Den er unødvendig. Den er dyr og besværlig at administrere. Og den øger risikoen for røverier.

Det er på tide at afskaffe kontantpligten.

Så klart er budskabet fra Kirsten Brøchner, der er adm. direktør i Arthur Hotels.

”Kontantpligten gav måske mening, da den blev indført, men i dag, hvor langt størstedelen af betalingerne sker elektronisk, er den kun en byrde for virksomhederne. Derfor mener jeg, at den bør afskaffes, så virksomhederne selv kan beslutte, om de vil modtage kontanter.”

Kontantpligten blev indført i 1984 og skulle sikre, at der var adgang for kunderne til at betale med kontanter, selvom det nye Dankort vandt frem som betalingsmiddel.

Kontantpligten betyder, at alle danske virksomheder – med få undtagelser – er tvunget til at tilbyde muligheden for at betale med kontanter, selvom det i dag er meget få betalinger, der bliver betalt med kontanter. Tal fra Nationalbanken viser, at næsten 9 ud af 10 betalinger i fysiske forretninger i 2023 blev foretaget digitalt.

Koster 60.000 kr. året
Den væsentligste grund til at afskaffe kontantpligten er ifølge hoteldirektøren, at det koster penge at overholde pligten.

Det skyldes blandt andet, at bankerne ikke er omfattet af kontantpligten, og derfor er der meget få bankfilialer, der tager imod kontanter. Det betyder, at Arthur Hotels skal betale et kurerfirma for at hente dem og aflevere dem hos et tællecenter.

”Hver dag gør vi kassen op, og hvis vi har fået et lille kontantbeløb for måske to fadøl ind, skal vi lægge pengene i en særlig bankpose og sætte den i vores særlige bankboks. Én gang om ugen får vi afhentet poserne af et kurerfirma, der sørger for, at de bliver indleveret på et tællecenter,” forklarer Kirsten Brøchner og uddyber:

”Vi bruger 60.0000 kroner om året på at få afhentet kontanter. Dem ville jeg gerne spare.”

Arthur Hotels har også brugt 25.000 kroner på en særlig bankboks:

”Det ville give langt større værdi for os bruge dem på eksempelvis at afholde events, der giver flere gæster, købe kunst fra lokale kunstnere for at udsmykke hotellet eller købe nye senge.”

Øget sikkerhed
Kontantpligten betyder også, at de ansatte på Arthur Hotels ved hvert vagtskifte skal tælle kassen op og skrive det ind i et digitalt system. Det tager ikke så lang tid, men når man ganger det op med flere medarbejdere om dagen, bliver det i sidste ende til meget tid, der kunne være brugt bedre.”

Afskaffelse af kontantpligten vil også gøre hverdagen mere sikker for hotellets ansatte, forklarer Kirsten Brøchner:

”Vi har kun 5.000 kroner i kontanter i vores daglige beholdning, men alene det, at vi har kontanter, øger risikoen for tyveri og røveri. Den risiko vil jeg gerne fritage mine medarbejdere for.”

Vil dine kunder ikke savne muligheden for at betale med kontanter?

”Nej. Det er få, der betaler med kontanter, og det er ofte for småbeløb. Og hvis nogle skulle savne det, kan jeg sagtens forklare dem, hvorfor vi ikke tager imod.”

Bøvl-og-byrde-listen
Kontantpligten er ikke den eneste regel, som ifølge Kirsten Brøchner bør afskaffes eller i hvert fald justeres.

Faktisk har hun lavet en hel ”bøvl-og-byrde-liste” over de regler og krav, der sluger tid og penge fra driften og udviklingen af Arthur Hotels. Listen har – som Dansk Erhvervs nye analyse viser – vokseværk. Og det er problem for Arthur Hotels, siger hoteldirektøren:

”Hver gang vi får styr på en regel, dukker der en ny op, som vi skal bruge ressourcer på at forstå og efterleve. Vi har eksempelvis brugt meget tid på GDPR, ESG og hvidvaskreglerne, og snart kommer der regler om løngennemsigtighed. Det fortsætter bare.”

Den voksende liste med regler har betydet, at der er blevet ansat en ekstra bogholder, så der nu er ansat tre bogholdere, der blandt andet arbejder med momslovgivningen, bogføringsloven og hvidvaskreglerne. Og selv med en ekstra ansat er det svært at følge med.

Derfor vurderer Kirsten Brøchner, at hun snart skal hyre endnu en bogholder.

Når det sker, vil hotellet have fordoblet antallet af bogholdere på få år. Det er mange ekstra lønkroner for Arthur Hotels, som ofte også skal bruge penge på konsulenter, advokater og it-systemer for at forstå og overholde de komplekse regler:

”Pengene kan jo kun bruges én gang – og alt for ofte bliver de brugt på at efterleve regler. Jeg vil meget hellere bruge pengene på at udvikle forretningen.”

Tid til handling
Kirsten Brøchner anerkender behovet for regler, men hun mener, at mængden er ude af kontrol.

"Mit budskab til politikerne er klart: Gennemgå de regler, vi allerede har, og fjern dem, der ikke skaber reel værdi. Det er oplagt at starte med at afskaffe kontantpligten, som koster virksomhederne dyrt uden at gavne kunderne,” siger hun.