Samfundsøkonomiske potentialer ved vaccination

Danmark står over for store demografiske udfordringer
Danmark står over for betydelige demografiske udfordringer i de kommende år. Ifølge Danmarks Statistik forventes antallet af borgere over 80 år at stige med over 144.000 fra 2024 til 2035 – en vækst på hele 45 pct. Samtidig vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder (15-64 år) falde med 3,2 pct.

En af de mest omkostningstunge udfordringer i denne kontekst er sygefravær. Det reducerer arbejdsstyrkens produktivitet og medfører direkte udgifter i form af behandling og overførselsindkomster samt indirekte tab for virksomheder og samfundet som helhed. Samtidig belaster det sundhedssektoren yderligere, som allerede står over for stigende krav på grund af den aldrende befolkning. Derfor er det afgørende at tænke bredt, når samfundet vurderer sundhedsmæssige indsatser og investeringer. Ved at inddrage en bredere vifte af økonomiske faktorer – herunder påvirkningen på arbejdsmarkedet og den samlede økonomi – kan vi bedre forstå de fulde konsekvenser af smitsomme sygdomme som RSV (Respiratorisk syncytialvirus), pneumokokker og influenza. Disse sygdomme rammer ikke kun den enkelte og sundhedssektoren, men også virksomheder og samfundets økonomi som helhed.

Investeringer i sundhed, såsom vaccinationer, kan derfor spille en vigtig rolle i at mindske denne byrde. Forebyggende tiltag reducerer sygdomsforekomst, mindsker sygefravær og afbøder presset på sundhedssektoren. Dansk Erhverv har derfor undersøgt omfanget og konsekvenserne af akutte luftvejsinfektioner i Danmark og analyseret, hvordan målrettede vaccinationer kan skabe samfundsøkonomiske gevinster, både gennem direkte sundhedsbesparelser og indirekte produktivitetsforbedringer.

• Akutte tilfælde af RSV, pneumokokker og influenza: Medfører årligt 28.287 sygefraværsdage og koster samfundet op mod 0,8 mia. kr. årligt, når både sundhedsudgifter og indirekte omkostninger medregnes.
• Rotavirusvaccination: Genererer en samfundsøkonomisk gevinst på 50 mio. kr. årligt ved at reducere forældres sygedage, trods umiddelbare udgifter til sundhedsvæsenet.
• Skoldkoppevaccination: Øger sundhedsudgifterne med ca. 16 mio. kr., men skaberen bredere økonomisk gevinst på 51 mio. kr. årligt gennem færre sygedage og øget produktivitet.

Akutte luftvejsinfektioner, såsom RSV, influenza og pneumokokker, er et konkret eksempel på sygdomme, der påvirker samfundet bredt.

Ifølge Dansk Erhvervs analyse medfører akutte tilfælde af RSV, pneumokokker og influenza årligt cirka 28.287 sygefraværsdage i Danmark, hvilket svarer til omkring 109 fuldtidsstillinger, og øger sundhedsudgifterne med cirka 0,6 mia. kr. Inkluderer man de indirekte omkostninger, såsom tabt arbejdsfortjeneste og øgede overførselsudgifter, stiger omkostningerne til omkring 0,8 mia. kr. årligt.

Vaccination kan være en effektiv løsning til at reducere både sundhedsudgifter og produktivitetstab, hvilket har potentiale til at skabe samfundsøkonomiske gevinster. I de nordiske lande er der forskel på, hvilke vacciner der indgår i de nationale programmer, men fælles er fokus på omkostningseffektivitet og forbedring af folkesundheden. I Danmark omfatter børnevaccinationsprogrammet 10 sygdomme, mens andre nordiske lande også inkluderer vacciner mod rotavirus og skoldkopper samt tilbyder influenzavaccination til en bredere aldersgruppe.

Gennem forskellige cases, som rotavirus- og skoldkoppevaccination, kan vi illustrere, hvordan udvidelse af vaccinationsprogrammet kan påvirke samfundsøkonomien. For eksempel viser analyser, at rotavirusvaccinen, trods en umiddelbar sundhedsudgift, genererer en samfundsøkonomisk gevinst på 50 mio. kr. årligt ved at reducere sygedage for forældrene.

Ligeledes viser svenske erfaringer med skoldkoppevaccination en potentiel samfundsgevinst, som overstiger de direkte omkostninger. Mens sundhedssektoren isoleret set har en årlig merudgift på cirka 16 mio. kr., kan den bredere økonomiske gevinst opgøres til omkring 51 mio. kr. Dette viser, hvordan omkostninger i sundhedssektoren kan opvejes af samfundsøkonomiske fordele i form af færre sygedage og øget produktivitet.

En helhedsorienteret tilgang til sygdomsforebyggelse, herunder vaccination, kan dermed skabe både økonomiske og sundhedsmæssige gevinster i Danmark. Ved at udvide vaccinationsprogrammer til at omfatte flere sygdomme og aldersgrupper kan Danmark bedre modvirke de negative konsekvenser af en aldrende befolkning, reducere presset på sundhedssektoren og skabe et mere robust og produktivt arbejdsmarked.

Notatet vil gennemgå 3 forskellige cases, der har fokus på omfanget og konsekvenser af forskellige sygdomme. I bilaget gennemgår vi kort vaccinationsindsatsen i de nordiske lande og beskriver kort opbygningen af det danske system.