Offentlige udbud bruger sjældent grønne hensyn som konkurrenceparameter

Hvorfor er det vigtigt, at det offentlige bruger grønne hensyn som konkurrenceparametre i offentlige udbud?

Udbud kan drive grøn innovation
Danmark har med klimaloven sat et ambitiøst mål om 70 pct. reduktion af CO2-udledning i 2030. Klimarådet vurderer, at kun 60 pct. af reduktionen kan opnås ved implementering af allerede kendte metoder, og der er dermed behov for nytænkning og innovation, hvis vi skal nå målet om 70 pct.

Det offentlige køber årligt ind for ca. 380 mia. kr., hvilket svarer til ca. 17 pct. af det danske BNP. En delmængde af disse indkøb er offentlige udbud, hvor myndigheder konkurrenceudsætter opgaver, som vindes af den leverandør, der giver det bedste tilbud.

Offentlige udbud har en unik mulighed for at drive innovation. Forskere fra Center for European Economic Research har undersøgt hvilke former for offentlig aktivitet, der fremmer innovation i det tyske erhvervsliv. Undersøgelsen viser, at det offentlige indkøb er det stærkeste værktøj til at fremme det. Den offentlige sektor i Danmark kan altså med fordel bruge de offentlige udbud til at sænke CO2-udledningen yderligere, som 70 pct. målsætningen kræver.

Grønne konkurrenceparametre skaber mere innovation end grønne mindstekrav
Der er to måder, hvorpå offentlige aktører kan angive grønne hensyn i udbudsmaterialet; enten som mindstekrav eller som konkurrenceparameter.

For det første kan der være tale om grønne hensyn som mindstekrav. Det er obligatoriske forhold, som leverandører skal overholde, hvis de vil deltage i udbuddet. Det er krav, som ikke kan gradbøjes. Det kan fx være krav om miljømærker.

For det andet kan grønne hensyn optræde som konkurrenceparameter, når de forskellige tilbud skal vurderes og opgaven skal tildeles. Her bliver grønne hensyn et tildelingskriterie på lige fod med fx pris og kvalitet, som virksomheder kan differentiere sig på.

Innovationsforskning fra Lunds Universitet peger på, at konkurrenceparametre leder til mere innovation end mindstekrav i offentlige udbud. Udbud, der definerer samfundsmæssige mål og lader virksomheder konkurrere frit om opfyldelse, leder altså til mere innovation end udbud, der sætter specifikke tekniske krav. Hvis disse resultater også kan overføres til det grønne område, vil det være bedst for det grønne innovationspotentiale, hvis grønne konkurrenceparametre optræder hyppigt i de offentlige udbud.

Stor interesse og manglende data for grønne udbud
Regeringens klimapartnerskaber understreger nødvendigheden af at inddrage erhvervslivet, hvis Danmark skal være innovativt foregangsland i den grønne omstilling. Blandt Dansk Erhvervs medlemmer svarer 75 pct., at klima og miljø bør spille en væsentlig rolle, når det offentlige sender opgaver i udbud.

Den tilgængelige viden på området er meget sparsom. Ofte er grønne hensyn i form af mindstekrav og konkurrenceparametre ikke beskrevet i selve udbudsmaterialet, men skal graves frem i de bilag, som følger med de enkelte udbud. Disse bilag er ikke tilgængelige i langt de fleste udbudssager. Desuden ligger eksisterende undersøgelser på området efterhånden næsten 10 år tilbage. Der er altså et stort behov for opdateret viden på området.