Danskerne savner pant på dåser købt ved grænsen

Grænsehandlen er et velkendt fænomen for de fleste danskere. Andelen af danskere, som har grænsehandlet minimum én gang om året, har ligget nogenlunde stabilt på ca. 50 pct. de seneste ti år. Trods en tvungen grænselukning i foråret 2020, viste en undersøgelse fra Dansk Erhverv i november 2020, at danskernes grænsehandel vendte stærkt tilbage i andet halvår af 2020. Hver tredje dansker var et smut forbi den dansk-tyske grænse for at handle ind i denne periode. Seneste opgørelse fra Skatteministeriet viste, at den samlede, traditionelle grænsehandel - på trods af en periode med coronanedlukninger - beløb sig til ca. 4,75 mia. kr. i 2020.

Rigtig mange danskere køber pantfrie øl og sodavand, når de grænsehandler i Tyskland. De tyske grænsehandelsbutikker har i årevis omgået det tyske pantsystem. Det betyder blandt andet, at de pantfrie dåser i væsentlig mindre grad genanvendes til skade for både klima og miljø. Ved Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i 2021 udgjorde tyske pantfri dåser 70 pct. af dåserne i naturen i Syd- og Sønderjylland.

Diskussionen om pant på dåser købt ved grænsen er derfor højaktuel, og Dansk Erhverv har i den forbindelse undersøgt danskernes holdning til en mulig indførelse af tysk pant på øl- og sodavandsdåser, og hvilke konsekvenser det vil have på danskernes grænsehandelsadfærd.

Analysen viser, at et flertal af danskerne finder det rimeligt, at der kommer tysk pant på dåser købt i grænsehandlen. Tallene viser samtidig, at pant på øl- og sodavandsdåser købt ved grænsen vil medføre et fald i grænsehandlen – både hvad angår antal ture til grænsen, indkøb af øl- og sodavandsdåser samt andre varetyper (fx slik, chokolade og andre dagligvarer). Derudover vil pant på grænsehandelsdåser være med til at sikre, at dåserne ikke ender i naturen eller på et forbrændingsanlæg, men derimod bliver genanvendt, som vi kender fra det danske og tyske pantsystem i dag.