Er du i dit daglige arbejde afhængig af, at andre leverer delopgaver til dig, men hvor du ikke har ”stjerner på skulderne” til at diktere, hvordan du vil have det? Oplever du, at det kan være svært at få kolleger til at prioritere tid til de opgaver, som du gerne vil have løst? Og når så de prioriterer tid til dine opgaver, at de kommer for sent retur til dig og flere gange i en utilstrækkelig kvalitet? Synes du, at det kan være svært at fortælle en kollega, at vedkommende ikke lever op til dine forventninger?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af ovennævnte spørgsmål, så vil ”Leder uden personaleansvar” kunne hjælpe dig med at blive endnu bedre til at forventningsafstemme, give feedback, delegere opgaver, motivere andre og håndtere vanskelige samtaler, hvis der måtte opstå behov for det, så du i højere grad kan skabe de resultater, som du opgavemæssigt er ansvarlig for.

Forløbet henvender sig primært til dig, som er forholdsvis ny i rollen som leder uden personaleansvar, eller som har få års erfaring med rollen. Mere erfarne medarbejdere, som mangler grundlæggende værktøjer til at lykkedes i rollen som leder uden personaleansvar kan også deltage.

Oplægsholdere

Jens Teisen

Seniorchefkonsulent

Dansk Erhverv

Pernille Taarup

Seniorchefkonsulent

Dansk Erhverv

Relaterede

Kontakt

Kursus og Event

3374 6072kursus@danskerhverv.dk

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.