Om Dansk Erhverv

I Dansk Erhverv handler vi hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Vi er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. Vi tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Vores indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg. Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang. Det er vores vision i Dansk Erhverv. Vi arbejder for et Danmark med sammenhængskraft og handlekraft.

Vi arbejder for dig

Vi repræsenterer en lang række brancher inden for handel, oplevelse, vidensbaseret rådgivning og transport og service samt yder kompetent rådgivning inden for personaleforhold og virksomhedsdrift.

Dybdegående rådgivning

Vi hjælper dig i den daglige virksomhedsdrift

Dansk Erhverv yder dybdegående rådgivning til medlemmerne og hjælper med at løse virksomhedens udfordringer. Vi går direkte ind i den enkelte sag og følger den om nødvendigt til dørs gennem hele retssystemet. Vores rådgivning er med til at skabe en udvikling og vækst, som kan måles direkte på bundlinjen.

Her holder vi til

Dansk Erhverv
Børsen
DK-1217 København K

#sammenombørsen