Det har igennem længere tid stået klart, at det ikke er nok blot at reducere, hvad vi udleder, men at vi samtidig også skal fjerne CO2 fra atmosfæren for at nå de ambitiøse klimamål fra Paris-aftalen, der trådte i kraft i 2016. Ifølge denne aftale forpligter vi os til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og bestræbe os på at begrænse stigning til 1.5 grader celsius sammenlignet med den gennemsnitlige førindustrielle temperatur. Desuden fremlagde SVM regeringen slut 2022, at de ville fremrykke de danske mål om klimaneutralitet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 i forhold til 1990 i Danmark. 

Samtidig har en lang række danske virksomheder sat netto-nul målsætninger (net-zero goals), flere som en del af Science-based Targets initiativet. For at nå i mål med disse samt at bidrage til danske og globale klimamål, er det nødvendigt, at danske virksomheder reducerer deres udledninger frem mod 2050 med omkring 90% – ideelt helt på sigt. Udover drastiske reduktioner vil netto-nul også kræve, at virksomhederne løbende fjerner noget af den CO2, de udleder og fra 2050 og frem ikke udleder mere, end de permanent fanger og lagrer. 

Klimabidrag og -kreditter er en måde, hvor virksomheder kan købe løsninger eller støtte teknologier, der gør netop dét. Flere virksomheder er allerede i gang med deres indsats og nogle store spillere har bl.a. investeret i CO2-fangst projekter i Danmark. 

Men hvordan forholder man sig så til ovenstående som en del af sit bæredygtighedsarbejde? Hvor starter man? Hvad er en god strategi? Hvordan kan man som virksomhed gøre sit til at bidrage til, vi opnår netto-nul, og hvordan kan virksomheder bidrage til de danske mål uden for egen værdikæde? Hvilke redskaber og standarder kan man vende sig mod? 

Lær meget mere om netop dette sammen med Klimate.co og Klimaskovfonden og få inspiration til jeres indsats fra to virksomheder, som allerede er godt i gang.