97 ud af 98 kommuner har flere beskæftigede i privat service end i industrien

Danmark er et velfærdssamfund, som leverer serviceydelser til borgerne. En forudsætning for disse velfærdsydelser er en velfungerende privat sektor, der bidrager med private arbejdspladser og skattebetalinger. 

De private arbejdspladser kan groft sagt deles op i fire sektorer: Servicesektoren (fx handel, transport, kommunikation, rådgivning mv.); Industri, råstofindvinding og forsyning; Bygge og anlæg samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Samlet set er de private serviceerhvervs andel af den samlede private beskæftigelse steget fra 46 pct. i 1966 til 70 pct. i 2021. 

Når kommuner, regioner og den danske stat skal indrette erhvervspolitik, er det relevant at vide, hvordan den private beskæftigelse fordeler sig mellem de fire sektorer. Det kan give en indikation af, hvor mange privatansatte, der berøres af politiske af politisk tiltag. 

Dansk Erhverv har derfor kortlagt den private beskæftigelsesfordeling for alle kommuner i Danmark mellem sektorerne Privat service; Industri, råstofindvinding og forsyning; Bygge og anlæg samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Vi har også undersøgt, hvordan beskæftigelsesfordelingen stemmer overens med danskernes opfattelse i de forskellige landsdele og regioner. 

Kortlægningen viser, at danskerne i gennemsnit tror, at den private beskæftigelse er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de fire sektorer. Den faktiske private beskæftigelsesfordeling ser dog noget anderledes ud. I gennemsnit er 7 ud af 10 i den private sektor beskæftiget i serviceerhvervene. Kun én kommune har (lidt) flere beskæftiget i industrien end i serviceerhvervene, og det er Kalundborg Kommune.