Kontantpligten er forældet

Vi lever og handler i et digitaliseret samfund og derfor er kontantpligten stærkt forældet. I følge den seneste analyse fra Nationalbanken, er Danmark blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet. Brugen af kontanter er stærkt faldende - et fald der alene er drevet af forbrugerne.

Det er særligt de ældre, der har drevet udviklingen. Siden 2017 har ældre over 70 år halveret brugen af kontanter og i dag benytter den aldersgruppe alene kontanter til 2 ud af 10 betalinger.

Kontanter anvendes i dag oftere i dagligvarehandlen end i udvalgsvarebutikkerne. Ifølge Nationalbankens analyse, foregår hver femte betaling i supermarkederne med kontanter, mens det alene er cirka hver 8. betaling på tværs af den fysiske handel.

Det er samtidig i supermarkederne, at hovedparten af alle kontantbetalinger i fysisk handel blev foretaget i 2021.

Det betyder samtidig, at brugen af kontanter i udvalgsvarebutikkerne er begrænset. Disse butikker kan opleve, at de ressourcer og den tid, som de anvender til at håndtere kontanter, ikke står mål med den begrænsede anvendelse.

Kontanter er i en række situationer uforholdsmæssigt besværlige. De er langsommelige (fx mange mennesker, der skal ekspederes hurtigt til fx en koncert). De er forbundet med større risici end digitale betalinger (røverier mm.). De er ekstraordinært omkostningskrævende (der skal eksempelvis opbygges sikkerhed, overvågning, kontantafhentning/aflevering mm.). De er overflødige i en række situationer (eksempelvis på fodboldstadion, hvis folk på forhånd ved, at stedet er kontantfrit - ligesom vi har set det fungere rigtig godt ved bl.a. festivaler, der har fået dispensation). Og så er der en række situationer, hvor kontanter ikke passer ind (fx hygiejne ved take away eller ved nye smarte koncepter).

Det er på tide, at fjerne pligten til at skulle tage imod kontanter. Vi skal lade det være op til butikkerne at vurdere om der er et relevant behov i forhold til hvad kunderne efterspørger.

Dansk Erhverv arbejder for en afskaffelse af kontantpligten
Dansk Erhverv har gennem mange år arbejdet for at afskaffe kontantpligten. Der er siden 2018 vedtaget to lovændringer med lempelser til kontantpligten, men den består fortsat, stort set, som den så ud, da den trådte i kraft i 1984.

Dansk Erhvervs mål er fortsat en fuldstændig afskaffelse af kontantpligten. Imidlertid anerkender vi, at den rette vej frem kan være en gradvis lempelse af pligten. Dansk Erhverv foreslår derfor at afskaffe kontantpligten for alle andre butiksgrupper end dagligvarebutikker og visse udbydere af sundhedsydelser, som fx apoteker.

En afskaffelse af kontantpligten er IKKE en afskaffelse af kontanter
Når der tales om afskaffelse af kontantpligten, hører vi ofte bekymringer for, om den ældre medborger, den handicappede og den socialt udsatte kan få mad på bordet, hvis han eller hun ikke kan betale med kontanter? Det er Dansk Erhvervs vurdering, at langt de fleste dagligvarebutikker ikke har noget ønske om helt at sige nej tak til kontanter, men for at komme bekymringen i møde, er Dansk Erhvervs forslag, at butikker med primært salg af dagligvarer, medicin og varer til husholdningens løbende forbrug, typisk sædvanlige dagligvarebutikker, supermarked, apoteker o.l. fortsat skal være forpligtede til at tage imod kontanter.

En sådan løsning vil sikre, at udsatte, ældre og andre grupper der stadig primært benytter kontanter, vil have muligheden for fortsat at købe basale varer, samtidig med, at en stor del af de erhvervsdrivende får mulighed for at indrette deres betalingssystemer, som det bedst giver mening for dem.

Dansk Erhverv ønsker ikke at afskaffe kontanter. For mange butikker er kontanter fortsat et relevant betalingsmiddel, ligesom det for en mindre andel af forbrugerne fortsat er det foretrukne betalingsmiddel. Kontanter skal derfor bestå, så længe det er relevant – men det betyder ikke, at der er behov for at tvinge alle butikker til at tage imod kontanter.

Få en kort opsummering af Dansk Erhvervs holdning i vores notat om afskaffelse af kontantpligten.

90 pct. vil fortsat tage imod kontanter
Dansk Erhverv foretog i sommeren 2022 en medlemsundersøgelse, hvor ca. 90 pct. af respondenterne svarede, at selv hvis pligten til at afskaffe kontanter blev fjernet, ville de helt eller delvist fortsat modtage kontanter. Det svarer meget godt til tallene fra Sverige, der ikke har kontantpligt. Her viste en undersøgelse fra Svensk Handel fra sommeren 2022, at inden for dagligvarehandlen tager 93 pct. imod kontanter, mens det i udvalgsvarehandlen er 83 pct. – samlet tager 88 pct. imod kontanter. Betalingsrådets kontantrapport fra 2016 viser derudover, at danske forbrugere hører til blandt verdenstoppen, når det kommer til digital parathed.

