Vær opmærksom på, at der findes et andet legat med samme navn, dog uden undertitlen: til handelsmæssig uddannelse.

Det andet legat hedder: Konsul Axel Nielsens Mindelegat og kan ikke søges via denne hjemmeside.

Hvad støtter fonden?

Fundatsens § 2:

Fonden har til formål:

1) At yde støtte til danske kvinder og mænds uddannelse i ind-og udland i handelsmæssig øjemed,

2) at yde støtte til uddannelsesinstitutioner inden for handel,

3) inden for maksimalt 20% af fondens årlige afkast, at yde støtte til uddannelsesopgaver og projekter, som tager sigte på dygtiggørelse i og videreudvikling af dansk engroshandel, herunder særligt projekter til belysning af engroshandelens betydning.

Fonden uddeles sammen med Det Danske Handelskammers Uddannelsesfond og anvender samme ansøgningsskema i onlinesystemet.

Der ydes ikke støtte til skrivning af hovedopgaver eller anden afsluttende projekt eller til grupperejser. Der ydes ikke støtte til MBA og EAP.

Vær opmærksom på, at legater givet til studier og studierejser i udlandet er skattefrie, for så vidt, at det kan dokumenteres, at legaterne er brugt til formålet

Hvornår ydes der støtte?

Ansøgningsfrist:
Der kan i ansøgningsperioden 1. april til 12. maj søges om støtte til studieophold i efteråret og det efterfølgende forår.

Svar på ansøgning:
juli.

Udbetaling:
Studerende, der har fået bevilget legat i indeværende år, skal uploade dokumentation for ankomst til uddannelses-/praktikstedet senest den 1. april det efterfølgende år.
Studerende, der får bevilget legat, får udbetalt deres legat, når der indsendes dokumentation for, at den uddannelse, hvortil der er søgt om støtte til, er påbegyndt. Dokumentationen skal være udstedt af det uddannelsessted/universitet, hvor man befinder sig og være dateret efter modtagelsen af svar på ansøgningen, og være uploadet på ansøgningen senest den 1. april det efterfølgende år.

Efter disse datoer bortfalder bevillingen.

Ansøgningsskema

Der anvendes elektronisk ansøgningsskema. Ansøgningssystemet er tilgængeligt i tiden 1. april til 12. maj på anm-handelsuddannelse.grant.nu.

Hvis du mod forventning ikke har fået svar på dine spørgsmål efter at have læst siderne grundigt, er du velkommen til at sende en mail til fondsadministrator Christian Sestoft chs@danskerhverv.dk.

Fondens formål er at yde tilskud til handelsmæssig uddannelse. Praksis er, at der kun ydes støtte til uddannelse i udlandet.

Målgruppe:

Handelshøjskole: bachelorstuderende samt færdige bachelorer.

1. Der ydes støtte til meriterende studie-/praktikophold i udlandet på minimum 3 måneder for bachelorstuderende fra handelshøjskoler.

2. Der ydes støtte til færdige bachelorer fra handelshøjskoler, der ønsker at tage en hel masteruddannelse i udlandet.

Der ydes således ikke støtte til kandidatstuderende eller færdige kandidater.

Studerende der studerer eller har en kort eller mellemlang handelsuddannelse

1. Der ydes støtte til meriterende studie-/praktikophold i udlandet på minimum 3 måneder for studerende, der læser en kort eller mellemlang handelsuddannelse.

2. Der ydes støtte til personer med en kort- eller mellemlang handelsuddannelse, der ønsker at tage en hel uddannelse i udlandet inden for sprog eller økonomi.

Kontakt

Restaurering af Børsen

Christian Sestoft

Chefkonsulent
Medarbejderprofil