Fritidsjob

Job til livet: Fritidsjob

I Danmark har cirka 110.000 unge mellem 13 og 17 år et fritidsjob, det svarer til at hvert tredje unge menneske arbejder i deres fritid. Omkring halvdelen af dem er ansat i detailhandlen, men også i restauranter samt post- og kurertjenester (bl.a. avisbude) er brancher, der beskæftiger mange unge.


Fritidsjob introducerer unge til arbejdsmarkedet og giver dem en forståelse af, hvad det vil sige at indgå på en arbejdsplads med det ansvar og de forventninger, det indebærer – både overfor virksomheden og kollegaerne. Samtidig kan et fritidsjob inspirere og bidrage til afklaring i forhold til de unges videre uddannelsesvalg.

Unge med fritidsjob har også større chance for at være i job senere i livet end unge uden fritidsjob. Det gælder i særlig grad unge, der af forskellige årsager er i risiko for at ende uden uddannelse eller job, f.eks. unge med sociale eller psykiske udfordringer.

På den måde spiller fritidsjobs en vigtig rolle i forhold til at understøtte, at flere unge får en uddannelse og et job på den lange bane.

Derfor foreslår Dansk Erhverv, at der sættes ind på følgende områder:

  • Alle unge der er fyldt 13 år skal automatisk have et frikort præcis som det sker for 15-årige i dag, hvor Skattestyrelsen automatisk opretter et frikort i starten af det år, at unge fylder 15 år.
  • Vi bør fjerne uhensigtsmæssige barrierer i lov- og regelgrundlaget vedr. unges muligheder for at få et fritidsjob, herunder:

⇒ Alle unge på 15-17 år skal kunne udføre de samme opgaver, når de er i fritidsjob, uanset om de er undervisningspligtige eller ej.
⇒ De 13-14-årige skal have mulighed for at udføre flere opgaver end i dag, f.eks. lettere rengøring af legetøj i daginstitutioner.
⇒ Unge skal i højere grad kunne bruge ufarlige maskiner. F.eks. må 15-17-årige ikke sidde på en sikker gulvvaskemaskine, der typisk har en max. hastighed på 5 km/t, selvom vi tillader unge at tage knallertkørekort som 15-årig.
⇒ Arbejdsmiljøreglerne skal ændres, så den voksne kollega fremover også skal kunne kontaktes med brug af teknologi, hvis der er brug for det, og ikke altid skal kunne se eller høre den unge.
⇒ Det skal derudover afdækkes, om der findes yderligere uhensigtsmæssige barrierer i lov- og regelgrundlaget vedr. unges muligheder for at få et fritidsjob.

  • Samarbejde mellem skole og erhvervsliv om praksisfaglighed styrkes, så vi får bragt flere unge tættere på erhvervslivet.
  • Erhvervspraktik i 8. og 9. klasse udbredes til langt flere unge som en vej ind i fritidsjob. Det kan fx ske ved at de unge får hjælp til at skrive ansøgninger og CV eller på anden vis søge fritidsjob i en lokal virksomhed, som en del af deres praktikforløb.
  • Der bør etableres et partnerskab for fritidsjob med en bred kreds af virksomheder på tværs af brancher med henblik på at øge antallet af fritidsjob og identificere barrierer og muligheder for at sikre flere unge et fritidsjob.
  • Nye modeller for samarbejde mellem fx ungdomsskoler og erhvervsliv om at forberede udsatte unge til fritidsjob og knytte kontakt mellem unge og virksomheder skal understøttes.
  • Alle kommuner skal udpege mindst én kommunal kontaktperson f.eks. fra deres ungevejledning eller jobcenter, der kan motivere udsatte unge og hjælpe med ansøgning til fritidsjob, kender det lokale arbejdsmarked og kan hjælpe med match mellem unge og virksomheder.

Fritidsjob

Flere unge i uddannelse eller job

pdf

Download