Adgangen til at købe og komme af med byttepenge er problematisk
Uanset om kontantpligten består eller ej, bliver antallet af betalinger med kontanter færre og færre, og som konsekvens af den faldende brug af kontanter lukker bankerne deres kontantkasser.

Med færre kontantbetalinger og færre kontantkasser i bankerne, bliver det til stadighed dyrere og mere besværligt for betalingsmodtagerne henholdsvis at komme af med kontanter i bankerne (særligt mønter), henholdsvis at købe byttepenge i form af mønter, idet de kan risikere at skulle køre rigtig langt. Mange banker har kun ganske få eller enkelte filialer, der modtager kontanter, og en række mindre erhvervsdrivende kan slet ikke få en erhvervskonto i en normal bank og er derfor henvist til neo-banker, der ikke håndterer kontanter.

Det betyder, at de erhvervsdrivende ofte samler kontanter over en længere periode, og at de kommer til at stå i kø til en bankautomat med rigtig mange penge på sig. Det er en praktisk og økonomisk byrde og skaber utryghed for mange af dem. Et tiltag der kan være med til at afhjælpe problemet med byttepenge, udover en egentlig afskaffelse af kontantpligten er at give betalingsmodtagerne mulighed for at sige nej tak til de store sedler vil behovet for byttepenge kunne reduceres.

Derudover vil et fald i antallet af store sedler (500- og 1000 kr. sedlen) i kasserne kunne reducere risikoen for røveri, og det vil kunne besværliggøre muligheden for at anvende kontanter modtaget illegalt ved fx ulovligt salg eller ved sort arbejde, da der ofte anvendes større sedler i den sammenhæng. Ligeledes vil en afskaffelse af kontantpligten for de store sedler reducere betalingsmodtagerne behov for byttepenge.

Bankerne har et ansvar
Der er også behov for, at bankerne tager ansvar for at hjælpe kunderne (både erhvervskunder og privatkunder) med at få adgang til kontanter og komme af med kontanter. I dag har blot 20 bankfilialer fordelt på hele landet kontantkasser. Det betyder, at der kan være endda meget lang til nærmeste kontantkasser. Der er derfor behov for, at bankerne indgår et sektorsamarbejde, hvor man som kunde - uanset banktilhørsforhold, kan komme til en kontantkasse.

Omkostninger ved betaling med kontanter – dyrere end Dankort

Private omkostninger
Selvom det er en udbredt myte, er kontanter bestemt ikke gratis. Forretningerne har omkostninger til løn til personale, der opgør kassebeholdningen, henter byttepenge og afleverer kontanter i døgnboks. Der kan desuden også være ganske store udgifter til kontanthåndteringsselskab og sikkerhedsudstyr. 

Samfundsmæssige omkostninger
Betalingsrådet undersøgte i 2019 (data fra 2016) de samfundsmæssige omkostninger ved forskellige betalingsformer.  Kigger man på de gennemsnitlige omkostninger ved en betaling, ligger kontanter højt sammenlignet med Dankort. Ifølge tallene fra 2016 koster kontanter samfundet 4,5 kr. per betaling, mens Dankort koster 2,4 kr. Altså er de gennemsnitlige omkostninger ved kontantbetalinger næsten dobbelt så høje og bliver kun overgået af internationale kreditkort.

Marginalomkostningerne ved kontantbetalinger er også langt højere end Dankort, især ved høje beløb. For betalinger på 100 kr. er marginalomkostningerne for samfundet 30 pct. højere ved kontanter end Dankort, og ved betalinger på 365 kr. er kontanter over 2,5 gange så dyre som Dankortet. Dvs. at hver betaling over 365 kr. koster samfundet mindst 2,5 gange mere, end hvis den var foretaget med Dankort. Denne forskel fortsætter kun med at stige, jo højere beløb der betales.

Skal blive et konkurrenceparameter
Betalingsrådets kontantrapport fra 2016 viser, at virksomheder først og fremmest er interesserede i at sælge mest muligt og vil derfor tilbyde de betalingsløsninger, deres kunder efterspørger. Hvis virksomhederne selv får mulighed for at vælge, om de tager imod kontanter, vil konkurrencen sikre, at de fleste stadig vil tage imod dem – akkurat som man ser i Sverige. Virksomhederne lever af at sælge produkter, og hvis de ser det som hæmmende for deres salg ikke at tage imod kontanter, vil de færreste vælge dette. Tværtimod vil de fleste virksomheder undgå at sende kunder til konkurrenterne og derfor beholde kontanterne.