Det er tid til fælles handling for diversitet. Det er nødvendigt, og det er nu - men det bliver ikke let. Derfor er det vigtigt at stå sammen.

Danmark skal tilbage i førertrøjen sammen med de andre nordiske lande, når det kommer til kønsdiversitet, og vi skal blive bedre til den brede diversitet - at inkludere alle talenter uanset alder, køn, etnicitet og seksuel orientering m.m. 

Vi inviterer alle 
Vi har brug for den samlede styrke i den danske samarbejdskultur, hvis vi skal vende udviklingen. Derfor inviterer vi alle virksomheder og organisationer, store som små, på tværs af Danmark til at tilslutte sig og vise opbakning til Diversitetspagten.  

Tilslut og vis jeres opbakning 
Som tilsluttet til Diversitetspagten viser din virksomhed opbakning til de 15 anbefalinger til bedre rammevilkår for diversitet. Samtidig kan I bidrage med nye forslag, ideer og erfaringer, så vi sammen opnår bedre muligheder for at skabe diversitet og inklusion på det danske arbejdsmarked. Når din virksomhed tilslutter sig Diversitetspagten, forpligter I jer samtidig til at arbejde for forandring lokalt i virksomheden eller organisationen med de 5 transformationsprincipper.

Vi skal turde tale om det, der er svært  
Vi skal turde at have en åben dialog om det, der er svært. Det bliver ikke lige nemt for alle at nå målet om 40 procent. Derfor er det er vigtigt at tage debatten, og det er vigtigt, at vi er åbne om udfordringerne. Vi skal turde tale om de samfundsstrukturer i Danmark, der skaber kønsforskelle, stereotyper, bias og vanetænkning. Hvis ikke vi kan tale om det, der er svært, så vil vi aldrig skabe reel forandring.  

Der er brug for mere handling og mere åben debat 
Diversitetspagten opfordrer både til handling i virksomhederne og til politisk debat om de rammer, der har indvirkning på arbejdet med diversitet og inklusion i danske virksomheder og organisationer. Fordi virksomhederne og organisationerne kan ikke gøre det alene. Diversitet og inklusion på arbejdsmarkedet handler ikke kun om kulturen  arbejdspladsen. Det handler også om samfundet omkring arbejdspladserne.  

Tilslut dig her

Dansk Erhverv og Above & Beyond Group 

Vejledningsvideoer om de 5 principper

De 5 principper

Diversitetspagtens 15 anbefalinger er inddelt i 3 overordnede områder

Et kønsopdelt uddannelsesvalg og arbejdsmarked 

  • At der nedsættes en politisk ekspertgruppe, der skal undersøge, og komme med anbefalinger til, hvordan vi får flere af det underrepræsenterede køn på uddannelser, vi kan se, fører til ledende stillinger i erhvervslivet.

  • Udviklingskontrakterne for de videregående uddannelser får indført et punkt, der forpligter uddannelserne til at identificere, belyse og nedbryde eksisterende kønsskævheder på deres uddannelser og sikre, at man både appellerer til både mandlige og kvindelige ansøgere ved optag på uddannelserne.

  • Nedbrydelse af kønsstereotype opfattelser af erhverv, brancher og uddannelser ved hjælp af fx øget praksisfaglighed og integration af verdensmål i grundskolen og i forbindelse med revision af læreruddannelsen.

  • At der afsættes midler til forskning i årsager til det kønsskæve uddannelsessystem samt didaktik og indsatser, der kan sikre bedre undervisning af drenge såvel som piger.

  • At læreruddannelsen justeres, så teknologi- og digitaliseringsforståelse også bliver et selvstændigt fagområde. Teknologiforståelse og digitale kompetencer indføres ligeledes som obligatorisk timesat fag i grundskolen – i indskoling, på mellemtrin og i udskoling.

Et familie- og arbejdsliv i balance

  • At man styrker serviceordningen, så der bliver bedre muligheder for at få børnepasning og rengøring. Vi foreslår, at det nuværende fradrag på 6.200 kroner pr. person i husstanden hæves.

  • At man styrker udvidede og mere fleksible åbningstider i landets dagtilbud og opfyldelsen af pasningsgaranti i landets kommuner.

  • At der skabes bedre vilkår for at etablere støttefunktioner, fx via bruttolønsordning til hjælp på hjemmefronten som: børnepasning, madordning, rengøringshjælp eller andre tilsvarende services, som opfylder dette formål. 

  • At Au pair-ordningen bevares, og at den ikke bliver så dyr, at kun få familier vil have mulighed for at benytte sig af den.

  • At der etableres en uafhængig tænketank på diversitetsområdet, der på baggrund af viden og analyser kan italesætte de kulturelle og strukturelle barrierer, der står i vejen for, at både kvinder og mænd får mulighed for at bringe deres fulde potentiale i spil på arbejdsmarkedet.

Danmark som et internationalt arbejdsmarked med rum til forskellighed 

  • At ventetider for at behandle ansøgninger om udenlandsk arbejdskraft nedbringes - sådan at de højest har en gennemsnitlig varighed på en måned inklusiv behandlingen af tilknyttede familiemedlemmers indrejse og ophold i Danmark. 

  • At beløbsgrænsen, for at udenlandske arbejdstagere kan tage imod et jobtilbud i Danmark, nedsættes til 360.000 kr.

  • At kravet om dansk bankkonto afskaffes for at gøre det nemmere for de udenlandske medarbejdere at komme i gang med arbejdet i Danmark.

  • At virksomheder, der er underlagt §107d i Regnskabsloven, én gang om året kan bestille en gratis medarbejderprofil oversigt hos Danmarks Statistik.

  • Det skal være muligt at få engelske undertekster på statsfinansierede nyhedsprogrammer som fx TV Avisen på DR1.

Læs mere om de 15 politiske ændringsforslag her

Fakta om kønsfordelingen i danske virksomheder

Overordnet set eksisterer der en ubalance i repræsentationen af kvinder og mænd i den private sektor, hvor kvinderne udgør 37 pct. af de beskæftigede.

Bevæger vi os op ad ledelsesstigen i de danske virksomheder, vokser denne ubalance.På mellemlederniveau ser vi en repræsentation af kvinder på 23 pct. I de danske direktioner udgør kvinder 16 pct., og i de danske bestyrelser sidder der kun en kvinde på 19 pct. af posterne.

Ser vi på brancherne, varierer kønsfordelingen blandt kvinder og mænd i høj grad også på tværs. Brancherne har altså meget forskellige forudsætninger for at skabe lige repræsentation på alle niveauer i organisationen, tallene viser et behov for handling og kursskifte.

Kontakt

Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Ellen Marie Friis Johansen

Souschef, CSR-chef
Medarbejderprofil
Arbejdsmarked, uddannelse og forskning

Isabella Sønder Raxner

CSR-konsulent