;
Gemt

Virksomheder forventer fortsat udfordringer med mangel på arbejdskraft

Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere fortsat er en udfordring for mange virksomheders omsætning og muligheder for vækst. Og 40 pct. forventer stigende udfordringer de kommende 12 måneder.

Analyse

DECEMBER 2024

Virksomheder har stadig svære vilkår, når de skal rekruttere medarbejdere.

Dansk Erhverv har undersøgt, i hvilken grad rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere har været en udfordring eller bekymring i forhold til virksomhedernes omsætning og muligheder for vækst i det seneste år. Vi har også undersøgt, om de forventer stigende, uændret eller faldende udfordringer det kommende år.

Rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere har det seneste år været en udfordring for mange virksomheder
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at for to tredjedele af vores medlemmer (64 pct.), har rekruttering og/eller fastholdelse af kvalificerede medarbejdere i høj eller nogen grad været en udfordring eller bekymring ift. virksomhedernes omsætning og muligheder for vækst det seneste år. Rekruttering af kvalificerede medarbejdere har også været den næststørste udfordring det seneste år (58 pct.), kun overgået af besværlig regulering og lovgivning (64 pct.)

Mange virksomheder forventer stigende udfordringer eller bekymringer med rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere det kommende år
40 pct. af Dansk Erhvervs medlemmer forventer stigende udfordringer med rekruttering og/eller fastholdelse af kvalificerede medarbejdere det kommende år sammenlignet med det foregående år. 37 pct. ift. rekruttering og 24 pct. ift. fastholdelse.

Resultaterne gælder på tværs af alle brancher, som Dansk Erhverv repræsenterer, men særligt i detailhandlen, hvor 55 pct. forventer stigende udfordringer med rekruttering og/eller fastholdelse af kvalificerede medarbejdere.

Det er også særligt de små virksomheder med 10-49 medarbejdere, der forventer stigende udfordringer med rekruttering og/eller fastholdelse af kvalificerede medarbejdere det kommende år.

Virksomheder forventer fortsat udfordringer med mangel på arbejdskraft

pdf

Download

Kontakt

Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom
Erhvervspolitik & Analyse

Sofie Findling Andersen

Underdirektør