udvides
Problemet er altså til at få øje på. Men hvad med løsningerne? Jakob Hahn klør sig lidt i håret, da spørgsmålet lander. Svaret kommer denne gang ikke helt så prompte fra den ellers hurtigtalende branchedirektør.

“Vi er jo ikke den eneste branche med det her problem, så vi kan ikke bare gå ud og hente 1.000 medarbejdere,” forklarer han, inden han præsenterer nogle af de idéer og initiativer, som brancheforeningen kigger på. Et af dem er at få rejsebranchen ind på lystavlen hos flere unge mennesker: ”Vi har tidligere haft undervisningsmoduler med fokus på rejsebranchen på nogle af landets handelshøjskoler, og det vil vi gerne have indført igen – gerne med elevpladser.” Det løser dog ikke problemet nu og her.

Jakob Hahn peger på udenlandsk arbejdskraft som en del af den hurtige løsning. “Der er mange dygtige mennesker, som kan løse opgaverne, selvom de ikke taler dansk, bor i Danmark eller har et helt særligt kendskab til en destination. Flere rejsebureauer har allerede ansat udenlandske medarbejdere i hybridarbejde, og det glæder mig, for det er den vej, vi bliver nødt til at gå.”

AI-jokeren
Et andet område, som branchen også kommer til at kigge på, er AI. ”Jeg tror eksempelvis godt, at ChatGPT kan bruges som hjælp til at skrive et udkast til en rejsebeskrivelse, selvom den ikke har 25 års erfaring som destinationsguide. Og måske kan den også lave et udkast til en pakkerejse. Men den kommer til kort, hvis forbrugeren ønsker unikke oplevelser og service. Her er der fortsat brug for fagkundskaben til at skræddersy rejsen og de komplicerede rejseydelser.”

Fortrøstningsfuld
Under corona var der formentlig mange, der skrev rejsebranchens nekrolog. Den blev heldigvis ikke aktuel, og selvom branchen i øjeblikket lider under manglen på arbejdskraft, så skal nekrologen heller ikke denne gang færdiggøres. Det slår en ganske fortrøstningsfuld Jakob Hahn fast: ”Det bliver et langt træk. Men vi skal huske, at mennesker ikke stopper med at rejse.”