Christian 4. var en driftig konge, der var stærkt optaget af 1600-tallets nye økonomiske ideer om vækst og rigdom gennem international handel.

I mange århundreder havde købmænd haft et blakket ry, men for Christian 4. var købmændenes handel netop kilden til fremgang og vækst, så Danmark kunne hæve sig fra en tilbagestående europæisk udkantsregion til at blive en af Europas førende stater.

København måtte have en Børs, hvor sælger og køber kunne mødes til gensidig gavn og gevinst.

Planen til Børsen forevises Chr. IV i audienssalen på Rosenborg. 
Tegningen er udført af Wilhelm Marstrand i 1860.

Børsen stod klar for 400 år siden

Børsen bliver opført med vand til begge sider og er fra 1624 klar til at modtage skibe og varer fra hele verden.

I begyndelsen er Børsen indrettet med 20 pakrum langs facaderne. Hvert pakrum har sin egen port, så købmænd kan losse deres varer direkte fra skibene ind i Børsen. Første sal er én stor børshal med boder langs to gangpassager, hvor de handlende sælger varer som bøger, kort, møbler, fine klædedragter og eksotiske krydderier. Der sælges også ost, fisk og frugt. Nogle få årtier senere kom også kaffe, the og ny teknologi på Børsen.

Med tiden ændrer handlen på Børsen karakter. Børsen bliver et finansielt centrum med bank, forsikring og værdipapirer. Langsomt fyldes kræmmersalen med kontorer og virksomheder.

Trekantshandel, skibsfart og Danmarks første bank
Blandt de første kontorer var Danmarks første postkontor, der kom til samtidig med at Christian 4. oprettede postvæsenet i 1624. I 1671 bliver Vestindisk-Guineisk Kompagni stiftet og får i nogle år kontorer på Børsen. Kompagniet engagerer sig i sejlads af varer og slavegjorte afrikanere mellem København, Afrika og Caribien, den såkaldte ”Trekantshandel”. Skibene afgik fra København lastet med skydevåben, krudt og kugler, brændevin og tekstiler til betaling af de afrikanske høvdinge, der solgte slavegjorte mennesker. Fra Afrika sejlede skibene til Caribien og de Vestindiske Øer. På hjemrejsen til Danmark medbragte skibene blandt andet sukker og rom.

Den første danske kredit- og seddelbank Kurantbanken bliver etableret i 1736 og får kontorer på Børsen. Kurantbanken er en forløber for Danmarks Nationalbank. Danmarks første pengesedler bliver trykt på Børsen. Sedlerne kunne indløses til sølv. De nye sedler gjorde det lettere for handlende at købe og sælge store partier varer, når de ikke længere behøvede at fragte det tunge sølv, som tillige var dyrt og besværligt at fragte rundt og udveksle. Kurantbanken løste altså to vigtige opgaver: Den var udsteder af pengesedler og lånte penge ud. Banken fik desuden mulighed for at modtage og omregne veksler, som var tidens mest brugte lånemulighed.

De første danske pengesedler blev udstedt af Kurantbanken, der lå på Børsen. 

Grosserer-Societetet, Tietgen og store virksomheder
I 1742 bliver Grosserer-Societetet stiftet på Børsen. Organisationen er en sammenslutning af storkøbmændene i København, som varetager medlemmernes interesser over for myndighederne, og bliver senere til Dansk Erhverv.

I løbet af 1. halvdel af 1800-tallet indtager flere og flere selskaber, storkøbmænd og finansfolk Børsen og langsomt, men sikkert, fordrives de små handlende og deres boder fra Børsen.

Kongeriget fattes penge og i 1857 sælger Kong Frederik VII Børsen til Grosserer-Societetet for 70.000 rigsdaler. En betingelse for salget er, at de nye ejere skal bevare bygningens ydre, og ingen ændringer må foretage uden Kongens tilladelse.

Grosserer-Societetet sætter gang i en række ombygninger inde på Børsen, så lokalerne kan bruges til kontorer, møder, handel med værdipapirer og veksler.

C.F. Tietgen er 1800-tallets driftigste erhvervsmand og serieiværksætter. Mange af hans virksomheder har stadig stor betydning for det danske samfund. Som direktør i Privatbanken støtter Tietgen en række nye virksomheder som Store Nordiske Telegrafselskab, telefonselskaber, Tuborg, sporveje, sukkerfabrikker og dampskibsselskaber.

Krøyers kendte Børsbillede med alle erhvervsspidserne i 1895, ikke mindst C.F. Tietgen. 

Tietgen stiftede en lang række store selskaber, der stadig har stor betydning i Danmark, 

fx Privatbanken (Nordea), DFDS, KTAS (TDC), GN Store Nord og Tuborg.

1974 Nye tider
Handelen med værdipapirer flytter ud af Børsen til Nicolai Plads. Børsen er fortsat hovedsæde for handlens førende erhvervsorganisation Grosserer-Societetet og en lang række brancheforeninger. Hovedopgaven er rådgivning af medlemsvirksomhederne og varetagelse af erhvervslivets interesser over for regeringen, Folketinget og EU.

2007 Dansk Erhverv stiftes
Dansk Erhverv stiftes i 2007 som en fusion af flere erhvervs- og arbejdsgiverforeninger inden for handel og service. Det forstærker rådgivningen og den politiske indflydelse. Gennem 400 har Børsen været centrum for erhvervslivets interesser og mødested for driftige iværksættere.