Gemt

Få iværksættere har kvindelige rollemodeller

Det danske iværksættermiljø er domineret af mænd. Én af årsagerne kan være manglende kendskab til kvindelige rollemodeller, som kan motivere og inspirere flere kvinder til at starte ny virksomhed. Kun 8 pct. af Dansk Erhvervs iværksættermedlemmer nævner én eller flere kvindelige rollemodeller; markant færre end de 25 pct., som nævner mandlige rollemodeller.

Analyse

MARTS 2021

Det danske iværksættermiljø er i høj grad præget af mænd. Andelen af danske kvinder i alderen 18-64 år, som er nye iværksættere, halter markant efter stort set alle andre OECD-lande. Én af årsagerne til den lave andel kvindelige iværksættere kan være manglende kendskab til kvindelige rollemodeller. Konsekvensen er, at ikke kun iværksættermiljøet, men også samfundet, går glip af idéer, talent og diversitet.

Dansk Erhverv har derfor undersøgt, hvor stor en andel af vores iværksættermedlemmer, der har kvindelige iværksættere som rollemodeller.

8 pct. nævner en kvindelig iværksætter som rollemodel
Undersøgelsen viser, at 8 pct. af Dansk Erhvervs iværksættermedlemmer har kvindelige iværksættere som rollemodeller, mens 25 pct. har mandlige iværksættere som rollemodeller. I alt 28 pct. har nævnt, at de har rollemodeller.

Få iværksættere har kvindelige rollemodeller

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom