Indsatsen for at fremme bæredygtige offentlige indkøb i Danmark er forankret i strategien ’Grønne indkøb for en grøn fremtid’ fra 2020. Blandt forslagene i strategien var at fastsætte et reduktionsmål for offentlige indkøb, krav om anvendelse af miljømærker, beregning af omkostninger i hele produktets livsforløb samt kompetenceudvikling af indkøbere.   

Klima- og biodiversitetskriserne kalder dog på, at tempoet for omstillingen af offentlige indkøb øges. Og selvom flere initiativer fra strategien er igangsat mangler, der forsat at blive fastsat et reduktionsmål.   

Formålet med høringen er at sætte fokus på behovet for et reduktionsmål med udgangspunkt i ny viden.   

Stigende klimaaftryk kalder på politisk handling  
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til 63 mio. ton CO2e. Klimaaftrykket fra de offentlige indkøb er opgjort til 16 mio. ton CO2e, og det tal er steget fra 2019 til 2021.   

Set i lyset af klimaloven, der slår fast, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Og EU-Kommissionens forslag om, at EU skal i 2040 reducere udslippet af drivhusgasser med 90 procent, er der behov for handling.   

Politisk bør man se mod et bindende reduktionsmål for offentlige indkøb for at understøtte indfrielsen af klimamålsætninger i Danmark og EU.   

Pejlemærke for klimaaftryk   
Klimarådet anbefalede i november 2023, at der sættes et pejlemærke for klimaaftrykket for offentlige indkøb, og at der skal identificeres en række indikatorer, som kan bruges til at følge udviklingen i klimaaftryk. Dermed vil Danmark gå foran internationalt, og det offentlige vil fremme innovation og en mere bæredygtig samfundsudvikling.    

Data – kvalitet og adgang hertil - har været en centrale barriere og en del af forklaringen på, at der endnu ikke er fastsat et reduktionsmål for offentlige indkøb. Klimarådets anbefalinger samt Danske Regioners nye strategi for Grønne hospitaler, der netop fastsætter et reduktionsmål, er en kærkommen anledning til at tage diskussionen om, hvorvidt og hvordan man kan bevæge sig fra en diskussion af data til fastsættelse af at klimamål med udgangspunkt i eksisterende data.