; ;
Gemt

Administrative byrder stiger med mere end 6 mia. kr. på to år

Hvert år bliver virksomhederne pålagt administrative byrder af myndighederne, som enten kan komme fra EU- eller national lovgivning. Selvom eksisterende og ny regulering kan være med til at understøtte en god konkurrence blandt virksomheder og øge væksten, kan den samtidig være med til at give administrative byrder og uhensigtsmæssige processer for virksomhederne. Det er fx regelefterlevelse i forhold overholdelse af GDPR eller indberetningerne til myndighederne såsom indberetninger om løn, regnskab, omkostninger til forskning og udvikling mv.. Det kan også være unødige eller komplicerede regler, der er svære for virksomhederne at tolke og efterleve, fx på skatteområdet.

Analyse

APRIL 2024

Dansk Erhverv har lavet en analyse, som ser på de årlige administrative byrder og lempelser i perioden 2015-2022. Analysen ser også på de forventede byrder, virksomhederne står overfor i 2023 og 2024.

Administrative byrder for 30 mia. kr. i 2022

Hvert år udgiver Erhvervsministeriet en redegørelse over indførsel af nye administrative byrder og lempelser af eksisterende byrder. Siden 2015 har redegørelserne dog ikke indeholdt det samlede niveau af byrder pr. år. Det gør det svært at gennemskue niveauet af de samlede administrative byrder pr. år.

Ifølge en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet i forbindelse med, at automatisk erhvervsrapportering blev stemt igennem i Folketinget i 2022, fremgår det, at virksomhedernes administrative byrder var på over 30 mia. kr. i 2022.

Administrative byrder på ca. 30 mia. kr. svarer til, at hver aktiv virksomhed i gennemsnit står over for administrative byrder på ca. 72.000 kr. hvert år. Det er ressourcer som virksomheder i stedet kunne have brugt på at drive deres virksomhed. For nogle virksomheder vil de administrative byrder være større, mens de for andre vil være langt mindre. Det afhænger bl.a. af virksomhedsform, størrelse og branche.

Byrder stiger markant i de kommende år
Dansk Erhverv har sammenlignet beløbene for byrder og lempelser i de årlige redegørelser med 2022 niveauet på 30 mia. kr., som fremgår af Erhvervsministeriets pressemeddelelse. Heraf kan vi se, at niveauet af administrative byrder er faldet fra 31,8 mia. kr. i 2015 til 30 mia. kr. i 2022. Det vil sige et fald på ca. 1,8 mia. kr., eller i gennemsnit 260 mio. kr. om året (se metodebeskrivelse under figur 1). Det svarer til et fald på 6 pct. i niveauet af de administrative byrder over en 7-årig periode, se figur 1. Den største lempelse i den 7-årige periode blev givet til landbruget i 2016, da de fik en byrdelettelse på ca. 1,7 mia. kr. i forbindelse med Landbrugspakken, se tabel 1.

Ser vi fremad i forhold til 2022-niveauet, er der både lempelser på vej, men også markante stigninger i de administrative byrder. I 2022 vedtog Folketinget indførslen af automatisk erhvervsrapportering. Automatisk erhvervsrapportering i sig selv giver en administrativ byrdelettelse på 2,9 mia. kr. i 2023. Den samlede byrdelettelse for 2023 er 2,56 mia. kr. Allerede i 2024 bliver erhvervslivet dog påført nye store byrder, som langt overstiger lettelsen, de fik med indførslen af automatisk erhvervsrapportering. Det skyldes bl.a. vedtagelsen af CSRD-direktivet for virksomheders bæredygtighedsrap-portering og lov om ekstraskat for visse koncernenheder (Minimumsbeskatningsloven), der begge blev vedtaget i 2023. Lovændring om gennemførelse af dele af arbejdstids-direktivet og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter blev vedtaget i starten af 2024.

Ifølge et Høringsbrev fra Erhvervsstyrelsen forventes det, at den administrative byrde som følge af CSRD vil være 7,5 mia. kr. årligt for de virksomheder, som bliver direkte påvirket. Det dækker over 5 mia. kr., som direkte kan henføres til direktivet og 2,5 mia. kr. i tilpasning af taksonomiforordningen som følge af direktivet. Direktivet omhandler kun større selskaber og børsnoterede virksomheder. Det vurderes dog, at mindre under-leverandører, der indgår i leverandørkæder med de store virksomheder, også indirekte vil blive påvirket, da de skal levere oplysninger til de omfattede virksomheder. Erhvervs-styrelsen vurderer, at denne effekt vil være væsentlig. Dermed forventes opgørelsen på 7,5 mia. kr. årligt i administrative byrder at være konservativt sat. De administrative byrder i forbindelse med minimumsbeskatningsloven er opgjort til ca. 462 mio. kr. pr. år. Derudover indføres der krav om, at alle danskere i arbejde skal registrere deres arbejdstid, hvilket allerede er gældende fra 2024. Erhvervsstyrelsen har estimeret byrden til mellem 990 mio. kr. og 2,4 mia. kr. årligt.

Med de nye administrative byrder stiger niveauet til mellem 36,4 mia. kr. og 37,8 mia. kr. om året (afhængigt af om byrden for arbejdstidsdirektivet er 990 mio. kr. eller 2,4 mia. kr. årligt). Det svarer til en procentvis stigning på mellem 21 pct. til 26 pct. over en toårig periode fra 2022. Det betyder, at de lettelser der har været siden 2015 langt bliver overgået af nye administrative byrder.

Administrative byrder

pdf

Download

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Kasper Lindgaard

Chef for analyse og samfundsøkonomi
Erhvervspolitik & Analyse

Jacob Ravn

Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
Medarbejderprofil