;
Gemt

Udenlandsk arbejdskraft står for to tredjedele af beskæftigelsesvæksten i Sydjylland det sidste årti

Udenlandsk arbejdskraft har stor betydning for det danske arbejdsmarked. De sidste ti år er den udenlandske arbejdskraft vokset med over 170.000 fuldtidsbeskæftigede her i Danmark. Det svarer til 48 pct. af den samlede vækst i beskæftigelsen for lønmodtagere. Det har alle kommuner haft gavn af. Nogle mere end andre. I Sydjylland er 69 pct. af den samlede vækst i beskæftigelsen kommet af udenlandsk arbejdskraft.

Analyse

NOVEMBER 2024

Beskæftigelsen i Sydjylland er vokset med mere end 25.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere de sidste 10 år (fra maj 2014 til maj 2024). Heraf er beskæftigelsen steget med mere end 17.000 fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere. Det betyder, at udenlandsk arbejdskraft står for 69 pct. af beskæftigelsesvæksten i Sydjylland. For hele landet er den 48 pct.

Hovedparten af kommunerne i Sydjylland er i høj grad afhængige af udenlandsk arbejdskraft
I fem kommuner i Sydjylland har udenlandsk arbejdskraft bidraget med mere end 100 pct. af væksten i beskæftigelsen de sidste 10 år. For alle disse fem kommuner, ville væksten i beskæftigelsen have været negativ (eller mere negativ), hvis det ikke var for udenlandsk arbejdskraft. For eksempel ville Varde kommune have oplevet et fald i beskæftigelsen på 662 fuldtidspersoner over de sidste 10 år, hvis udenlandsk arbejdskraft ikke medregnes i beskæftigelsesvæksten. I tre kommuner udgør udenlandsk arbejdskraft mellem 51-100 pct. af væksten i den samlede beskæftigelse. Selv i Fredericia kommune, hvor afhængigheden af udenlandsk arbejdskraft er mindst blandt kommuner i Sydjylland, udgør den næsten en tredjedel af beskæftigelsesvæksten (32 pct.).

Sydjylland er den landsdel/region, hvor udenlandsk arbejdskraft står for den største andel af beskæftigelsesvæksten
Sydjylland er den landsdel/region, hvor udenlandsk arbejdskraft står for den største andel af beskæftigelsesvæksten sammenlignet med de øvrige regioner/landsdele. Både i Sydjylland, Nordjylland og Sjælland står udenlandsk arbejdskraft for mere end halvdelen af væksten i beskæftigelsen. I Nordjylland, Fyn og Midtjylland er det lidt mindre end halvdelen. Midtjylland er den landsdel, hvor den laveste del af beskæftigelsesvæksten kommer fra udenlandsk arbejdskraft (40 pct.).

Udenlandsk arbejdskraft står for to tredjedele af beskæftigelsesvæksten i Sydjylland det sidste årti

pdf

Download

Kontakt

Analyse

Christine Sinkjær-Rasmussen

Seniorøkonom
Regionalt

Sharmili Rajagopal

Chefkonsulent
Medarbejderprofil