Igen i år samler vi transportører, transportkøbere, udviklere, beslutningstagere og øvrige aktører til Danmarks store transportkonference.  

På dagen dykker vi bl.a. ned i, hvad kunstig intelligens og selvkørende køretøjer betyder for transportbranchen og mobiliteten. Derudover kigger vi på Danmark fra et helikopterperspektiv for at diskutere, hvordan vi kan binde landet bedre sammen. 

Mød bl.a. transportminister Thomas Danielsen (V), CEO for Københavns Lufthavn, Christian Poulsen og en lang række andre interessante talere, der vil give deres bud på fremtidens mobilitet.  

Vi runder dagen af med Huxi Bach, der med sit satiriske og skarpe samfundsblik roaster salen med sine betragtninger af branchen.

Transportens Årsdag 2024 modereres af Vibeke Daell Bjerrum, vært på TV2 News.

VIGTIG INFO!
Ankommer du med metro til Københavns Lufthavn?
Vi har sørget for, at der kører en særlig lufthavnsbus fra Københavns Lufthavns Metro ud til V.L. Terminalen. Bussen har afgang kl. 12.10 og kl. 12.30. Hold øje med vores Dansk Erhverv medarbejdere på perronen – de hjælper dig hen til bussen.

Ankommer du i bil eller på cykel?
Der er massere parkeringspladser ved V.L. Terminalen.

Vi åbner dørene fra kl. 12.15, hvor der vil være registrering og blive serveret sandwich og drikkevarer.

Kontakt

Kursus og Event

3374 6072kursus@danskerhverv.dk

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.