Af: Søren Willemoes Poulsen
Foto: Jakob Møller

Galleriejer Nils Stærk har ikke noget imod regler.

De skal være enkle. De skal løse et problem. Og der skal være klare retningslinjer.

Men problemet er, at det ikke altid er tilfældet. Nils Stærk oplever, at der ofte bliver indført komplekse regler, der reelt set ikke løser et problem, men til gengæld kræver mange ressourcer at efterleve.

Det er regler for reglernes skyld, siger han.

Komplekse hvidvaskregler
Et konkret eksempel er hvidvaskreglerne, som blev indført for gallerierne i 2020.

Ifølge Nils Stærk dræner hvidvaskreglerne galleriet for ressourcer. Men uden at have den ønskede effekt.

”Vi skal som en mindre virksomhed med otte ansatte forstå og efterleve det samme regelsæt, som selv store internationale finansielle virksomheder kæmper med at forstå. Det er disproportionalt.”

Hvidvaskreglerne indebærer blandt andet, at gallerierne skal foretage en skriftlig risikovurdering af deres virksomhed, udarbejde en hvidvaskpolitik, lave specifikke risikovurderinger af handlen, når transaktionerne overstiger 50.000 kr. og foretage en såkaldt kundekendskabsprocedure, der omfatter indhentning og kontrol af identitetsoplysninger på kunder. Oplysningernes rigtighed skal kontrolleres på grundlag af dokumenter, data eller oplysninger fra en pålidelig og uafhængig kilde.

Svære at efterleve
Én af Nils Stærks anker mod reglerne er, at de er for komplekse og svære at efterleve.

Det er hans søster, Anne Stærk, enig i.

Hun er uddannet jurist og har i mere end 20 år arbejdet med offentlig forvaltning – blandt andet som ministersekretær. I dag er hun ansat som jurist i galleriet, hvor hun har ansvaret for, at reglerne om hvidvask bliver efterlevet:

Jeg vil mene, at jeg er rimelig skarp til at læse og forstå regler. Alligevel har jeg brugt hundredvis af timer på at forstå, hvordan hvidvaskreglerne skal implementeres – og det lykkes alligevel ikke altid.”

Lovgivningen, men også Erhvervsstyrelsens vejledning, er omfattende og kompleks at forstå og følge mener Anne Stærk.

“Vi har indkøbt it-systemer, der kan hjælpe os, men vi bruger stadig mange ressourcer på det.”

Overimplementering skal droppes
Nils Stærk mener, at Danmark har overimplementeret reglerne om hvidvask.

Ifølge Nils Stærk foreskriver EU’s regler, at det kun er ved transaktioner på mere end 75.000 kroner, der skal laves sikkerhedsvurderinger. Alligevel har Danmark valgt en lavere beløbsgrænse på 50.000 kroner.

Hvorfor skal vi gå endnu længere, end EU lægger op til? For mig illustrerer det en iver efter at overimplementere administrative regler og krav til danske virksomheder.”

Trækker en streg i sandet
Anne Stærk fremhæver et andet eksempel.

I forbindelse med et besøg fra Erhvervsstyrelsen blev det nævnt som et krav, at galleriet skulle indhente straffeattester på alle medarbejdere som en del af implementeringen af hvidvaskloven. Anne Stærk kunne dog ikke finde belæg for det i reglerne og påpegede det overfor Erhvervsstyrelsen:

”Virksomheder, der ikke har en juridisk medarbejder, risikerer at bruge tid og ressourcer regler, der ikke er nødvendige.”

Unødvendig dokumentation
Nils og Anne Stærk oplever, at myndighederne ved kontrolbesøg stiller for høje krav til dokumentation.

Galleriet skal eksempelvis lave detaljerede beskrivelser af kundernes adfærd for at dokumentere, at der er tale om en reel handel med en kunde, der er oprigtigt interesseret i kunst.

”Vi bruger mange ressourcer på at beskrive normale kundeforhold. Og vi kommer ikke tættere på at mindske hvidvask. Det er kontrol for kontrollens skyld, og det er meget svært at forstå,” forklarer Nils Stærk og fortsætter:

”Samtidig kan vi blive opfordret til at flytte lidt rundt på afsnittene i vores risikovurdering. Det er form fremfor formål.”

Nils Stærk så hellere, at man koncentrerede indsatsen for branchen til de sager, hvor der måtte være en mistanke:

”Man risikerer at miste fokus på at spotte de sager, hvor der kunne være grund til at undersøge tingene nærmere. Som det er nu, registrerer vi en masse data alene med det formål at leve op til reglerne,” siger han og afslutter:

”Vi drukner i regler og krav, der ikke gør en reel forskel. Og det ærgrer mig.”

Hvidvaskloven

Hvidvasklovgivningen i Danmark har til formål at forebygge og bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Danske virksomheder er forpligtede til at gennemføre kundekendskabsprocedurer, udarbejde risikovurderinger og etablere interne politikker for at forhindre hvidvask. De skal desuden undersøge og rapportere mistænkelige transaktioner til Hvidvasksekretariatet. Manglende overholdelse kan medføre sanktioner fra tilsynsmyndigheder som Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet.