Gemt

Danskernes tilgang til streaming og download af ulovligt indhold

Dansk Erhverv har i ny undersøgelse kortlagt danskernes vaner og holdninger til streaming af ulovligt indhold på nettet. Undersøgelsen slår fast, at omfanget er stort og stabilt.

Analyse

Danskernes tilgang til streaming og download af ulovligt indhold

pdf

Download

Analyse fra Dansk Erhverv | Juli 2023

Dansk Erhverv har i ny undersøgelse kortlagt danskernes vaner og holdninger til streaming af ulovligt indhold på nettet. Undersøgelsen slår fast, at omfanget i 2022 er nogenlunde stabilt sammenlignet med 2020, men stadig stort.

 

Danskernes forbrug af film, serier og musik via lovlig streaming er steget markant de seneste ti år. I 2012 var der ifølge tal fra Kulturministeriet kun 5 pct. af danskerne, der hørte musik via streaming på internettet mod betaling, mens 20 pct. så film derhjemme via internettet (download og streaming).

Til sammenligning viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik, at 43 pct. af danskerne streamer musik3 og 66 pct. ser film og serier4 via betalte streamingtjenester. Selvom danskerne streamer mere gennem lovlige streamingtjenester, er streaming og download af ulovligt indhold ikke blevet et mindre problem. Det udgør et stort indtægtstab for danske rettighedshavere, herunder kunstnere, producenter og distributører.

I denne rapport dykker vi ned i streaming og download af ulovligt indhold af serier/film eller lignende, musik, computerspil, software (fx officepakken), bøger eller litteratur og sportsbegivenheder (fx livevisning af fodboldkampe). Ulovligt indhold defineres som indhold, der bliver fremvist eller delt uden, at rettighedshaverne har givet tilladelse til det. Med download menes, at man henter indholdet ned på en computer, mens man ved streaming forbruger det på nettet uden af hente det ned.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom